I slutningen af oktober byttede hele Happy-slænget kontoret i Vangen ud med en bus ved Rhinen og Mosel – vi tog nemlig på studierejse for at spotte gode rejsetips til jer alle sammen og ikke mindst for at teste, at vores hoteller er gode nok til jer! Vel ankommet i den tyske delstat Rheinland-Pfalz var jeg så heldig at skulle skrive en blog til jer om Parkhotel Bad Bertrich.
Førstehåndsindtrykket …
Allerede i bussen fandt jeg pen og papir frem, for på turen gennem kurbyen Bad Bertrich kaldte de grønne trækroner og det idylliske bindingsværk på noter – og pennen gled ikke langsommere, da først det store parkhotel tårnede sig op foran os. Den flotte, hvide hovedbygning tiltrak sig opmærksomheden med sin klassiske elegance, understreget af sprossede ruder, opslåede skodder og en blomsterdekoreret terrasse bag den lille, velplejede forhave. Omkranset af kulørte efterårsblade og med en lyseblå oktoberhimmel i baggrunden tog hotellet sig slet ikke dårligt ud.
Men var det indre så ligeså smukt som det ydre?
Det er i hvert fald ikke meget galt! Det var en afslappet og behagelig atmosfære, jeg trådte ind i, da jeg krydsede dørtærsklen til hotellets lobby, og den pæne stil fulgte med inden for – her var lækre lædermøbler, unikke træfigurer, vinflasker klar i vitrineskabet og stearinlys på bordene. Der var i det hele taget kræset for belysningen med både gulvstager og spot i loftet, foruden de stemningsfulde stearinlys. Selv i lobbyens kamin glødede kullet rødt – godt nok var der tale om effektlys, men det virkede helt efter hensigten og dryssede endnu en håndfuld hygge over stedet. I den tilstødende lounge prydede en smuk lysekrone loftet over de bløde møbler – og i morgenmadsrestauranten var der grønt af blade. Her var temaet nemlig natur, og fra en stor stamme i det ene hjørne af lokalet bredte de snirklede grene sig hen over loftet som en frodig ”himmel” over morgenstunden.
Middagsrestauranten var en lun oplevelse af brændte efterårsfarver – store, orange gardiner for vinduerne og masser af årstidens egen pynt på de mørke træborde. I loftet hang spotlysene som stjerner og kastede stråler ned over den lille scene i hjørnet, hvor trommesæt og mikrofoner vidnede om glade aftener med livemusik. Uden for restauranten var en fin terrasse med udsigt til den lille plæne, hvor snedige typer kunne tage sig en omgang udeskak, mens vi andre kunne nyde synet af den rustikke fontæne i mellemtiden.
Det lyder jo fedt – men hvad så med værelserne?
Det skal jeg fortælle jer. Værelserne er af den slags, man føler sig lidt hjemme på, også selvom man lige er kommet. De er rene og pæne, men samtidig har flere af dem fået et hyggeligt touch med en afdæmpet koralfarve på væggene og blomstrede gardiner. Badeværelserne er flotte og moderne, så her kan I roligt slå jer ned med dagens Zeitung. Her er i øvrigt alt standardudstyr – føntørrer, skrivebord, to stole, telefon, TV og gratis internet (Wi-Fi).
… og hvis vi forlader vores værelser – hvad finder vi så?
Ja, altså hvis jeg var jer, så ville jeg først og fremmest gå efter wellnessområdet. Her slog duften af røgelse mig i møde og fik mig til at sænke skuldrene, allerede før jeg nåede forbi det håndskrevne velkomstskilt og ind i loungen, hvor liggestolene stod side om side mellem flisevæggene, der var holdt i blå, hvid og guld. Den østlige inspiration med keramikfigurer, vaser, levende lys og duftolier fik stedet til at føles som et afslappet helle, hvor man kunne parkere en ferietrængende krop helt uden for hverdagszonen. Flere steder var der stillet vand frem til fri afbenyttelse, og de særligt forkælelseslystne kan gå en tur i saunaen, hoppe i guldspaen eller krybe op på massagebriksen.
Lyder det ikke okay? Jeg var i hvert fald gerne blevet til en overnatning på Parkhotel Bad Bertrich, hvis jeg havde haft chancen!
Moselske hilsner fra Susanne Thrane, tekstforfatter og Happyface