Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 31 Antal følgere: 18 Følg denne blog

Svensk idyl for elge – og ædedolke

Sidst opdateret: 23-11-2021
Dette indlæg er læst 1260 gange
Oprettet: 09-02-2016

Karin tog arbejdsbrillerne af for en stund og gik gæsterne i bedene på den historiske herregård i Vargön tæt på Vänern i Västra Götaland. Her kan du få hendes tips fra tiden som under-cover rejseagent på den anden side af Kattegat.

Navn: Karin Wenzel
Funktion/titel: Marketingchef hos Happydays

Hvor gik turen hen?
Til Ronnums Herrgård i Sverige.

Hvorfor valgte du lige netop det rejsemål?
Ronnums Herrgård osede bare langt væk af svensk idyl og romantik, så det måtte jeg bare se! Og så var det tæt på – lige over med færgen til Göteborg og halvanden times kørsel nordpå. En mulighed for at komme langt væk fra hverdagen uden at skulle køre ret langt.

Hvad var din bedste oplevelse på turen?
Jeg havde store forventninger til middagene, for restauranten er prisbelønnet, og de blev til fulde indfriet. Men morgenmaden! Den imponerede. Fantastisk morgenbuffet – et helt RUM med lækkerier; pandekager, nybagt brød, oste, kager, omeletter, frugt og Wasas samlede knækbrødsudvalg linet op på borde langs alle vægge og hængende fra loftet…

Herregårdens renomme på det gastronomiske område var en stor årsag til, at jeg tog hertil med afslapning i stemningsfulde omgivelser for øje. Og det var også bare en oplevelse i sig selv at tudse rundt mellem de stribede tapeter, på knirkende gulve og indsnuse nostalgien over kaffen i den blå salon, mens der lød dæmpet tale og klirren fra kagetallerkner, og det svenske tusmørke sænkede sig udenfor i parken. Ren hygge!

Hvilke overraskelser bød ferien på?
Ronnums Herrgård ligger i et af Sveriges mest elg-rige områder, og selvom jeg ikke er den mest nørdede naturfreak, så var det alligevel interessant at få lidt fakta og føling med det store dyr. Der findes 250.000 elge i Sverige, og skovens konge har sit eget lille museum ganske tæt på Ronnums Herrgård. Vi besøgte ”Älgens Berg” på Hunneberg 121 (5 km fra herregården) – og fik i tilgift et ret specielt indblik i naturen og myterne, der er knyttet til de to bjergeplateauer Halle og Hunneberg, der rager så karakteristisk op i området. Vi mødte ingen levende elge denne gang men endte dog som indehavere af en elgskindsnøglering fra souvenirshoppen!

Har du gode råd til andre, der skal samme sted hen?
Bliv ikke forskrækket over industriområdet, som man kører igennem, og som en eller anden fremsynet byplanlægger har valgt at placere lige op ad herregårdens indkørsel. Når man først er nået igennem sidste rundkørsel og kører op ad herregårdens allé, lægger man den moderne verden bag sig – og industrikvarteret er glemt. Ronnums Herrgård er en lille tidslomme, hvor man rejser tilbage i tiden. Og på den anden side af herregården har man parken og udsigten mod fjelde og skove. Der er nogle rigtigt hyggelige stier, hvor man kan trave lige lukt ud i den svenske natur. Næste gang må jeg også se at gå på opdagelse i resten af egnen; Vänern, Göta Kanal og sluserne – og møde en elg!

Karin Wenzel, 2016.
Krediteringer:
Billede nr. 1 og 2: Anders Holmsgaard (supergrafiker).
Billede nr. 7: Dirk Bauernfeind.
Billede nr. 9: algensberg.com
Øvrige fotos er hotellets samt private.

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
15-02-2016 09:54skrev Happydays
Selv tak, Grethe. Vi håber, du ser en elg - og hvis du gør, så fortæl os endelig om oplevelsen! :)
11-02-2016 07:53skrevGrethe Jensen
Herregården ser meget indbydende ud, og det er mange år siden vi sidst har set elge. Tak for god inspiration.

Tags på indlægget

#God hoteloplevelse #Hyggestunder #Naturens glæder
;