hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    trine holm
    Blog oprettet: 31-03-2017 Blogindlæg i alt: 34 Antal kommentarer: 3 Antal følgere: 7 Følg denne blog 
Så skal der vandres,.....König Hübich Route i Bad Grund.
16-07-2015

 

Som bekendt, er de tyske måltider af en vis størrelse, og det er ikke altid man husker at stoppe i tide. Derfor, bliver vi nødt til at motionere ind imellem. Utallige dyrker mountainbikes, med alle de muligheder der er i højlandet, andre dyrker vandreture ud i Harzen. Den er vi hoppet på i dag og målet er at starte i Bad Grund ( 18 km fra hotellet ). Byen ligger i en slags dal og rundt om byen oppe i højlandet, har de anlagt en vandrerute, 12 km lang, opkaldt efter sagndværgkongen Hübich, som boede i en lille drypstenshule under den gigantiske høje klippesten, 40 m høj, Hübichenstein. Her starter ruten, og vi blev helt rystede over, hvor stor stenen rent faktisk var (se foto). Øverst er en figur af en ørn, som har siddet der siden 1897.

Herfra fortsættes turen, gennem skønne skovområder, åbne landskaber, og med jævne mellemrum, kigger man ned i Bad Grund. På ruten er der 7 stikveje, så der hele tiden er mulighed for at slutte turen, hvis benene er ved at sige stop. Turen er mærket med en fin gul kongekrone, så man ikke render forkert, men vær alligevel opmærksom, for der tilbydes også andre vandreture, med andre symboler. ( Psst. det lykkedes os faktisk at gå forkert, men det fik vi rettet op på ). Se foto med vandreruten.

Hvis man ikke er til de helt vilde ture med kompas, er turen her at anbefale, da man hele tiden kan komme i forbindelse med byen. Samtidig er stierne uden de store stigninger, så nem at gå til. Vi fik gået 8 km. incl. vores vildfarelse.

En dejlig tur, hvor vi fik brug for vore østrigske vandrestænger, og efterfølgende en tur i poolen på hotellet hvor vi bor.

 

 

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
20-07-2015skrevKirsten Schønning
Vandreture i den skønne natur er altid en oplevelse værd, hvis man ellers er god til at gå, og man oplever helt bestemt naturen meget intenst. Igen en fin beskrivelse, og selvom jeg ikke er den store vandrer, får man helt lyst til at prøve denne rute. Min mand ville uden tvivl sætte stor pris på dette !
17-07-2015skrevTilde Jensen
Lyder spændende, jeg er ikke selv godt gående men min mand er en ægte vandringsmand... (!) så der må vi hen!

Seneste kommentar

Helle Severini
Min bedste vinoplevelse er klart min første vinsmagninging, hvor vi fik at vide, at det slet ikke er så svært med vine! Der er nemlig kun to slags - dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide :-) ...
Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere