comfort hotel royal
comfort hotel royal
comfort hotel royal
  • Stort, moderne hotel
  • Pub med 101 whiskymærker
  • Lille swimmingpool og sauna
cd top arrow

Värmland og Vänern

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Säffle, Sverige

Säffle er en yndig by med grønne træer langs elven, og kanalen, der deler byen i to, sender brusende vand via slusesystemet ud i Sveriges største sø, Vänern. Comfort Hotel Royal ligger lige op ad kanalparken i byens centrum og er let at kende med sit særlige vartegn; den lille trækirke fra 1800-tallet, der er inddraget til konferencelokale på hotellet. Men også hotellets engelske pub, Royal Bar, giver din ferie en særlig stemning under opholdet i Säffle: Her får du serveret middag - og bagefter kunne du jo passende afprøve et af Sveriges største udvalg af whiskymærker. Der er 101 at vælge imellem på Hotel Royal. En spadseretur i Kanalparken mod Kanaltorget vidner om slusens betydning for Sverige såvel som Säffle by. Her ligger flere historiske pragtvillaer i træ fra dengang udgravningen af Säffle Kanal for alvor satte skub i byens udvikling omkring år 1837. Slusen her er en del af det enorme slusesystem, der sætter Vänern i forbindelse med Kattegat via den berømte Trollhätte Kanal. Syd for Säffle ligger Vänerns søbred (5 km) med sin egen skærgård og ikke mindre end 22.000 øer og holme. Og mod vest breder den värmlandske vildmark sig - indbegrebet af svensk idyl med sine fjelde, floder, bjørnespor og bær i alle afskygninger.
Skærgården i Sveriges største sø, Vänern
Hotellets vartegn er kirken, der er inddraget til konferencelokale
Kanalen og elven, der deler Säffle i to bydele
Morgengry ved søen Vänern
Naturskønne omgivelser ved kanalen i Säffle
Idyl i Säffles kanalpark med mange historiske bygninger langs bredden
Der er fine bademuligheder i Vänern - her stranden ved Karlstad
Den värmlandske vildmark er et skatkammer af bær og svampe i eftersommeren
Se frem til både en aktiv og afslappende ferie i Säffle

Ankomst

Comfort Hotel Royal

Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal
Comfort Hotel Royal

Adresse

Olov Trätäljagatan 2
S-66130 Säffle
Sverige

Hotelfaciliteter

Det store, moderne hotel ligger mellem Kungsparken og Kanalparken i Säffle centrum. Her er direkte adgang til Kanalparken og slusesystemet ved Säffle Kanal, og så har hotellet et særligt vartegn: Den lille nabokirke i træ fra 1800-tallet, som er inddraget til konferencelokale. Hotellet har restaurant og engelsk inspireret pub "Royal Bar". Pubben bryster sig af at have et af Sveriges største udvalg af whiskymærker - 101 slags fra hele verden skulle der være, hvis nogen tæller.

På hotellet findes desuden elevator, solterrasse med servering i godt vejr, gratis trådløst internet samt relaxafdeling med en mindre swimmingpool (ca. 4 x 7 m), fitnessrum og sauna, og receptionen kan være behjælpelig med at leje cykler. Hotellet er 100 % røgfrit. Der findes gratis udendørs p-pladser ved hotellet.


Alle værelser har badeværelse, telefon, radio, TV og gratis trådløst internet.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Bemærk
Hotellets reception er lukket kl. 23.00-6.00. Check-in og check-out skal finde sted uden for dette tidsrum.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-9.30.
Middag serveres kl. 18.00-22.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund. Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • På Säffle Turistbureau, der har til huse i et af byens ældste træhuse på den lille ø mellem kanalen og elven, findes en god guide til vandreture, fiskemuligheder og kulturtilbud i Säffle og omegn: 500 m.
  • Sveriges største sø Vänern: 6 km.
  • Områdets bedste badestrand til de varme sommerdage findes ved Duse Udde: 7 km.
  • Von Echstedtska Gården i Säffle - en særdeles velbevaret herregård fra 1700-tallet (åbent maj til august): 18 km.
51-100 km

  • Karlstad med tilnavnet 'Sveriges solby' er en by med tradition for fest og farver. Antallet af værtshuse, cafeer og musiksteder går for at være blandt landets højeste: 56 km.
  • Dyvelstens Flådemuseum (åbent juni til august): 56 km.
  • Sandgrund - Lars Lerins kunsthal. Kunstneren regnes for at være en af nordens største akvarelister: 56 km.
  • Mariebergskoven i Karlstad med forlystelsespark, minizoo, friluftsmuseum, sandstrand m.m. - fri entre: 57 km.
  • Alster Herrgård uden for Karlstad er digteren Gustaf Frödings fødested, og her er udstilling om Värmlands digtere samt kunstudstilling: 64 km.
  • Glaskogens Naturreservat - naturreservat med 300 km vandrestier, kanoruter, gode fiskemuligheder og informationscenter: 67 km.
  • Arvika og omegn har et væld af kunsthåndværkere og glaspusterier. Besøg f.eks. Sveriges ældste kunsthåndværksbutik på Kyrkogatan: 73 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Comfort Hotel Royal
Olov Trätäljagatan 2
S-66130 Säffle
Sverige


E 012° 55.338'
N 59° 7.830'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 23 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.2 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.8 af 5
Morgenmad
4.1 af 5
Aftensmad
3.1 af 5
Beliggenhed
4 af 5

Comfort Hotel Royal

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.299,-

Miniferie i Säffle inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x enkel aftenret i Royal Bar
  • Fri Wi-Fi
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere