Ferie i en Coronatid

... det er slet ikke så tosset!
Normalt er ferie ikke noget, vi holder her på rejsefabrikken - det er noget, vi sælger. Alligevel sniger vi os af og til afsted for at smage på vores egne varer, og i år er heldigvis ingen undtagelse trods coronakrisen. Læs her Sørens højaktuelle indtryk og oplevelser af en bilferie i Europa anno sommeren 2020 - der er ingen grund til at blive hjemme!

Har du selv erfaringer med kør selv-ferie inden- eller udenlands i år, vil vi meget gerne høre fra dig! Skriv om din oplevelse i kommentarfeltet under billederne længere nede på siden - til gavn og glæde for alle rejselystne.

Søren fortæller
2020 har været et helt igennem underligt år på feriefronten. Inden sommeren ramte, havde min kone og jeg allerede måttet vinke farvel til to planlagte ferier sydpå med fly. Coronaen havde lukket grænserne i en periode, og der var ligesom en stemning i samfundet, hvor det at rejse i sig selv skulle være farligt.

Da sommeren endelig kom, og det danske sommervejr for alvor slog igennem med blæst og byger, måtte vi bare afsted. Vi ville atter ud i Europa, tale vores gebrokne udenlandske gloser, bjergtages af naturscenerier samt lade os overraske af fremmede menukort – alt det, der bare gør den store ferieforskel.

Coronasafehouse på hjul
Fra starten vidste vi godt, at vi ville holde os fra lufthavne og overfyldte turistmål, så bilen fik en ferievask i vaskehallen, og så skulle der ellers pakkes. Som noget nyt fik håndsprit og CE-mærkede mundbind fra apoteket sin egen plads i kabinen. Og på den måde kunne hele rejsedelen nemt foregå i vores eget beskyttede bilrum, som vi døbte vores eget lille Coronasafehouse på hjul. Hvis blot vi fulgte de enkelte landes retningslinjer og alle de tillærte regler om afstand og håndhygiejne fra Danmark, så skulle det hele nok gå.

Det blev en skøn, skøn ferie. De første overnatninger faldt i Harzen, og køreturen gik over alle forventninger, da vejene ikke var nær så fyldte, som de har været på tidligere ferier. Vi havde booket to overnatninger på Klosterhotel Wöltingerode, og det første vi gjorde, da vi var ankommet, var at besøge deres skønne biergarten. Man tager mundbindet på, når man går op og bestiller øl, men heldigvis skal man altså ikke have det på, når man sidder ved bordet og skal drikke. Her oplevede vi for første gang at skulle udfylde en registreringsblanket med kontaktdata samt oplysninger om bordnummer samt tidspunktet for besøget. Tænk sig, at man i Tyskland har lavet så stort et registreringsapparat for at kunne lukke effektivt ned for smitteudbrud – det er tysk effektivitet på den store klinge og faktisk ganske betryggende. De mange data slettes efter 28 dage.

Mundbind har jo indtil videre ikke været et af de store redskaber i den danske Coronaindsats, og her står Danmark faktisk ret alene i verden. Vores oplevelse af mundbindspligten visse steder var, at det ikke var nogen ”big deal”. Det var ikke fremmedgørende, ubehageligt eller noget, der ligner. Det var det, man gjorde, og som alle andre gjorde i specifikke situationer, hvor man kom tæt på hinanden. Min eneste anke er faktisk, at man som brillebærer kan have den udfordring, at brillerne dugger, når man ånder under bindet, og så er det jo godt, at man ikke skal have det på under kørslen.

Currywurst med håndsprit
Efter to dejlige dage i Harzen, kørte vi videre til Das Alpenhaus Kaprun i Østrig. På turen gjorde vi nogle stop på rastepladser ned igennem Tyskland. Vi havde inden læst, at disse skulle være lukkede for betjening, og at man skulle smøre sig en stor madpakke forinden. Dette er dog ikke korrekt. Der var åbent alle steder med betryggende sikkerhedsforanstaltninger. Der var røde og grønne pile i gulvet for at dirigere de besøgende rigtigt ind og ud af butikkerne, så kødannelser var en sjældenhed, og tyskerne er bedre til at holde naturlig høflig afstand, end man typisk oplever herhjemme i Danmark. Desuden oplevede vi også at bestille en tysk currywurst med pommes, hvor der var en lille flaske gratis håndsprit med på bakken, og alle steder havde man også muligheden for at få maden ”to go”.

I Østrig var Coronarestriktionerne meget mere på samme niveau som i Danmark. Der var spritdispensere alle steder, men det var kun på apoteket, i den offentlige transport og i meget små butikker, at man skulle bære mundbind. I løbet af vores ferieuge i Østrig blev der dog strammet lidt op på restriktionerne, så mundbind i butikkerne blev genindført. Vi havde læst varslet i medierne dagen inden, og dagen efter var det gennemført af alle uden sværdslag. Det var imponerende i sig selv. På hotellet var der ingen mundbindspligt, og der var kun nogle enkelte tyske gæster, som brugte det.

På hjemturen tog vi to overnatninger i den smukke gamle middelalderby Rothenburg ob der Tauber, hvor vi boede på hotel Rappen. Her oplevede vi en lidt sjov fortolkning af Coronarestriktionerne, som vi tilskriver hotellet med et lille smil på læben. På hotellets parkeringsplads var der lavet skilte, som dirigerede folk til at parkere med 1,5 meters mellemrum. Coronasituationen kan være svær at navigere i, når restriktionerne ændres fra uge til uge, og det gælder både for hoteller og feriegæster. Men helt generelt var vores indtryk, at der er godt styr på det hele i både Tyskland og Østrig. Det eneste sted vi rigtigt oplevede, at mennesker stimlede sammen, var ved den dansk-tyske grænse – og det var danskere, der skulle ned for at købe billige øl ved grænsen.

Tekst og fotos: Søren Idun