hotell mora parken
hotell mora parken
hotell mora parken
  • Strand og bådebro
  • Kano- og kajakudlejning
  • Terrasse og legeplads
cd top arrow

Kunst og naturidyl i Mora

3 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Dalarna, Sverige

Oplev Mora og Dalarnas bugnende skattekiste af svenske, traditionsrige herligheder. Bo på hotel i autentisk dalastil mellem Østerdalselven og Skepphusvigen med både privat bådebro og kano-/kajakudlejning - tæt på Orsa, Siljansøen og hovedbyen Mora (800 m). Det verdensberømte Vasaløb løber lige igennem hotellets område. Du får derfor en helt unik mulighed for flotte vandreture i naturskønne omgivelser langs Vasaløbets rute. Besøg også Zornmuseet (1,5 km), hvor du kan opleve det ikoniske kunstnerpar Anders og Emma Zorns samlede værker og deres historiske hjem Zorngården. Oplev også Vasaløbmuseet (2 km), der giver et grundigt indblik i Vasaløbets historie og desuden fungerer som mindemærke over Kong Gustav Vasas flugt fra den danske Kong Christians II's soldater. Vasamonumentet (1,5 km) er Dalarnas mest besøgte turistmål og er bygget på det sted, hvor Gustav Vasa siges at have skjult sig under sit besøg i Mora i 1520. I sommerperioden er der mulighed for at gå ind i monumentet og se kongens gemmested og de flotte kunstværker på monumentets inderside. Dalarna er verdenskendt for dalahesten - den ikoniske træhest. Gå derfor ikke glip af et besøg hos én af områdets kunsthåndværkere. Besøg f.eks. Nils Olssons værksted i Nusnäs (12 km), hvor du - omgivet af duften af savsmuld - kan nyde lidt til ganen samt købe de smukke håndlavede træheste, der traver lige ind i alles hjerter. For de naturinteresserede er det en god idé at lægge vejen forbi turistkontoret i Mora (800 m), som kan informere om de forskellige vandrestier i Mora-området, herunder Vasaløbsruten. Besøg også den enorme rovdyrspark Orsa (32,5 km), hvor der lever bjørne, jærv, los, ulve og meget andet. På varme sommerdage lokker en lækker svømmetur i Siljan-området, f.eks. i Tingnäsbadet (2 km). På regnvejrsdage venter Mora Svømmehal med vandrutsjebane (200 m). Du kan også snuppe en omgang hyggelig bowling på hotellet (200 m). Glæd dig til en ægte svensk sommer i Dalarnas blomstrende enge, og slå eventuelt ferien sammen med den traditionelle svenske midsommer med majstang, roning og spillemænd i traditionelle folkedragter.
Glæd jer til en ferie i naturidyllen Mora i Dalarna
I Mora kan I opleve traditioner og seværdigheder
Mora ligger ved den søen Siljan
Her kan I opleve den traditionelle kirketaxa
Dalarna og Mora er essensen af svensk kultur og naturidyl
Vær med til at fejre midsommeren
Gå ikke glip af et besøg på Zorngården ved Zornmuseet
I Mora findes der mange fine søer - lej en båd og tag på eventyr
Ferie i Dalarnas naturidyl
Den smukke sø, Siljan, gør landskabet til en særligt pittoresk ramme
Ferie i Mora, Dalarna
Den svenske "allemansrätten" giver mulighed for at vandre frit i de svenske skove, hvor du frit kan forsyne dig med skovens goder
I Dalarna er de meget stolte af de traditionelle folkedragter
Oplev håndværkskunsten og se, hvordan de fine træheste bliver skabt
Tag en af de velkendte træheste med hjem
Typisk traditionel kunst fra Dalarna
På Zornmuseet kan I se den store samling af Anders og Emma Zorns kunst
Besøg Orsa Rovdjurspark og oplev f.eks. brunbjørnene på nært hold
I den unikke dyrepark Orsa Rovdjurspark kan I opleve bl.a. bjørne, jærver og losser.

Ankomst

Hotell Mora Parken

Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken
Hotell Mora Parken

Adresse

Parkvägen
S-79237 Mora
Sverige

Hotelfaciliteter

Det hyggelige hotel i moderne dalastil ligger i naturskønne omgivelser ved Østerdalselven og Skepphusvigen og i gåafstand til Moras centrum (800 m til fods). Mora ligger meget naturskønt mellem Orsasøen og Siljan og er især kendt som målområde for det kendte Vasaløb. Her er der gode vandremuligheder i naturskønne omgivelser langs Vasaløbets rute, der løber igennen hotelområdet.

Hotellet ligger i stueplan og har reception, souvenirshop, en stor og hyggelig spisesal, møntvaskeri, selskabslokale, tv-rum, sauna og mindre fitnessrum. Ved hotellet er der strand og bådebro ved Skepphusvigen, kano-/kajakudlejning, minigolf (mod betaling), bålplads, terasse og legeplads.

Hotellets restaurant VH's serverer frokostbuffet og a la carte om aftenen og ligger i en tilstødende bygning (200 m) sammen med bowlinghallen (åben dagligt. Pris: 200,- pr. bane/pr. time). Der er gratis udendørs parkering ved hotellet.


Alle værelser har eget badeværelse, kaffe/te-faciliteter, radio, tv og gratis trådløst internet.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-9.00.
Middag serveres kl. 18.00-22.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr SEK 100,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Rejsetips

0-50 km

  • Gå på Vasaløbets verdenskendte rute, som løber igennem hotellets område: 0 m.
  • Hotellets badebro med Skepphussvigen samt bowlinghallen: 200 m.
  • Mora Svømmehal med vandrutsjebane. Åbent man-lør: 200 m.
  • Mora centrum med butikker, restauranter og turistinformation: 800 m.
  • Zornmuseet med den store samling værker af kunsteren Anders Zorn (1860-1920). Permanent udstilling og spændene skiftende udstillinger året rundt. Åbent alle dage: 1,5 km.
  • Zorngården er et af Sveriges mest berømte kunstnerhjem og opført omkring år 1900 af kunstnerparret Anders og Emma Zorn. Stilen er bevaret og Zorngården står stort set uberørt hen: 1,5 km.
  • Vasamonumentet - Moras mest berømte seværdighed - blev opført år 1860 på 300-års dagen for Gustav Vasas død. Om sommeren kan man gå ind i monumentet og se den oprindelige kælder, som kongen gemte sig i samt kunstværker og ornamenter: 1,5 km.
  • Båden M/S Gustav Wasa blev bygget i 1876 og har sejlet rundt i Siljan siden (sommerturplan): 2 km.
  • Tingnäsbadet - det nærmeste badested i Siljan: 2 km.
  • Vasaløbmuseet giver et grundigt indblik i Vasaløbets lange historie og har flere aktiviteter. Museet har åbent man-fre, i uge 25 dog man-lør samt man-søn i uge 26-34: 2 km.
  • Mora Tennisklub med grusbaner: 3 km.
  • Mora Golfklub: 4,5 km.
  • I byerne Mora, Nunäs og Färnäs fremstilles de verdenskendte dalaheste, der skæres og males i hånden. Besøg f.eks. Nils Olssons værksted (åbent man-lør): 12 km.
  • Gesundaberget er højeste punkt ved Siljan. Tag banen op, og nyd den fantastiske udsigt: 18,5 km.
  • Rovdyrsparken Orsa (åben alle dage) - Europas største rovdyrspark og beliggende i Grönklitt. Her er er mulighed for at opleve bjørne, jærv, ræv, los, ulve m.m. i deres naturlige omgivelser: 32,5 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Hotell Mora Parken
Parkvägen
S-79237 Mora
Sverige


E 014° 31.291'
N 61° 0.529'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 20 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
3.8 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.6 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

Hotell Mora Parken

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Miniferie i Mora inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x aftenbuffet
  • Fri Wi-Fi
  • Daglig rengøring
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere