Hoteller til ferien med happydays_dk
cd top arrow

Tips til bilejere- og købere

Farid Naib Khail
Blog oprettet: 05-06-2020 Blogindlæg i alt: 3 Antal kommentarer: 0 Antal følgere: 1 Følg denne blog
Mangler du bil til ferien?
25-06-2020
Dette indlæg er læst 182 gange

Dette indhold er sponseret

Det kan være et problem hver eneste år, at finde ud af, hvor sommerferien skal afvikles. Der er efterhånden et hav af muligheder for forskellige former for ferie. Er du til Tyrol, Normandiet, Rhinen eller Toscana? Eller er du mere til storbyferie? Mulighederne er mange, men der er én slags ferie, som vi alle på en eller anden måde altid vender tilbage til: nemlig kør selv ferie. Der er noget ganske særligt over at køre sydpå i en tætpakket bil med hele familien, vennerne eller noget helt tredje. At pakke bilen med sommertøj og snacks, fyre op for alt ens yndlingsmusik, lege forskellige bil-lege og rigtig komme hinanden ved. Det kan bare noget! Så hvis du stadig ikke har besluttet dig for, hvad årets sommerferie skal bringe, kan det være, at du skal overveje en god gammeldags kør selv ferie?

Har du bil?

Det er selvsagt, at en kør selv ferie kræver en bil. Men selvom du ikke er bilejer, kan du jo sagtens gå med lysten til at komme på kør selv ferie - og så er der heldigvis en række forskellige løsninger. Det er naturligvis muligt at leje en bil, men det kan desværre ofte blive rigtig dyrt. Det er selvfølgelig også en mulighed at låne en bil. Men står du i virkeligheden og mangler en bil til hverdag, men synes måske ikke rigtig at økonomien er til en stor, spritny og lækker øse, kan du overveje om du skal have fingrene i en brugt bil? Det kan være en stor økonomisk fordel at vælge en brugt bil i stedet for en ny. Der er mange brugte biler som stadig fungerer rigtig godt, og som har mange gode kilometer i sig endnu. Køb brugt bil så du kan komme afsted på årets ferie.

 

Hvordan klargør man bilen inden ferien?

Selvom det er hyggeligt at være på kør selv ferie, er det vigtigt, at sikkerheden er i orden. Hvis du har pakket bilen med et tungt læs, og I desuden er fire-fem mennesker i bilen, kommer den lynhurtigt til at være rigtig tung at køre. Det skal du helt sikkert have in mente. Derudover er de tyske motorveje tit proppet med biler, især i højsommeren, så det er vigtigt at køre ordentligt, og have styr på, at bilen virker som den skal, inden du bevæger dig ud blandt de mange andre biler. Det er ikke kun dit eget liv der er på spil, det er alle de andre i bilen, og derfor kan det ikke understreges nok gange, hvor vigtigt det er at have sikkerheden i orden på din kør selv ferie. Noget af det vigtigste du skal gøre, for at sikre dig, at bilen er klar til din kør selv ferie, er at tjekke motoren. Fungerer den som den skal? Derudover skal du selvfølgelig også tjekke bremser, og se om de fungerer optimalt. At have styr på bremserne er alfa omega, når man skal ud den tyske autobahn, blandt en masse biler, hvor der tilmed delvist ikke er nogen fartgrænse. Det er også vigtigt at tjekke olie, så du ikke pludselig løber tør undervejs, og ikke er i stand til at skaffe noget. Har du ikke selv 100% styr på disse, anbefaler vi, at du opsøger en professionel i stedet for selv at prøve lykken. Det kan virke meget basalt, men det er utrolig vigtigt at have styr på, og skal det helt sikkert ikke undervurderes inden årets kør selv ferie. Når der er styr på motor, bremser og olie, er det selvfølgelig også vigtigt at selve pakningen af bilen er sikker. Kan du se ud af de vinduer, du skal kunne se ud ad? Hvor tung er bilen? Hvis du har en tagboks skal du selvfølgelig også være sikker på, at pakningen af den stemmer overens med reglerne for tagbokse. Hvad den må veje, hvordan den sidder fast og så videre. Der er altså en række ting, du skal have styr på, før du bevæger dig ud på din kør selv ferie - men bare rolig, når først der er styr på dette, bliver det en sand fornøjelse.

Sørg for at have vejhjælp i udlandet

Når du bevæger dig ud på de tyske motorveje, eller hvor du end måtte bevæge dig hen, er det vigtigt, at du har styr på vejhjælpen. Hvad skal du gøre, hvis bilen driller, eller hvis du skulle være så uheldig at køre galt? Kort og godt er det vigtigt at være medlem af Rødt Kort-ordningen, hvor du får vejhjælp i udlandet. Hvis nu uheldet skulle være ude på din kør selv ferie, yder SOS International assistance via Rødt Kort-ordningen, som er en del af kaskoforsikringen hos de fleste danske forsikringsselskaber - men tjek op på, om det nu også er en del af din kaskoforsikring, inden du tager afsted på din ferie. Rødt kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU, så der er gode chancer for, at din destination, og ruten dertil, er dækket af ordningen.

 

At køre selv er en fornøjelse - nyd det

Selvom der, som du kan se, er en række forpligtelser forbundet med en kør selv ferie, kommer vi ikke uden om, at det er en fed form for ferie. Det er indbegrebet af hygge, når du er omringet af dem du holder af, og I konstant bevæger jer tættere og tættere på årets feriedestination, mens I smovser det slik fra grænsekiosken, I købte ind på vejen. Kør selv ferier er en af de mest populære og udbredte ferieformer, og det er der altså bare en god grund til. En af de store fordele ved en kør selv ferie er desuden, at du har en bil til rådighed under hele ferien. Vælger du at flyve på ferie, må du enten undvære en bil, eller også betale overpris for at leje en nogle dage. Det kan begrænse dig på mange måder, især hvis du er typen, der gerne vil ud at opleve noget, i stedet for udelukkende at ligge ved poolen. Der er altså en stor frihed i at have bilen med sig under hele ferien. Det er også en fordel for mange, at kunne tage hjem fra ferien det tidspunkt på dagen, der passer bedst - og ikke det tidspunkt på dagen flyet letter. Generelt er der mange fordele ved at køre selv, så er det ikke bare om at komme afsted?

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.