scandic st joergen
scandic st joergen
scandic st joergen
NYHED
  • Cityhotel
  • Restaurant og bar
  • Fitness og sauna
NYHED
cd top arrow

Storbyweekend i Malmø

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet cityhotel i Malmø

Lad batterierne op på en weekend i Malmø, hvor I frit kan håndplukke jeres ferieoplevelser fra den lille storbys brede pallette. I bor på det komfortable og moderne Scandic-Hotel S:t Jørgen med en fremragende beliggenhed ved Gustav Adolfs Torg. Her træder I direkte fra det summende storbyliv ind i den hyggelige hotelreception, hvor I kan slappe af i de behagelige sofagrupper eller få noget koldt at drikke, mens I følger med i de aktuelle sportsbegivenheder. Hotellet er placeret mellem Malmøs seværdigheder, som f.eks. caféer, restauranter, butikker, museer, koncertsteder, markeder, byens shoppingcenter og Malmø Opera (1 km). Derudover kan I besøge Malmøhus Slot (1,5 km), som er Nordens ældste, velbevarede renæssanceslot. Slottet huser forskellige museer og en akvarieafdeling med 60 forskellige terrarier og akvarier. På jeres weekend i Malmø befinder I jer heller ikke langt fra vores egen karismatiske hovedstad, København (42 km). Malmø viser sig altid fra sin charmerende side - uanset årstiden - og det store udvalg af underholdning og aktiviteter er både internationalt og multikulturelt. På Möllevångstorget (1,5 km) kan I opleve den sydlandske stemning med farvestrålende og velduftende markedsboder, og på den trendy oase Lilla Torg (450 m) flytter serveringen udendørs, så snart vejret tillader det. Torvet er populært hos både Malmøboerne og turister, som nyder den dejlige stemning i solen. Gå heller ikke glip af Malmøs nye torvehal (1,5 km), som er anlagt i et gammelt varehus og tilbyder et sandt madmekka med delikatesser fra nær og fjern. I golfsæsonen har I mulighed for at besøge Malmøs mange golfbaner. Tag en runde på Hiltons Golf (9 km), Hylliekrokens Golf Center (4,5 km) eller Falsterbo Golfklub (34 km). Hvis vejret er gråt, er der fine muligheder for at handle i et af Nordens største indkøbscentre, Emporia (6 km), som ligger i Malmøs nye bydel, eller besøge de hyggelige butikker og gallerier i Malmøs centrum. I den søde adventstid byder Malmø på flere stemningsfulde julemarkeder, bl.a. på Gustav Adolfs Torg (0 m). Træd også ind i varmen på Casino Cosmopol (600 m) og prøv lykken ved et af spillebordene, se skyskraberen Turning Torso (3 km), gå på opdagelse på Moderna Museet (500 m), oplev det nye kulturelle kvarter Malmø Live (900 m) eller tag en slentretur på Sundhedspromenaden (3 km) langs vesthavnen - her finder I også det store badehus, Kallbadhuset. Jo, en weekend i Malmø byder på fine aktivitetsmuligheder for enhver smag og interesse!
Glæd jer til en miniferie i Malmø
Malmø er torvenes og parkernes by
... og en by fuld af kontraster
Det offentlige rum i Malmø er udsmykket med kunst - her Reuterswärds værk Non-Violence
Rådhuset i Malmø er et arkitektonisk kunstværk
Tid til at mødes - Malmø er perfekt til en minifere sammen
Her findes et væld af shoppingmuligheder, f.eks. i det nye indkøbscenter Emporia
Turning Torso er et stærkt vartegn for Malmø
Du kan se den snoede bygning fra flere steder rundt om i byen
Kanalerne giver byen et mere luksuriøst udtryk
Den moderne hovedbanegård i Malmø
Kig inden for på én af byens mange caféer
Ved Lilla Torg ligger fortovscaféerne og restauranterne tæt
... og mange af dem er ganske velrenommerede
Her blander man historiske, skånske madtraditioner med nye trends
Udelivet i Malmø blomstrer året rundt
Se det enestående Malmöhus Slott
Malmös smukke renæssanceslot spejler sig i havet
Karl X Gustaf vogter over Stortorget
Tag en tur over Øresundsbroen og besøg København
... her i vores danske hovedstad kan I tage en strøgtur
Husk også at besøge smukke Tivoli i København
Her i København folder fornøjelserne sig ud året rundt - her er det f.eks. julemarkeder
Miniferie i Malmø
Malmø er en lille storby - omgivet af Skånes naturidyl
Tag f.eks. en spadseretur ad Västra Hamnens strandpromenade
NYHED

Ankomst

Scandic S:t Jörgen

Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
Scandic S:t Jörgen
NYHED

Adresse

Stora Nygatan 35
S-21137 Malmö
Sverige

Hotelfaciliteter

Scandic S:t Jörgen ligger midt i bykernen, ved Gustav Adolfs Torv, i bekvem gåafstand fra centralstationen (750 m), restauranter, butikker og alle Malmös seværdigheder.

Fra hjørnet af torvet træder du ind i hotellets reception med tilhørende lobby, indrettet med sofaer samt en lobbybar med tv, hvor man serverer varme og kolde drikke samt lettere retter. Hotellet har desuden en restaurant, hvor I starter dagen med en stor KRAV-mærket morgenbuffet, og hvor I kan senere på dagen kan købe både frokost og middag. Her er også elevator, fitnessrum, sauna, cykeludlejning og legerum, hvor der om sommeren arrangeres ekstra aktiviteter for børn, f.eks. filmhygge, klippe-klistre, playstationspil og bordtennis.

Det er mulighed for parkering i hotellets eget parkeringsgarage (gebyr SEK 225,- per døgn) eller gebyrpligtig offentlig parkering.


Alle værelser har badeværelse, air-condition, skrivebord, lænestol, gratis trådløst internet og tv.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Middag serveres kl. 17.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr SEK 200,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Rejsetips

0-50 km

  • Malmø City Card, byens officielle turistkort, giver gratis entré eller rabat på en række spændende oplevelser. Kortet kan købes i hotelreceptionen eller på turistbureauet (700 m).
  • Sightseeingbussen Malmö Panorama - spørg efter stoppestederne på hotellet.
  • Fra Malmø C går en flybus til Sturup (30 km) og tog til Kastrup (30 km): 150 m.
  • Lilla Torg er den charmerende oase midt i Malmø: 450 m.
  • Den imponerende Sankt Petri kirke fra 1300-tallet er Malmøs ældste bygning: 500 m.
  • Oplev også Moderna Museet med både kunstsamlinger og spændende moderne kunst: 500 m.
  • Prøv lykken på Casino Cosmopol - her finder I 29 spilleborde og over 240 spilleautomater: 600 m.
  • Malmö Live er Malmøs nye kulturelle kvarter: 900 m.
  • Se nogle af de spændende forestillinger i Malmö Opera: 1 km.
  • Et himmerige for madelskere er visionen for den nye markedshal i Malmø (åbnet november 2016). I den stemningsfyldte lagerhal fra 1898 kan du nyde en espresso, frokost, gode oste og delikatesser fra nær og fjern. Her bliver alle varerne rakt over disken med personlig og kyndig service: 1,5 km.
  • Besøg det smukke renæssanceslot Malmøhus Slot og slotsparken, hvor I også finder Malmøhus Kunstmuseum: 1,5 km.
  • Möllevångstorget er et spændende multikulturelt miks af restauranter og markedsboder: 1,5 km.
  • Den folkelige og populære Folkets Park Malmö med dansesteder, barer, golf, udeservering i sommersæsonen og parktorv med aktiviteter for børn: 2 km.
  • Vesthavnen med Stapelbäddsparken (skateboardpark) og Turning Torso, Malmøs mest kendte og snoede bygning: 3 km.
  • Ribersborg (Ribban) er populær hele året rundt. Her finder I bl.a. Kallbadhuset og Sundspromenaden: 3 km.
  • Tag en runde på golfbanen på Hylliekrokens Golf Center: 4,5 km.
  • Emporia er Nordens største shoppingcenter. Det ligger i den nyopførte bydel Hyllie: 6 km.
  • Katrinetorp oser af idyllisk herregårdsmiljø fra 1800-tallet med rosenhave, køkkenhave, engelsk park, vinmarker og drivhus med butik: 8 km.
  • Busfabriken i Malmø er Europas største indendørs legeland. Fordelt på de 6.000 m2 finder I klatrevægge, hængebroer, hoppeborge, rutsjebaner og meget mere: 8 km.
  • Tag på udflugt til Lund og se blandt andet den gotiske domkirke fra 1100-tallet og frilandsmuseet Kulturen: 19 km.
  • Danmarks nye akvarium (og Nordeuropas største), Den Blå Planet. Find akvariet med blandt andet kæmperokker og hammerhajer i Kastrup, København: 31 km.
  • Den verdenskendte forlystelsespark, Tivoli i København, holder åbent april-september samt under julemarkederne i november og december: 42 km.
  • Landskronas Slot med Citadellet: 44 km.
  • Amalienborg i København. Den kongelige livgarde gennemfører vagtskifte kl. 12.00 hver dag: 45 km.
  • Bosjökloster (grundlagt år 1080) med kunstudstillinger og klosterhave: 50 km.
51-100 km

  • Skånes Dyrepark, hvor du kan opleve bjørne, bævere, elge, losser og andre vilde dyr: 60 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Scandic S:t Jörgen
Stora Nygatan 35
S-21137 Malmö
Sverige


E 013° 0.107'
N 55° 36.210'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Multikulturelle Malmø
Baseret på 9 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.6 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4.3 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
4.8 af 5
Aftensmad
3.3 af 5
Beliggenhed
4.6 af 5

Scandic S:t Jörgen

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Weekend i Malmø inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x kaffe & kage
  • 1 x chefkokkens 2-retters middag på ankomstdagen
  • Fri Wi-Fi
  • Check-out kl. 12.00
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere