rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration

blog_image
Det her er bloggen, hvor vi vil dele de små historier fra feriefabrikken; breaking news om nye ferietyper, nyt i Happydays-sammenhæng og lokale såvel som internationale kuriositeter og aktuelle oplevelser, som man kan finde på ferieture over alt i skønne Europa. Nogle er rigtigt interessante for mange og andre knap så interessante for de fleste - men sådan er det, når man går ned i detaljer. Og det er lige her, du finder de gode fortællinger og små, hemmelige tips. Velkommen til vores bud på en lysavis med højaktuelle opdateringer fra rejsevirksomheden Happydays. :-)
  • Aktuelt - små historier fra Happydays
  • Blog oprettet: 29-03-2017
  • Blogindlæg i alt: 107
  • Antal kommentarer: 8
  • Antal følgere: 13
  • Følg denne blog 
Oplevelser i Bayerischer Wald
12-05-2015

Vi har modtaget denne fine rejsehistorie fra Inger Marie og Tage Nielsen, som fortæller om deres kør selv-oplevelser i Bayerns skønne natur. Glæd dig til at følge med fra bagsædet på turen til en af Tysklands største naturskatte.

---

"De sidste par år har vi taget årets første ferie, som en kør selv-ferie. April måned har været et godt tidspunkt hvor foråret i Europa begynder at banke på.

I år besluttede vi at tage i mod et tilbud fra Happydays, der i januar kom med et interessant tilbud: ”Tysk ferieresort med det hele” – til en meget fornuftig pris.

Ferieresortet i St. Englmar i Bayrischer Wald ligger ca. 1.150 km. fra Ølholm. Derfor ville vi foretage en overnatning på halvvejen. I gennem Happydays fandt vi stopoverhotellet Mercure Hotel Halle-Leipzig. Denne overnatning lovede godt for vore videre oplevelser i det sydtyske. Det 4-stjernede Mercure Hotel Halle-Leipzig er bygget ”omkring” en ejendommelig, gammel vindmølle, som en integreret del af hotellet.

Næste dag nød vi køreturen fra Halle på autobane A-9 fra Berlin til München. Fantastisk flot landskab og en dejlig 3-sporet motorvej. Ved rast Rudolphstein holdt vi pause. Stedet er den tidlige grænse mellem DDR og BRD og da jeg havde krydset stedet engang for 15-20 år siden i lastbil på vej til München, var det interessant for mig at gense stedet. De gamle grænsebygninger på DDR-siden var dog revet ned, men rastepladsen på BRD siden stod der stadig som dengang. Cafeteriet var nu – som dengang – bygget over A-9. Man kan sidde og kigge ud på motorvejen, mens trafikker drøner ind under cafeteriet. Et imponerende byggeri i et meget smukt landskab.

Længere nede på A-9, lidt før Bayreuth, kørte vi fra motorvejen. Vi havde hjemmefra besluttet, at køre ind over Fichtelgebirge på B-303 til en ny autobane, A-93 ved byen Marktredwitz. Herfra er der direkte motorvej, tæt på den Tjekkiske grænse til Regensburg, hvor vi skulle finde A-3 (Frankfurt-Passau Autobahn).

Inden da tog vi en lille afstikker ved byen Schwartzenfeld. Her ville jeg prøve at finde et firma (Schlegel), som jeg flere gange i mit arbejdsliv afhentede aksler hos til Variant i Vejle. Vi fandt stedet og ”gamle minder” dukkede frem i det smukke område ved floden Naab, der strømmer gennem byen.

Ved afkørsel 107 ”Bogen” på A-3 havde vi nu kun ca. 20 km. til St. Englmar. En smuk tur på almindelig landevej fra Donaus vandspejl til en højde af 902 m.o.h. var nået. Og en smuk naturoplevelse i det smukke Tyskland fra Halle til Donau-området. Og vi var forventningsfulde. Nu skulle vi se og opleve Bayrischer Wald de næste 7 dage på Predigtstuhl Resort i St. Englmar.

Første dag i St. Englmar var vejret total skyfri. Vi besluttede, efter to dages rejse, at gå til et af de højeste punkter i nærheden. Der ligger to bjergtoppe, Kogl på 1.056 m.o.h og Predigtstuhl på 1.024 m.o.h., i området. Vi fandt hurtigt en af de mange vandrestier der er i området. Igennem skoven gik vi ad snørklede stier op-op-op – og efter en time stod vi ved Predigtstuhl med en imponerende udsigt. 

På tilbageturen kom vi forbi et sted, hvor man kunne klatre i træer på anlagte stier i 5-10 meters højde. Det var populært for familier med børn. De fik line på og sammen med instruktører var klatringen sikker. Men Inge ”skulle ikke prøve” sagde hun.

De næste dage stod på forskellige oplevelser som var blevet oplyst gennem omfattende informationstavler.

Waldwipfelweg var en af de ting vi måtte besøge. Direkte oversat betyder det "skov-trætop-vej. Man gik på træstier med gelændere monteret på stolper op til 20-25 meters højde med små arme, hvor der var en fantastisk udsigt ud over Donaudalen. Disse arme skulle man være ”søstærk” for at bevæge sig på. De gyngede!

Dagen efter, hvor solen stadig viste sig fra en skyfri himmel, besluttede vi at ville køre til Passau. Byen ved Donau på grænsen til Østrig, hvor både Inn og Ilz floderne støder ind i Donau. Vejret i Passau viste en temperatur på 20-22 grader. Et sted vi ville besøge i Passau, var domkirken St. Stephansdom. Den er så smuk, at man ikke kan tro det før man har set kirken. Kirken har verdens største domkirkeorgel – organisten kan på en gang betjene fem forskellige manualer med 17.774 piber. Og udsmykningen i kirken er imponerende smuk.

Turen til Passau blev kørt ad små veje, fordi vi ville besøge Bayrischer Nationalpark, hvor der i byen Neuschönau er en speciel seværdighed. ”Baumwipfelpfad” Et træ-top-tårn. Stien strater ved jorden, stiger og stiger og ender ved en slags bikubelignende tårn. Her går man i cirkler, højere og højere indtil man ender i toppen 44 meter over jorden. Nu er man lige akkurat kommet over trætoppene og en udsigt af det skønneste man kan tænke sig er lige foran os. 360 grader rundt.

De næste dage besøgte vi byerne Bodenmais og Zwissel. Byerne er kendt for deres glaspustere og fremstiller mange skønne ting i krystalglas. Ved fabrikken i Zwissel er der stillet 93.000 krystalglas ovenpå hinanden, så der dannes en pyramide. Dog indkapslet i et pyramideglashus til beskyttelse mod vind og vejr. Men ret imponerende. Og meget interessant at se glaspustere fremstille de skønne krystalglas m.m. på fabrikken lige ved siden af.

Vejret fortsatte med at være solrigt med 20-22 grader i Donaudalen. For ikke at gro fast på hotellet, måtte vi ud og se stedet som bliver kaldt Donaudurchbruch ved byen Kelheim sydvest for Regensburg. Her prøver Donau at presse sig igennem nogle meget smalle klipper. 

Vi har rejst med Happydays mange gange og vi har altid fået god behandling og gode hoteller med meget at vælge i mellem. Derfor vil vi også fremover benytte os af Happydays mange tilbud.

Venlige feriehilsner.

Inger Marie og Tage Nielsen"

Tags på indlægget

#Tyskland
#Bayern
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

Nordfriesland - så är vi här igen
Vi har precis kommit fram till Hotel Arlau-Schleuse i Hattstedtermarch som ligger precis intill den näst yttersta vallen. Platsen är verkligen fascinerande, och hotellet ligger längst ut i ensamt majestät med sitt jättestora stråtäckta tak. Vi har varit här förut, och lovade då varandra att vi skulle komma tillbaka. Nu är vi här och sträcker automatiskt armarna i luften och tar ett djupt andetag av den friska luften. Vi är lyckligt lottade och får ett rum på första våningen med den mest underbara utsikt över naturen och det rika fågellivet. På markerna och på de branta vallarna ser vi hundratals får som alla säkert har varit lamm här i påsk. Vi upplever Nordfriesland i stormande kuling idag och vi är glada för att få uppleva naturens krafter. Före middagen besökte vi Hamburger Hallig som ligger 7 km från hotellet, en plats som vi tycker mycket om. Vi ska inte helt ut till den yttersta punkten idag, vi parkerar bilen längs vägen och går upp på toppen av diket och kikar ut över Hamburger Hallig. När man står här uppe på toppen och vrider kroppen 360 grader runt upplever man marsklandskapet så långt ögat kan nå och det med olika slags väder. Vi såg en himmel så blåsvart att vi aldrig hade upplevt något liknande, samtidigt sken solen i ett annat väderstreck. I en tredje riktning såg vi ett våldsamt regnoväder och på en annan plats svävade de mest otroliga moln på himlen. Det hela kulminerade med en jätteregnbåge på himlen. Nu fick vi uppleva det som konstnären Emil Nolde har målat så många gånger, det ombytliga vädret i marsken. Hans museum och konst kan upplevas i Niebüll, 25 km från hotellet. Vi ser fram emot nya naturupplevelser imorgon, väderleksrapporten utlovar en solig dag. Trine H. Resbloggare för Happydays
0 Kommentarer
Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
0 Kommentarer
Ischgl,- et paradis for naturelskere......
Her står vi så, 1400 m.o.h, nærmere bestemt Ischgl. Solen skinner, selvom dramatiske skyer driver hen over himlen. Byen ligger helt fantastisk, omkranset af store bjergmassiver, hvor sneen endnu kan anes på toppen af bjergene. Lyden af konstant rislende vand, fra Trisanna, der løber gennem byen. Luften er bemærkelsesværdig frisk og utrolig behagelig, og selvom temperaturen ligger på 17-20 grader, føles det meget varmere, når solen står højt på himlen. Hotel Castel er en meget positiv overraskelse, vi blev taget meget venligt imod, blev grundigt informeret og alt praktisk blev ordnet med det samme. Vi fik et helt prospekt med alt aktuelt informationsmateriale for området, og så fik vi udstedt Silvretta kortet, som får en til at føle sig meget priviligeret. Med dette kort i hånden, kan du komme op i samtlige bjergbaner og stolelifte i Ischgl og nabobyerne. Busserne kan frit benyttes, og masser af andre oplevelser er gratis med kortet. Hotellet har skønne værelser, de fleste med balkon, så de store bjergmassiver kan opleves på afstand. Selv holder vi utroligt meget af at komme op i bjergene, så der gik ikke lang tid efter ankomst, før vi stod oppe i sneen. Vi tog Silvrettabahn op, som ligger i gåafstand fra hotellet. Turen er delt op i to stationer, og der er mulighed for at springe af ved Mittlestation eller blive siddende og fortsætte til Idalp ( 2320 m. o.h.). Herfra udgår et utal af traveture, af forskellige længder og sværhedsgrader. Et godt råd, beregn altid rigelig ekstratid i forhold til det skrevne, da de angivne tider, er for trænede østrigere. Turene er ofte lange, men syner ikke langt, når man skuer ud over området i den klare alpeluft. Vores korte første besøg på toppen, blev en tur til en endnu usmeltet sneklat, hvor der selvfølgelig skulle tages fotos. Næste dag besluttede vi os for at gå Idalp rundt og det skulle snart vise sig, at ruten var spærret pga. anlægsarbejde. Der skulle så tænkes alternativt og vi besluttede at gå ned til Mittlestation, da vi mente det måtte være overkommeligt for os. Erlebnisweg, som stien hedder, kom til at overrumple os fuldstændigt, ved at den var meget stejl og ujævn at gå på. Vi var koncentrerede om ikke at falde og godt vi havde vores gangstænger ( kan helt sikkert anbefales ved bjergturene ). Vi nåede målet, trætte, men faktisk også lidt stolte over, at vi havde klaret turen. Området vi bor i, er meget specialiseret omkring vintersport, men bestemt også friluftsliv omkring vandreture. Byerne lever af hoteldrift, så her er mange hoteller og ikke mange butikker ( dog sportsbutikker ). Har man brug for mere almindelige butikker, er Landeck et godt bud ( 35 km fra hotellet ). Fredag er regnvejrsdag, sådan én er der altid. Vi trodsede regnen, det kølige vejr, de tungthængende skyer, ved at tage ud mod Galtür ( 8 km herfra ), hvor vi kørte vi op i 1800 m.o.h., hvor Kops Staussee lå. En stor opdæmmet sø, som sammen med Silvretta Stausee og Vermunt Stausee, er udlagt til ret avanceret kraftanlæg. Kops Stausee ligger under trægrænsen, hvilket gør at en stor del af søen, går igennem rene eventyrstier, med masser af vækst og blomster.Turen er ca. 5 km. lang. En våd men meget dejlig tur. Smuglerruten til Schweiz til byen Samnaun-Dorf, det lyder interessant, men hvordan er det lige man kommer derover. Jo, 5 seilbahns skal man med og turen tager 1,5 time, hver vej. Vi sprang ud i projektet, selvom temperaturen den dag, kun var 5 grader. Godt med tøj på, og trygt og godt op med Silvrettabanen i de lukkede gondoler. Næste 3 ekspeditioner skulle foregå i åbne gondoler, op til 3000 m. højde og grænsen til Schweiz. Det skulle vise sig at vi pludselig stod i snevejr, det var sjovt og koldt. Sidste tur foregik til gengæld i områdets største gondol, der kunne rumme op til 125 mennesker. Nu kunne smuglerriet med de toldfri varer begynde. Men,- kyndige sønderjyder på hotellet havde advaret og sagt at priserne ved den dansk/tyske grænse, sagtens kunne konkurrere. Der ligger 50 butikker, mange med meget lækre og udsøgte varer. Når det er sagt, så er de 5 ture i seilbahns en helt fantastisk og lidt skræmmende naturoplevelse, i de store højder. Solen skinner, det er søndag og vores sidste dag i Ischgl. Vi er blevet anbefalet at tage til Silvretta Stausee og det gør vi. Turen dertil er helt vidunderlig, - man kører op ad Hochalpenstrasse, og pludselig ligger den store sø på venstre hånd. Rundturen tager 3 timer med frokostpause m.m. Let tur, med enkelte stigninger. 7 dage er gået, og vi har fået så mange indtryk, som kun har været positive. Man kan roligt sige, at det har været et eldorado af muligheder, hvis naturen betyder noget for én. Hotel Castel kan helt sikkert anbefales, lækker frühstuck og aftensmad.
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Finn Møller
Flotte billeder. Flot opsætning. Man er jo klar til at rejse så snart man klikker sig ind på jeres side.
Villy madsen
God og nem at overskue
Anna Nilsson
Vi hittade The Cottage av en slump för några år sedan via Happydays. Sen dess har vi nog återvänt minst 10-15 ggr. Maten är helt underbar. Omgivningarna är som gjorda för långpromenader och personalen med Marianne i spetsen är absolut bäst! Rummen är inte toppmoderna, men där är man ju bara när man sover. En promenad ner till hamnen eller ner till stranden, eller varför inte ner till byn för att köpa smörrebröd hos den lokala slaktaren. Här kopplar vi av!

Populære tags

Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere