Hoteller til ferien med happydays_dk
cd top arrow

susanne idun mørchs Rejseblog

susanne idun mørch
Blog oprettet: 29-05-2012 Blogindlæg i alt: 10 Antal kommentarer: 26 Antal følgere: 5 Følg denne blog
Se Venedig og dø?
21-02-2014
Dette indlæg er læst 366 gange

Hvis du bare har en lille bitte bid af en romatisk sjæl i dig, så er Venedig et sted for dig. Venedig er en by for eventyret, dramaet, romantikken og kærligheden. Stedet for de store drømme og de store følelser.

Set fra det mere jordnære perspektiv, så er Venedig et sted, du nemt kan lægge en tur forbi, hvis du alligevel holder ferie i Norditalien. Med andre ord: Venedig kan opleves på en eller flere dagsture.

Vi tog bybussen langs dæmningen over til den bilfri by, der er bygget på pæle i vandet. På denne lidt uklare dag lå Venedig der i horisonten omhyllet af en let dis, der forstærkede dens eventyragtige præg. Efterhånden brød solen gennem disen og gav byen og vandet et smukt rødligt skær.

Vi ville videre af vandvejen for at opleve byen fra den vinkel, der klæder den bedst. Opleve byens hovedfærdselsåre Grand Canal med dens leben, se de smukke bygninger, deres storhed og smukke forfald. Vaporettoen, vandbussen er et godt udgangspunkt. Man kan f.eks. vælge at sejle helt til Markuspladsen og så gå tilbage gennem byens mylder af små gader og krydsende kanaler. Et andet udgangspunkt for en endnu en dagstur kan være Murano, glasøen, hvor de første venetianske spejle blev fremstillet, og hvor glaskunstere stadig holder til.

Vi så en masse på to dagsudflugter og gav os rigeligt tid til at sidde tilbagelænet med et glas vin og nyde stemningen. Vist er der mange turister også uden for højsæsonen, men der er også et væld af små hyggelige steder at slå sig ned.

Den sidste dag - henunder aften - rullede et volsomt tordenvejr pludselig hen over himmelen. Himmelen blev askegrå, og regnen piskede ned. Gadens små boder blev hurtigt lukket ned, og folk myldrede indendøre til små cafeer og restauranter. Her sad vi i tørvejr og betragtede regnens dans over fliserne og kanalerne mens lynene glimtede. Da det klarede op lyste også værtens ansigt op: Come outside - have a look! - sagde han, og vi fulgte undrende efter. - It only happens once a year, sagde han andagstfuldt og betragtede himmelen. Den var blodrød som om, der var ild i tagene.

Se Venedig og dø, siger man. Nogle siger, at det er fordi, Venedig er så smuk, at det ikke betyder så meget, at man skal dø, hvis bare har fået denne oplevelse med sig. Andre mere nøgterne personer siger, at det i virkeligheden hedder Se Neapel og Dø, og at Dø i virkeligheden er en lille by udenfor Neapel. Vi vælger den første version. Se billederne og drøm med...

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
05-03-2014 22:23skrevsusanne idun mørch
Tak Karin, Søren og Tilde. Det kan kun anbefales ;-)
05-03-2014 11:56skrev Tilde
Ja nu er selv jeg sikker på at ville værdige Venedig et besøg:)
26-02-2014 11:25skrevSøren Idun
Det var da den fedeste beskrivelse:)
25-02-2014 09:59skrev Karin Wenzel
Wow - smukke billeder! Blodrød himmel og stemning for alle pengene.

Tags på indlægget

#Italien #Veneto