hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Martin Jespersens Rejseblog

Martin Jespersen
Blog oprettet: 28-06-2012 Blogindlæg i alt: 8 Antal kommentarer: 9 Antal følgere: 5 Følg denne blog
Fornøjelsen ved at skænke sin egen fadøl.
27-07-2015

Når man nu har været i Harzen flere gange og elsker det, er det nærliggende lige at tage næste skridt videre til bakkerne i Bayern. Der er et væld af godt afmærkede vandrestier lige udenfor resortets dør og de fører ud i det blå, men også omkring nogle kvalitetsoplevelser. 

Der er 3 km vandring gemmen skovene til sommerrodelbahn (sommerrodeln.de). Turen er smuk, let bakket og undervejs kan man fylde sig med blåbær. Sommerrodeln har fri entre, men man betaler for hver tur i de 2 lange og hurtige bobslæder. Der er også svævebaner 17 meter oppe i træerne og andre aktiviteter, med fart og højde. En skøn oplevelse for børn og voksne, der er klar til at udfordre sig med højder og fart.

5 km's vandring (eller 7 km i bil) fra resortet ligger Waldwipfelweg (waldwipfelweg.de). En vandrebro mellem trætoppene i op til 30 meters højde. En betagende oplevelse. Der er samtidig sørget for letforståelige oplysninger om flora og fauna og andre naturvidenskabelige områder. Havde det ikke været så varmt den pågældende dag, havde vi kunnet hilse på lamaer og kænguruer, men de valgte at tage en lur i skyggen. Der er også et optisk bedragende hus hvor alt er vendt på hovedet.

30 km væk i Boodenmais kan man opleve glaspusteri og glaskunst i stor stil. Joska (Joska.com) har store udstillinger af glaskunst i alle afskygninger, levende værksted, hvor børnene kan selv få lov til at puste en vandkande (5 Euro) og få det fine værk med hjem. Der er også udstillet verdens største håndblæste vin- og ølglas (65 liter!), samt en farlig masse pokaler.

Når så vandreskoene er slidte nok og visakortet brænder i lommen, kan man passende tage en tur til Regensburg, hvor der er en smuk katedral og god shoppemuligheder.

Forplejningen kan I se billeder af til højre. Den var lige som forventet. Skønt var det, at der var mulighed for både at sidde inde og ude under parasolerne.  Det var en stor fornøjelse at konkurrere med min datter om, hvem der skænkede den bedste fadøl. Ja, der er fadølshaner til fri afbenyttelse fra kl. 18-22 tre steder i restaurantområdet. 

På resortet er der virkelig gode muligheder for aktiviteter på en regnvejrsdag, i form af en kæpestor indendørs legeplads, et smukt indendørs poolområde og en udendørspool. Vi oplevede et centraleuropæisk sommerhøjtryk, så vi brugte alt aktivitetstiden udendørs.

Det skal lige nævnes at selve byen også gør alt for at turister føler sig velkommen. Det lokale hornorkester spiller i parken hver søndag kl. 11:00. De er ikke verdensklasse, men det er autentisk, afslappende og hyggeligt. Viceborgmesteren byder velkommen og orkesterlederen fortæller anekdoter mellem numrene på det bredeste og mest uforståelige Bayersk. Skønt og provensielt. Parken byder også på en velbesøgt badesø og et Kneiipp anlæg (kneippverein-st-englmar.de). Kneiipp handler bla. om at styrke blodomløbet ved at dyppe arme og underben i det rislende kildevand.

 

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere