scandic st joergen
scandic st joergen
scandic st joergen
  • Cityhotel
  • Restaurant og bar
  • Fitness og sauna
cd top arrow

Oplev Malmøs julemarkeder

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet cityhotel i Malmø, Sverige

Malmø viser sig fra sin mest charmerende side i adventstiden, når de stemningsfulde julemarkeder åbner. Jeres feriebase er det komfortable, moderne Scandic S:t Jörgen kun få skridt fra julemarkedet på Gustav Adolfs Torg. Her kan I spadsere direkte fra hotellets hyggelige lobby ud i Malmøs julepyntede gader, hvor I har rig lejlighed til at få klaret juleshoppingen. Julemarkedet på Gustav Adolfs Torg er åbent i hele julemåneden, og her får I stemning for alle pengene, når livemusikken på scenen lyder i de smalle gader mellem torvets små, bugnende juleboder med kunsthåndværk, lækre specialiteter og sjove gaveidéer. Her kan I varme julesjælen i skæret af de mange julelys i de smukt pyntede gader, hvor duften af gløgg og brændte mandler nok skal få jer i julestemning. Oplev også markedet i Malmøs gamle godsmagasin (1,5 km), hvor I finder et sandt delikatesseparadis med lækkerier fra nær og fjern, som måske kan gøre årets julebord til noget helt særligt. Malmø er en bugnende buffet af julestemning - det er bare om at vælge. Tager I broen over Øresund, kan I meget passende stoppe i København på ud- eller hjemvejen og opleve Tivolis berømte julemarked eller slentre en tur ned ad Strøget til Illum med den overdådige juleudsmykning og videre til Kgs. Nytorv, hvor Hotel D'Angleterres facade traditionen tro er en oplevelse i sig selv.
Vintermagien venter i Malmø
Juleboderne på Malmøs julemarked er fyldt med gode sager
Julemarkedet på Gustav Adolfs Torg skaber ægte julestemning
I Malmø lyser tusindvis af julelys op i vintermørket
Mød Malmøs egen julemand
Smag på lækkerierne på Malmøs julemarked
Malmøs hyggelige gader i julemåneden
Køb lækkerier med hjem til dit eget julebord
Herlig julestemning i Malmø
Tusindvis af julelys sætter stemningen i julemåneden
Lad batterierne op med masser af julestemning i Malmø
Malmøs gader og torve er smukt pyntet op til jul
Hvis I tager Øresundsbroen til Malmø, kan I også opleve julemarkedet i Tivoli i København
Besøg det traditionsrige julemarked i Tivoli
Oplev Tivoli klædt i tusindvis af smukke julelys
I december er Tivoli en hyggelig oase med juleboder, hvor I kan købe lækkerier og kunsthåndværk
Stemningen i Tivoli krydres af duften af brændte mandler og gløgg

Ankomst

Scandic S:t Jörgen

Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen

Adresse

Stora Nygatan 35
S-21137 Malmö
Sverige

Hotelfaciliteter

Scandic S:t Jörgen ligger midt i bykernen, ved Gustav Adolfs Torv, i bekvem gåafstand fra centralstationen (750 m), restauranter, butikker og alle Malmös seværdigheder.

Fra hjørnet af torvet træder du ind i hotellets reception med tilhørende lobby, indrettet med sofaer samt en lobbybar med tv, hvor man serverer varme og kolde drikke samt lettere retter. Hotellet har desuden en restaurant, hvor I starter dagen med en stor KRAV-mærket morgenbuffet, og hvor I kan senere på dagen kan købe både frokost og middag. Her er også elevator, fitnessrum, sauna, cykeludlejning og legerum, hvor der om sommeren arrangeres ekstra aktiviteter for børn, f.eks. filmhygge, klippe-klistre, playstationspil og bordtennis.

Det er mulighed for parkering i hotellets eget parkeringsgarage (gebyr SEK 225,- per døgn) eller gebyrpligtig offentlig parkering.


Alle værelser har badeværelse, air-condition, skrivebord, lænestol, gratis trådløst internet og tv.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Middag serveres kl. 17.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr SEK 200,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Malmø City Card, byens officielle turistkort, giver gratis entré eller rabat på en række spændende oplevelser. Kortet kan købes i hotelreceptionen eller på turistbureauet (700 m).
  • Sightseeingbussen Malmö Panorama - spørg efter stoppestederne på hotellet.
  • Fra Malmø C går en flybus til Sturup (30 km) og tog til Kastrup (30 km): 150 m.
  • Lilla Torg er den charmerende oase midt i Malmø: 450 m.
  • Den imponerende Sankt Petri kirke fra 1300-tallet er Malmøs ældste bygning: 500 m.
  • Oplev også Moderna Museet med både kunstsamlinger og spændende moderne kunst: 500 m.
  • Prøv lykken på Casino Cosmopol - her finder I 29 spilleborde og over 240 spilleautomater: 600 m.
  • Malmö Live er Malmøs nye kulturelle kvarter: 900 m.
  • Se nogle af de spændende forestillinger i Malmö Opera: 1 km.
  • Et himmerige for madelskere er visionen for den nye markedshal i Malmø (åbnet november 2016). I den stemningsfyldte lagerhal fra 1898 kan du nyde en espresso, frokost, gode oste og delikatesser fra nær og fjern. Her bliver alle varerne rakt over disken med personlig og kyndig service: 1,5 km.
  • Besøg det smukke renæssanceslot Malmøhus Slot og slotsparken, hvor I også finder Malmøhus Kunstmuseum: 1,5 km.
  • Möllevångstorget er et spændende multikulturelt miks af restauranter og markedsboder: 1,5 km.
  • Den folkelige og populære Folkets Park Malmö med dansesteder, barer, golf, udeservering i sommersæsonen og parktorv med aktiviteter for børn: 2 km.
  • Vesthavnen med Stapelbäddsparken (skateboardpark) og Turning Torso, Malmøs mest kendte og snoede bygning: 3 km.
  • Ribersborg (Ribban) er populær hele året rundt: 3 km.
  • Emporia er Nordens største shoppingcenter. Det ligger i den nyopførte bydel Hyllie: 6 km.
  • Tag på udflugt til Lund og se blandt andet den gotiske domkirke fra 1100-tallet og frilandsmuseet Kulturen: 19 km.
  • Danmarks akvarium (og Nordeuropas største), Den Blå Planet. Find akvariet med blandt andet kæmperokker og hammerhajer i Kastrup, København: 31 km.
  • Den verdenskendte forlystelsespark, Tivoli i København, holder åbent april-september samt under julemarkederne i november og december: 42 km.
  • Landskronas Slot med Citadellet: 44 km.
  • Amalienborg i København. Den kongelige livgarde gennemfører vagtskifte kl. 12.00 hver dag: 45 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Scandic S:t Jörgen
Stora Nygatan 35
S-21137 Malmö
Sverige


E 013° 0.107'
N 55° 36.210'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 11 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
3.5 af 5
Værelse/lejlighed
3.5 af 5
Faciliteter
3.2 af 5
Morgenmad
3.9 af 5
Aftensmad
2.9 af 5
Beliggenhed
4.1 af 5

Scandic S:t Jörgen

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Weekend i Malmø inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x kaffe & kage
  • 1 x chefkokkens 2-retters middag på ankomstdagen
  • Fri Wi-Fi
  • Check-out kl. 12.00
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere