hoteller til ferien med happydays_dk
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 30 Antal følgere: 18 Følg denne blog
Studietur 2019: Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina
13-11-2019
Dette indlæg er læst 15 gange

Det er aften og buldrende mørkt, da vi nærmer os Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina. Vejen er fugtig efter regnen, og duftene fra den våde skov lægger sig som et tæppe over området. Det første indtryk, vi får, da hotellet kommer til syne, er associationer til en middelalderlig herskabsvilla. Bygningsværket står i de originale rå sten af forskellig størrelse og farve, som i mørket næsten går i et med stenskrænten ned til et dybereliggende vandløb.
Bygningen, som vi kan se fra vejen, er nemlig på smukkeste vis beskyttet af dette vandløb, som skærer gennem landskabet langs med bygningens facade. I baggrunden kan vi se træklædte bakker, som beskytter villaens øvrige sider og omslutter hele området.

Vandløbet bibringer en stemning af et tidligere forsvarsværk, der nu har mistet sin funktionalitet og i stedet er blevet til en idyllisk iscenesættelse. Kun et afdæmpet skilt på facaden afslører, at bygningen er et hotel.

Velkommen indenfor

For at komme over til hotellet skal vandløbet krydses via en smal stenbro, der lige ville passe til en hestevogn. Som vi krydser broen, fyldes sanserne med lyden af vandløbet, og stedets rolige middelalderstemning sænker sig over os og forbereder os på det sted, vi snart ankommer til.

Så snart vi har krydset broen, begynder resten af bygningen San Lorenzo at komme til syne. San Lorenzo består af tre længer og en mindre stenbygning i midten. Mellem den fritliggende midterste bygning og den store længe af bygningen, som vi lige har passeret, er der opført en mindre bygning, som skiller sig ud fra resten: I kontrast til de romantiske stenbygninger er denne lille bygningsdel lavet i mørke jernprofiler med glas imellem og afslører på fornemmeste vis, at hotellet ikke er en tidligere herskabsvilla, men derimod har en industriel historie.
De mange forskellige bygningsmasser samt et vandløb, der krydser gårdspladsen, skaber en stemning af en minilandsby fra middelalderen. Belysningen og de store døre i den lille jern- og glasbygning afslører, at det er der, vi skal gå ind.

Da vi træder gennem dørene til den lille bygning, åbner der sig en rummelig og hyggelig foyer. Den lange velkomstskranke står atypisk som et aflangt spisebord, og ligesom de øvrige møbler er det lavet i mørkt træ med fine detaljer. Sammen med de tunge, røde sofaer og de forskellige billeder og malerier på væggene skabes en familiær stemning af en stue i en fornem og gammel herskabsvilla.
Lydbilledet er også her præget af rislende vand, som giver os en følelse af ro og velvære. Det næste, der falder os i øjnene, er jernprofilerne i loftet. I stedet for store, kraftige industrielle profiler, er der benyttet tynde gitterspær, som giver følelsen af en let konstruktion. Gitterspærene bidrager med fine detaljer til loftet, som passer perfekt sammen med det øvrige detaljeniveau, samtidigt med at det bryder forestillingen om en middelalderlig herskabsvilla.

Der kommer en velklædt mand, som stiller sig bag det lange bord, der fungerer som skranke. Han taler et letforståeligt engelsk og tager høfligt imod os. Efter indtjekningen guider han os i retning af vores værelse. De forskellige brochurer på bordet og tingene i montren overfor afslører diskret, at bygningerne oprindeligt har været en papirmølle.
Lige efter skranken kommer vi forbi en vindeltrappe i jern, lavet med fine små detaljer. Trappen bevidner en tid, hvor håndværk var noget, man tog ære i og gjorde sig umage med – et indtryk, som passer godt sammen med det øvrige interiør og atmosfæren.

Længere inde i foyeren, i den modsatte side, afslører bygningernes oprindelige funktion sig sammen med elementet, der skaber lydbilledet af rindende vand: I et indendørs bassin står et stort, vanddrevet møllehjul, som kører rundt, akkurat ligesom dengang bygningerne var i funktion som papirmølle. Lyden af vandet og møllehjulet giver stedet en helt speciel, autentisk atmosfære.
Dette er ikke et hotel, der er bygget og efterfølgende har opfundet en historie, men derimod et hotel, som er opstået med baggrund i en historie.

Kurs mod værelset

Vi skal ud af bygningen for at komme hen til vores værelse. Da vi åbner døren, mødes vi af et syn, der mest af alt minder om en gammel gade i en lille by. Belysningen er i stil med gadelamper, og hvert værelse har sin egen hoveddør, akkurat som var det små, smalle huse.
I baggrunden ses en stor, gul bygning og grøn beplantning som i en lille, charmerende krog i en gammel by. Da vi åbner døren til vores værelse, er vi først lidt forundrede over, at vi bliver mødt af to enkeltsenge, men nyder den hyggelige stemning, som den gullige belysning og det blottede bjælkeloft skaber sammen med de rå stenvægge.
Vi går videre ind i værelset for at se badeværelset og finder her ud af, at vores værelse har to rum. Inde bagved står en stor dobbeltseng midt i et lignende rum. Her er ligeledes et vindue, som vi åbner for at få kølet rummet lidt ned. Den varme luft fortæller, at stedet ikke har nogen aircondition, og de tunge bygningsmaterialer har akkumuleret en del varme i løbet af dagen, som nu frigives. Idet vi åbner vinduet, mødes vi atter af lyden af rislende vand.

Badeværelset er af mellemstørrelse og udstyret med både wc, bidet og bruseniche. Selvom brusenichen mangler et hjørne for at være kvadratisk, føles det ikke krampagtigt. Håndvasken er lavet af rustikt hvidt marmor, og sammen med spejlet med en fin guldramme og det fritlagte bjælkeloft har rummet karakter og finesse. Det føles ikke koldt og klinisk, som et rum fyldt med hvide klinker og kraftig hvid lyssætning ellers nemt kan komme til.

På rundtur i bygningen

Senere samme aften får vi en rundvisning i bygningen. Foruden receptionen og en masse værelser huser bygningen et mindre museum over stedets fortid, et butikslokale, en bar samt hotellets morgenmadsbuffet. Overalt er der små kroge, elementer fra tiden som papirmølle, dæmpet belysning og hyggelig indretning i historisk stil. Med de talrige små kroge ville stedet være perfekt at lege gemmeleg i.

Det hele virker meget gennemført, og man er gået op i selv de små detaljer. Sammensat giver det en stemning af ro over stedet, som om tiden er gået i stå. Bygningerne og personalet skaber tilsammen en særlig stemning af et fint sted med oceaner af hjerterum og hygge.

Sådan er det i S. Caterina

Om aftenen gik vi over i hotellets anden bygning, S. Caterina, som foruden en del værelser rummer en stor restaurant med mulighed for store selskaber samt en bar/café. Stilen er tilstræbt at forblive den samme, men eftersom en restaurantfunktion stiller nogle andre krav, såsom et stort ventilationssystem i loftet og lys nok til at se maden, er det ikke helt lykkes at skabe den samme hyggelige stemning som i S. Lorenzo.

Møblerne og detaljerne er også her holdt i mørkt træ, og lokalet er således ikke blottet for charme. Endevæggen er en rå stenmur med to store vinduer og to store guldrammer uden indhold, som på en elegant måde iscenesætter stenmuren og gør den mere varm i udtrykket.
 
Personalet, der betjener os, virker mere hjemmevante end professionelle. Det giver en stemning af, at gæsten ikke er i centrum, men blot er statister i deres arbejdsudførelse. Tjeneren, der serverer ved vores bord, spreder dog smil på vores læber ved at synge med på musikken, mens han serverer for os. Maden serveres i afmålte, men rigelige, mængder, og smagen skuffer ikke.
Vi manglede dog indledningsvist noget af områdets lækre olivenolie til at komme på brødet, men det blev bragt til os på vores forespørgsel.

Bar, pool og legeplads

Efter maden begiver vi os ned i baren i S. Catarina, hvor vi bliver overvældet af en spektakulær murstenshvælving over den mørke bar. De hvide vægge står fint i kontrast til det mørke træ, som passer godt sammen med den rødbrune farve på murstenshvælvingerne.

Personalet virker ikke til at være hjemmevante bag en bardisk, men prøver muntert at følge med bestillingerne. De drinks, vi får serveret, er i den stærke ende for os, da vi kun er vant til 2 cl alkohol pr. drink, men her i Italien er 5 cl normen, og disse bartendere har fået besked på, at de gerne må give den lidt ekstra.
Rummet er charmerende og indbydende og ville gøre sig yderst godt på en sommeraften, hvor de massive bygningsmasser ville være med til at holde rummet i en behagelig temperatur; dog er det lige på den kølige side en efterårsaften.

Næste dag tager vi over og ser de øvrige faciliteter. Der er en lille legeplads med to gynger og en rutsjebane, som ligger på vej over til swimmingpoolen. Ovre ved poolen er der ligeledes nogle charmerende stenbygninger, som fortsætter stilen fra hotellet. Rundt om poolen er der nogle parasoller med indbygget bord i ståhøjde, så man kan nemt forestille sig, at stedet pulserer med liv i sommerhalvåret.

Alt i alt et gennemført, charmerende og flot hotel, som vi med glæde vil komme retur til i en lidt varmere periode. 

Varme hilsner

Thomas, IT-programmør hos Happydays

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
Vi bruger cookies. Læs mere..