Varme hveder - få den bedste opskrift og hele historien

Bededag er hvededag, og de fleste forbinder den nok mere med lune hveder med tandsmør end den oprindelige betydning - at man skulle holde fridag og gå i kirke. Nok er store bededag ikke længere en helligdag, men traditionen om bagværket hører sig stadig til dagen. Nu kan du jo begynde med at sætte dej over til knopperne, og bagefter kan du more dig med at læse historien og blive klogere på, hvorfor du bager dem.

Opskriften (15 stk.)
3 dl. sødmælk
25 gr. gær
100 gr. blødt smør
1 spsk. sukker
2 æg
2 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
600 gr. hvedemel
(Er man til det grove, kan man udskifte 200 gr. hvedemel med f.eks. grahamsmel, fuldkornsspelt e.lign.)

Desuden
1 stk. dyb bradepandeform

Sådan gør du
Smuldr gæren i røreskålen. Tilsæt den lunede mælk, og opløs gæren.
Tilsæt salt, sukker, kardemomme, æg og mel.
Ælt herefter dejen med smørret til den er lind og blød. 

Lad dejen hvile i en halv times tid, og form derefter 15 boller af dejen. Disse sættes på rad og række i en dyb bageplade/form med bagepapir - der skal være 1 cm mellemrum mellem hver. Dette vil få dem til at hæve op og "gro sammen" til den velkendte firkantede form, hvor man kan flække dem fra hinanden. Bollerne efterhæver overdækket i 2 timer på køkkenbordet.

Bages v. 200 grader i ca. 15-20  min.
Tag hvederne ud af ovnen, vent 10 minutter og vend dem så ud af formen. Lad dem køle af på en bagerist. Kan med fordel flækkes og ristes - og er derfor velegnede at bage dagen før serveringen.

Derfor spiser vi hveder - historien bag traditionen
Du tror måske, at det er moderne besparelsessnak, når politikere og økonomer ind imellem går til angreb på vores helligdage og foreslår, at vi sløjfer nogle af dem, så vi får et mere effektivt samfund?

Nej – det er en gammel snak! Både under Reformationen samt i 1600- og 1700-tallet var landets magthavere virkelig ude efter vores surt sammensparede fridage. Og dengang kan man da virkelig tale om, at der var noget at tage af! Der var 3. juledag, Helligtrekongersdag, kyndelmisse, st. Hansdag, Mortens- og Mikkelsdag og et hav af andre små ”bods- og bededage”, som det hed. Der lå mere end 40 spredt ud over året foruden dem, vi kender i dag.

Den 27. marts 1686 tog Kong Christian d. V og biskop Hans Bagger fra Roskilde tyren ved hornene og slog en slat af de halve og hele helligdage sammen til én stor bededag, som blev lagt den fjerde fredag efter påske. Store bededag var officielt en realitet – og dén var hellig! Aftenen før, lige inden solnedgang, kimede kirkeklokkerne over det ganske land for at advare om, at nu skulle al handel, arbejde, sjov & ballade ophøre, kroer skulle lukke, folk skulle gå hjem og siden møde veludhvilede og ædru op i kirken næste morgen. Store bededag skulle man hellige sig gudstjeneste, prædiken, aftensang, bod og bedetimer – og de mest fromme fastede hele dagen indtil solnedgang.

Hvedemel - en luksusvare
Dét blev starten på de varme hveder. Men selvom skikken menes at være mindst 300 år gammel, blev den først for alvor udbredt, da hveden blev til at betale for menigmand i løbet af 17-1800-tallet. Den har dog stadig baggrund i det faktum, at landets bagere ligesom alle andre ikke måtte arbejde fra solnedgang aftenen før og hele store bededag. De kom i stedet behovet i møde ved at bage tvebakker eller knopper af hvede dagen før, som folk kunne købe med hjem og spise på den arbejdsfrie bede- og bodsdag. Men det blev jo med årene til, at hvederne blev spist samme aften, mens de endnu var lune og lækre.

Vidste du forresten, at store bededag også tidligere har været ved at ryge i svinget? Den kom under luppen i effektiviseringens hellige navn, da Kong Christian d. VII’s nok så berømte livlæge Struensee (I ved, ham filmstjernen fra ”En Kongelig Affære”) i 1770 tog et kritisk blik på det hav af helligdage, som fortsat ”hindrede rigets fremme, arbejde og nyttig gerning”. Store bededag overlevede dengang hans helligdagsreform, men blev i 2023 afskaffet som dansk helligdag. Vi rister dog stadig hveder og spiser dem med tandsmør og gylden samvittighed!

Derfor spiser VI varme hveder
I Happydays' egen kogebog "Æde med glæde" har de varme hveder naturligvis også fået deres egen plads og historie. For det har altid været et rigtigt tegn på forårets komme, når vi som kollegaer trakterer hinanden med de lune hvedeknopper om torsdagen inden den årlige fredagsfridag.
Prøv hvederne fra Æde med glæde - opskriften finder du her.

Billedserien
Herren nederst med pibekraven er store bededags opfinder, biskop Hans Bagger.
Herren med parykken er ham, der sørgede for, at store bededag overlevede helligdagsreduktionen i 1770; Johann Friedrich Struensee (nej, han ligner ikke Mads Mikkelsen).

Kilder: Folkekirken.dk, historie-online.dk