hotel jadran
hotel jadran
hotel jadran
cd top arrow

Bled - Europa i miniformat

8 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Bled, Slovenien

På de varme sommerdage er ligheden med Norditalien slående, og på slentreturene gennem maleriske byer med klassiske alpehuse føres tankerne til Tyrol. Bjerglandskabet med kløfter og sletter kunne tilhøre både Italien og Østrig - og det er netop én af grundene til, at Slovenien kaldes Europa i miniformat. Den omnieuropæiske fornemmelse er særligt udtalt her i en af Sloveniens top 5-destinationer, Bled, på grænsen mellem De Julianske Alper og Adriaterhavet med kun 25 km til Østrigs grænse og 45 km til Italiens. Her bor I lige ned til Bledsøen på et værelse med balkon, der giver jer den fulde udsigt over bjergsøen. ... og hvilken udsigt! Bled er kendt for sin eventyrlige naturkulisse med snetoppede bjerge svøbt i fyrretræer, den forrevne klippe med middelalderslottet som en ørnerede på toppen og den glitrende Bledsø med en naturlig ø i midten, hvor den barokke Maria-kirke troner. Det kan ikke undre nogen, at området selv langt tilbage har været det foretrukne kursted for Europas konger og adel, for søen er med sine varme kilder ligeså healende, som den er smuk. Følg den seks kilometer lange sti rundt om søen, mens I beundrer de prægtige villaer langs bredden, enten på gåben, på cykel eller i en hestevogn ført af en stolt kusk i traditionelle klæder. Den lille ø med kirken nås på en halv time i en lejet robåd eller en pletna; en træbåd med plads til 20 personer under den farverige markise. Og mand - vær fit for fight, for ifølge legenden vil et ægteskab blive lykkeligt, hvis gommen kan bære sin brud de 99 trin op til kirken, hvor tårnet strækker sig 52 meter mod himlen. Besøg også en af de absolutte turistfavoritter, slottet i Bled (1 km), hvor de historiske oplevelser venter på den hvide klint, eller se nærmere på jeres ferieby, der er lille nok til at kunne udforskes til fods. Her er et rigt café- og restaurantliv, der kun er blomstret over de senere år, og i de mange butikker kan I shoppe alt fra tøj og bøger over smykker og kosmetik til kunst, håndværk og souvenirs - det hele bevæger sig rundt på et prisleje et godt stykke under de nærmeste turistfælder i f.eks. Italien og Kroatien. Under shoppingturen eller på en lun sommeraften bør I også unde jer selv at stoppe op ved en af de lokale vinbarer og smage på dråberne fra landet, hvor vintraditionerne går længere tilbage end de franske og spanske! Bliver det hele for afslappet, kan I starte adrenalinpumpen ved 3glav Adventures (400 m), som byder på skydiving, canyoning, mountainbiking, dykning og meget mere i de omkringliggende bjerge og floder. Selvom oplevelserne står i kø blot få hundrede meter fra hotellet, er der god grund til at strække jeres færd lidt videre. Træd for eksempel ned i Babji zob-grottens dyb (8 km) og find sjældne stalaktitter og calcitkrystaller, gå på træbroerne langs klippevæggene i Vintgarkløften (5 km), eller tag på opdagelse i nationalparken Triglav (7 km) der dækker 4 % af Slovenien med grønne skove og rå karstlandskaber, hvor vandet bruser mellem hulerne. Slovenien er måske et uudforsket land for de fleste danskere - men den lille plet på landkortet har storslåede ting at vise jer!
Velkommen til eventyret i Bled - byen, der er kendt for sin fabelagtige naturkulisse
Fra jeres balkon har I udsigt over Bledsøen med den lille ø og Maria-kirkens barokke skønhed
Træd ind i det levende maleri og nyd poolen på Sava Hotel Golf ...
... med Bleds absolutte vartegn i baggrunden: slottet på den hvide klint
De utrolige omgivelser kan mærkes helt ind i kroppen - men det kan den store rutsjebane også!
Få pulsen helt ned i et niveau, den sjældent når til hverdag, i Sava Hotel Golfs wellnessafdeling
Der er masser af aktiviteter for børnene i Bled - lad dem f.eks. komme tæt på naturen på hesteryg ...
... Eller send dem på picnic i de åbne vidder
Her er der også god mulighed for at brænde energi af og møde nye kammerater
Tag hele famiien med på  ruten omkring Bledsøen og indtag den eventyrlige natur på to hjul
Eller tag på alpevandring mellem de grønne sætere
... Eller nyd bare tosomheden her, hvor de skovklædte bjerge spejler sig i det klare søvand
Her i Bled er der ikke andet end vidunderlige udsigter og tid til hinanden
... Det skulle da lige være en and eller to, der kigger sultent efter jeres frokost
Jeres ophold inkluderer entrebilletter til det imponerende middelalderslot højt over søens bred
Her inviteres I med inden for murene til store oplevelser fra en svunden tid
Vil I besøge øen i Bledsøens midte, så hop på en af de lokale pletnaer
Eller lej en robåd og nå øen ved håndkraft
Glem heller ikke at tanke energidepoterne op med skøn, slovensk mad, der leder tankerne hen på det italienske køkken
... Og lad så tankerne flyve frit her i den magiske Vintgar-kløft, hvor naturelementerne tager vejret fra de fleste
For de golfglade venter både 9 og 18 huller på golfbanen i Bled
Og for de hurtige gælder det om at pakke løbeskoene, for smukkere sceneri har en løbetur sjældent haft
De romantiske kan glæde sig til en uforglemmelig tur langs søen i en traditionel hestevogn med stolt kusk
For dem med boldøje er der rig mulighed for at få sved på panden ...
... og for de afslappede er beliggenheden tæt ved søpromenaden helt i top
En dukkert i Bledsøen er ikke at kimse ad - men kom også helt tæt på vandet på mere glidende vis
Eller snup en kajaktur i den flaskegrønne perle
Bled er balsam for sjælen - her venter både afslapning og sjov i de blændende smukke omgivelser!

Ankomst

Sava Hotel Jadran

Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran
Sava Hotel Jadran

Adresse

Cesta Svobode 21
SI-4260 Bled
Slovenien

Hotelfaciliteter

Sava Hotel Jadran er en del af Sloveniens største hotelkæde, Sava Hotels & Resorts. Hotellet er et turistklassehotel fra 1931, som løbende er renoveret. Det fremstår som en relativt enkel, men charmerende feriebase, hvor I fra værelset med balkon hver dag kan nyde den livsbekræftende udsigt over Bledsøen og byens topseværdighed, det smukke middelalderslot højt på sin klint. Hotellet har 45 værelser fordelt på 4 etager, hvor Sloveniens naboskab med Østrig ikke lader sig skjule i indretningen, der er præget af en forkærlighed for træ.

Aftenbuffeterne serveres på Restaurant Panorama (220 m), som ligger over for hotellet, og som er navngivet efter det betagende vue over Bledsøen. Restaurant Panorama er en del af det 5-stjernede Hotel Grand Toplice, som også hører under Sava Hotel & Resorts. Det er også her, I kan glæde jer til at indtage jeres velkomstdrink.
Morgenbuffeten serveres på Sava Hotel Jadrans café. Foruden caféen har hotellet en opholdsstue, tv-stue, gratis trådløst internet (Wi-Fi), gæste-PC og elevator. Uden for finder I en solterrasse, hvor I kan nyde den åbne feriekalender med god tid til afslapning. Trænger kroppen til ekstra forkælelse, har I adgang til wellness og swimmingpools på 4-stjernede Sava Hotel Golf (240 m) med en rabat på 50 % (gælder dog ikke saunaer), hvor prisen uden rabat ligger fra EUR 9,- og opefter. Sava Hotel Golf har bygget en af sine pools omkring Bledsøens varme kilder, så i denne pool kan I se frem til en temperatur på 30 grader.
Der er gratis udendørs parkering ved hotellet.


Alle værelser har eget badeværelse samt radio, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon med udsigt over Bledsøen.

Rart at vide

Hotellets reception er åben og står til rådighed hele døgnet. Der er mulighed for at opbevare værdigenstande i receptionen.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Middag serveres kl. 18.00-21.00.

Kæledyr Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Det lille turisttog kører hvert 45. minut sin rute i området omkring Bledsøen. Fang togtiderne på et af stoppestederne ved søen.
  • På Sava Hotel Golf kan I udfordre hinanden i en tenniskamp: 240 m.
  • Bled er kendt for sin cremesnitte, der eftersigende er en fløjlsblød mundfuld af himlen. Hotel Parks tidligere køkkenchef forsøgte sig med opskriften i årevis, før den sad i skabet. Kagen fås overalt i Bled, men den helt originale oplevelse fås på Park Restaurant & Café: 350 m.
  • På skibakken Straza forvandles pisten om sommeren til en sommerbobslædebane. I har udsigt over by, sø og bjerge på den 520 meter lange tur med helt op til 40 km/t: 400 m.
  • Hos 3glav Adventures kan I maksimere udbyttet af naturomgivelserne og få adrenalinen skudt ud i selv de allermindste blodårer med canyoning, paragliding, rafting, ballonfart, skydiving og klatring. Der er også mulighed for det lidt roligere kajaksejlads, ridning, dykning, trekking og mountainbiking: 400 m.
  • Jeres ophold inkluderer entrebilletter til slottet i Bled. Middelalderslottet er renoveret ad flere omgange, men den imponerende bygning trækker tråde helt tilbage til år 1004, hvor den blot bestod af et tårn bag beskyttende mure. I 1011 blev det egentlige slot bygget, og den for længst svundne æra er grunden til, at her ikke findes nogen pompøse haller - dengang var fokus nemlig helt og holdent på forsvar! Slottet ligger da også strategisk på en 130 meter høj klint, omgivet af volde og tårne og med udsigt over hele Bledsøen. I de barokke stuer er et museum indrettet, hvor I både træder ind i slottets egen historie og mærker tidligere tiders vingesus på en rejse tilbage til Bleds begyndelse. I smedjen kan I kan lave jeres egen souvenirmønt på ambolten, og i det gamle trykkeri kan I få lavet et mindecertifikat på håndlavet papir og med segl. Efter dagens oplevelser kan I slå jer ned i restauranten med udsigt over byen og søen eller køle af i kælderen, hvor vinene ligger på rad og række. Det er muligt at køre til slottet, men I kan også vælge at gå eller tage en af de traditionelle hestevogne (mod gebyr): 1 km.
  • For foden af klippen kan I bade i det afgrænsede bassin på mere end 6000 m2. Her er bade- og strandtemaet gennemført med parasoller, to vandrutsjebaner, en trampolin, en klatrevæg, fire udendørs swimmingpools, gynger, bordtennis, sandkasse og meget mere.
  • Golfbanen i Bled er Sloveniens største og siges at være en af Europas smukkeste. Beliggende på et skovklædt bjergplateau 60 meter over Savaflodens kløft finder I både en ældre bane med 18 huller og en ny bane, hvor det er muligt at spille 9 huller uden golfhandicap: 4 km.
  • Den 1,6 kilometer lange Vintgarkløft skærer sig vej gennem klipperne og forskønnes af bjergsøen Rodovnas vandfald og strømme. Stien er flere steder afløst af træbroer langs klippevæggene og ender ved det 13 meter høje vandfald Sum: 5 km.
  • Nationalparken Triglav er Sloveniens eneste nationalpark. Den er berømt for sin urørte alpenatur med talrige truede dyrearter og for Sloveniens højeste bjerg, Triglav, der rejser sig 2.864 meter over havet: 7 km.
  • I den 300 meter dybe Babji Zob-grotte over landsbyen Kupljenik kan I opleve spiralformede stalaktitter og store calcitkrystaller: 8 km.
  • I den klare bjergsø Bohinjsøen kan I tage en frisk dukkert, sejle i kajak eller gå en tur i de omgivelser, der lokker flere og flere turister til. Her kan I også fiske efter stalling, brune ørreder og regnbueørreder: 28 km.
  • I Østrigske Rosegg kan I lade jer forvirre i den store labyrint, der ligger mellem Rosegg Slot med teater og koncerter og Rosegg Dyrepark med 35 arter og klappezoo for børnene: 43 km.
51-100 km

  • I Sloveniens hovedstad, Ljubljana, mødes de tre broer over floden Ljubljanica midt i byen. Langs flodbankerne finder I stribevis af restauranter, hvor maden smager af Italiensk kogekunst, men hvor priserne glider lettere ned end i nabolandet. Glæd jer også til at opleve den gamle bydel med sine skæve brostensgader og torvet Presernov, som er en kulørt blanding af unge og gamle, turister og lokale, kærestepar, punkere og musikanter: 55 km.
  • I Italienske Tarvisio kan I besøge pilgrimskirken for foden af bjerget Lussari, hvor en fårehyrde ifølge legenden i 1360 fandt en statue af Jomfru Maria. Den betagende alpine natur er også et populært ski-resort: 57 km.
Over 100 km

  • Det store Postojna-grottesystem er Sloveniens topseværdighed med sine utrolige stalaktitter og 20 kilometer tunneller dybt i jordens indre: 103 km.
  • I den berømte ølbryggerby Lasko kan I dykke ned i den ædle bryggerkunst - og måske samtidig smage på de gyldne dråber: 144 km.
  • Tag på strandtur til den største by ved Sloveniens Adriaterhavskyst, Koper. I denne badeby, der også gemmer på interessante levn fra middelalderen, får man nemt en hel dag til at gå: 156 km.
  • Tag en afstikker til Kroatiens skærgård, Rijeka, og nyd de hvide sandstrande med krystalklart vand i den smukkeste azurblå farve: 164 km.
  • Kendis- og alpebyen Maribor, som deles på midten af floden Drava. Oplev stemningen på hovedtorvet i den gamle bydel ved middelalderhavnen Lent, hvor dele af den gamle bymur står tilbage: 182 km.
  • Zagreb, Kroatiens smukke hovedstad: 197 km
  • Oplev også Piran ved Sloveniens korte Middelhavskyst. Her er stemningen autentisk og levende med smukt renoverede venetianske villaer. Se f.eks. torvet Tartini fra 1200-tallet med den helt glatslidte marmorbelægning og besøg de duftende frugt og grønt-markeder: 256 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Sava Hotel Jadran
Cesta Svobode 21
SI-4260 Bled
Slovenien


E 014° 6.448'
N 46° 21.891'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Bled - Italien, Østrig og Slovenien i én by
I Feel Love: Slovenien
Ferie i Slovenien
Baseret på 12 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
3.3 af 5
Værelse/lejlighed
3.3 af 5
Faciliteter
2.5 af 5
Morgenmad
2.2 af 5
Aftensmad
2.9 af 5
Beliggenhed
4.9 af 5

Sava Hotel Jadran

Ring for at høre om dine booking-muligheder

Sommerferie i Bled inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x aftenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x entre til slottet i Bled
  • Værelse med balkon og udsigt over Bledsøen
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere