hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 130 Antal kommentarer: 294 Antal følgere: 14 Følg denne blog
Østrigs lille guldgrube
10-11-2015

Tyrol - Østrigs lille guldgrube

Tyrol er for Østrig, hvad olien er for Mellemøsten: En kilde til rigdom og velstand på grund af en massiv tilstrømning af turister og den alternative energi fra vandkraftværkerne. Kulturperlerne er naturligvis samlet i Tyrols hovedstad Innsbruck, som også høster frugterne af en lang og glorværdig fortid som blandt andet kejserresidens.

Kærlighed ved første blik
Innsbruck har kun 130.000 indbyggere og står lidt i skyggen af storesøstrene Salzburg og Wien - for slet ikke at tale om europæiske storbyhit som London, Berlin og Paris. Ikke desto mindre er Innsbruck en lille guldgrube af oplevelser, som ikke lader Europas metropoler meget tilbage at ønske. Her er et utal af seværdigheder i kraft af den historiske position som Tyrols kulturelle centrum, og det er ingen hemmelighed, at Østrig ville være ilde stedt uden denne region, der er landets vigtigste valutaslange med turisme, vandkraftværker og Swarovski-krystaller som kæmpe indtægtskilder.

Med sin helt unikke beliggenhed i en gryde mellem sneklædte alpetinder charmerer Innsbruck allerede ved første øjekast. Floden Inn løber roligt gennem centrum flankeret af bygningsmesterværker, der i sig selv er en lille rejse gennem kunsthistorien fra middelalderen og til det 20. århundrede. 

Konditordrøm
Vel ankommet er det første man bør unde sig selv en cafeoplevelse. Cafe Sacher hedder da også en af de mest traditionsrige cafeer, som man kan besøge på Rennweg 1 i centrum fra tidlig morgen til midnat. Her gør man en dyd ud af historien og serverer kun den originale udgave af den verdensberømte konditordrøm: Sacher-tærten.

Sachertærten så første gang dagens lys i 1832 på Hotel Sacher i Wien - det berømte hotel som også står bag Cafe Sacher i Wien, Salzburg og her i Innsbruck. Derfor kan du kun smage verdens mest berømte kage efter den helt originale opskrift her, men du kan aldrig få at vide, hvordan den helt nøjagtig bliver lavet. Opskriften er naturligvis omgærdet af et hemmelighedskræmmeri og en bevogtning, der efter østrigernes mening står helt mål med smagen af de to runde chokoladebunde med abrikosmarmelade imellem.

Krystaller og kongeslotte
Det er ikke kun i centrum, man kan komme på opdagelse. Også en attraktion som Swarovski Kristallwelten et et besøg værd. Med Happydays voucher får du 10% rabat på indgangen. Denne verden i glitter og glimmer, der leverer verdens mest eksklusive glasperler til alt fra brudekjoler til Madonna-koncerter, er virkelig en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Swarovskis Verden af Krystal har formået at sætte byen Wattens 20 km uden for Innsbruck på verdenskortet med spektakulære udstillinger, parkanlæg og naturligvis en butik, der er skabt til at blænde selv den mest forhærdede antishopper.

Tyrolerby Hall in Tirol
På vejen ud til Swarovski Kristallweltenden bør du besøge den charmerende tyrolerby Hall in Tirol med sine stejle krogede gader og gamle gavlhuse. Det er lidt af en rejse ind i fortiden og lukt ind i den tyrolske folkesjæl og folklore.

Eventyrslottet Schloss Ambras
Schloss Ambras, der ligger i udkanten af Innsbruck højt hævet på en bakketop, skal også nævnes på grund af sin særlige skønhed - et ægte renæssanceslot, men med umiskendelige hyggelige lokale detaljer som skodder ved vinduerne og udskæringer i træ, der ikke lader en i tvivl om, at man stadig er i Tyrol. Eventyrslottet er en labyrint af riddersale, orangerier, kunst, parker og udstillinger, som man kan bruge lang, lang tid på at gå på opdagelse i.

Must-see i Insbruck
Men ellers ligger perlerne på snor inde i den gamle bydel.  Det er slet ikke sådan at kimse ad - og når du så står foran Goldenes Dachl (det gyldne tag), Innsbrucks vidtberømte vartegn, og føler dig en lille smule som den skuffede japaner, der er rejst halvvejs rundt om jordkloden for at møde Den lille Havfrue på Langelinie, ja, så kan du sige, at du har været der, set det - og fik så meget andet med i købet. F.eks. en kop kaffe fuld af atmosfære på en cafe, som ikke stod på nogen top-10 liste.

Det kan du bl.a. opleve i Innsbruck:
Kaiserliche Hofburg, Tiroler Volkskunstmuseum, Hofkirche, Stadtturm, Maximilianeum, Tiroler Landesmuseum Ferdinandeum, Riesenrundgemälde, Schloss Ambras, Museum im Zeughaus, Alpenzoo, Swarovski Kristallwelten, Glockenmuseum, Localbahnmuseum, Bergisel-Kaiserjägermuseum, Bergisel-Sprungstadion, Stadtarchiv/Stadtmuseum, Stiftsmuseum Wilten, Museum der Klassischen Archäologie, Anatomisches Museum, Kunstraum Innsbruck, Galerie im Taxispalais, Museum der Münze Hall

Bjergbanerne: Patscherkofelbahn, Bergbahn Axamer Lizum, Glungezerbahn, Muttereralmbahn eller Nordkettenbahn.

Rigtig god fornøjelse :)

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Østrig #Tyrol #Hotel Austria #Hotel Margarete Maultasch #Gasthof Lendwirt #Hotel Piz #Hotel Pension Alpina #Hotel Eberl #Hotel Heigenhauser #Family Hotel Schloss Rosenegg #Alpen Glück Hotel Kirchberger Hof #Gasthof Hotel Kirchenwirt #Gasthof Hochsteg #Hotel Erika #Hotel Castel #Hotel Gasthof Baumgarten #Familienhotel Rotspitz #Hotel Fleidingerhof #Hotel Hubertus #Harmony Hotel Sonnschein #Hotel Schachtnerhof #Hotel Garni Viktoria #Sport & Spa Hotel Alte Post

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

ArchiePsymn
[url=http://xn--b1agpd4a6d.xn--p1ai/forum/memberlist.php?mode=viewprofile&u=215291]whyblackpeoplemeethere[/url]
Georgeshold
Собака – тварь, какое приручено и одомашнено человеком еще в далекой древности. Первоначальные археологические обнаружения остовов вышеуказанного животного возле жилья человека, открытые на Евразийском континенте, относятся к времени мезолита. Возможнее всего, собака пребывала основным домашним млекопитающим, какое изъявляло древнему человеку подспорье на охоте. Поподробнее: <a href=http://burac.ru/porody-sobak/31-tibetskiy-mastif.html>породы собак фото</a>
Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..