Vores æblekonkurrence er slut.
Vi bad jer om at dele dine bedste æbleopskrifter, en god æblehistorie eller hvad som helst, der vedrører den prægtige frugt.
Tusind tak for alle jeres fine historier og opskrifter. Vi har nu trukket den heldige vinder. Stort tillykke til Anja Lund, som har vundet en god æbleopskriftsbog!
Her kan du se Anjas bidrag:
"Jeg vil fortælle om vores mange overvejser om hvad vores datter skulle hedde. Det varede ca. 3 mdr. inden beslutningen blev taget. Hun kom til at hedde Filippa, men hold op hvor var vi i tvivl. Vi besluttede os efter at have fundet historien om Filippa æblet, hvor den fynske pige finder et æble og planter kernerne. Der kommer et par træer ud af det, som giver de lækreste æbler eftet lang ventetid. Senere bliver æblerne sendt til kongen, som sender Filippas far penge for de delige æbler. Træerne er blevet flyttet og været i gennem storme og i dag står der stadig det oprindelige træ ved Filippas have i Hundstrup. Denne søde historie om den fynske pige med god tålmodighed gjorde, at vi familien fra Fyn synes at navnet var perfekt til vores datter. Vi har været nede og se træet. Vores datter har også fået en bog med historien og den er blevet læst mange gange og nu læser hun selv gerne om æblepigen fra Fyn."