rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration

blog_image
Det her er bloggen, hvor vi vil dele de små historier fra feriefabrikken; breaking news om nye ferietyper, nyt i Happydays-sammenhæng og lokale såvel som internationale kuriositeter og aktuelle oplevelser, som man kan finde på ferieture over alt i skønne Europa. Nogle er rigtigt interessante for mange og andre knap så interessante for de fleste - men sådan er det, når man går ned i detaljer. Og det er lige her, du finder de gode fortællinger og små, hemmelige tips. Velkommen til vores bud på en lysavis med højaktuelle opdateringer fra rejsevirksomheden Happydays. :-)
  • Aktuelt - små historier fra Happydays
  • Blog oprettet: 29-03-2017
  • Blogindlæg i alt: 107
  • Antal kommentarer: 8
  • Antal følgere: 13
  • Følg denne blog 
Stemningsrapport fra de tyske julemarkeder
09-12-2013

EN HERLIG DUFT AF TYSK JULEMARKED

Glühwein med mere

Det var en kold, våd og mørk decemberdag, da vi kørte turen fra Danmark på vej på julemarked i Schwerin. Vi blev vel modtaget på hotellet og tog hurtigt herefter lokalbussen ind til centrum, og her bliver vi mødt af en behagelig duft af tysk julemarked. I den gamle bydel er gaderne gjort bilfri. Fra et utal af boder tilbydes alt, hvad øjet, hjertet og maven kan begære. Det er først og fremmest duften af pølser af alle mulige størrelser – mest de store – der er lagt på glødende kul og ”glühwein” i store kedler, der fortæller, at her er et rigtigt tysk julemarked i gang. Vi må naturligvis varme os med ”glühwein”, mens vi går på ”kig” fra bod til bod.  Var det noget med en stegt pølse, der vejer et halvt kilo, en banan i chokoladeovertræk, ægte lækkert lamastrik fra Peru, eller traditionel tysk træarbejde med julemotiver Erzgebirge eller havtornlikør fra Rügen? Der er noget for enhver smag - også den danske. Dejligt at se, at der ikke er gået ”Kina” i udbuddet. Til gengæld er der karruseller for de små og et stort flot pariserhjul, der i mørket skifter farve, for de lidt større. Til den dekorative af sagen har man skabt flotte udstillinger med julekrybben og kendte eventyr.

Schwerin på toppen!
Schwerins perle er byens slot, som ligger på en lille ø i en af de mange søer, lige ved centrum. På en tur gennem parken, som er åben for offentligheden, hilser vi på sejrsgudinden Viktoria, og skynder os ind på slottet for at få et indtryk af livet i storhertugens tid. Da vi på vores rundgang passerer en guidet gruppe, er guiden lige ved at fortælle om Kronprins Frederik og Prinsesse Marys besøg i slottet, hvor hans oldemor kom fra. Dronning Aleksandrine, som døde i 1952, var den 3. dronning i Danmark leveret af hertugfamilien i Schwerin. Slottet er bestemt et besøg værd, og det samme gælder Museet, som ligger lige på den anden side gaden. Med baggrund i kunst samlet af hertugerne er der opbygget en samling, der lige var blevet forøget med 150 billeder af flamske malere fra det 17. årh. skænket af en tysk samler. Vi kunne ikke stå for museets lille cafeteria, som hedder ”Kunstpause” – og kaffen var god, skulle jeg hilse og sige! Det lykkes ikke for os at komme ind i slotskirken, som er færdigrestaureret og taget i brug som kirke. Til gengæld fandt vi Domkirken åben og absolut et besøg værd. Vi afstod fra at gå op i tårnet, som er Nordtysklands højeste, da vejret var tåget, men det kan ellers anbefales.

Alt det ekstra! Planlagt og spontant
Hjemmefra havde vi planlagt at købe et Schwerinkort – for 7 Euro kan man køre med bus og sporvogn, lige så tosset man vil i 48 timer og få lidt rabat ved indgangen til seværdigheder. Det gjorde vi så! Bussen bragte os frem og tilbage fra hotellet til den indre by, og en dag tog vi en sporvognslinie fra den ene ende til den anden – helt gratis sightseeing ! Hjemmefra havde vi også gjort det meste af juleposten klar. Der er lidt penge at spare og så får danske venner og familie julepost fra Tyskland!

Heldigvis giver enhver rejse positive overraskelser. Denne rejse var ingen undtagelse: Schwerin har et teater, som daglig byder på forestillinger og koncerter til en overkommelig pris. Billetkontoret har åbent hver dag, og vi fik en super aften med Mecklenburgs Symfoniorkester og en helt fantastisk rumænsk pianist. Det havde vi ikke set komme! At der foruden julemarked også var et indkøbscentrum kunne vi nok havde regnet ud, men at vi dér fik undervisning i den danske juletradition og blev mindet om at kalenderlyset er en dansk opfindelse, havde vi aldrig drømt om.

Alle undskyldninger gælder for at få et par dages ekstra ferie gælder. Et tysk julemarked er et af de bedre, og når der så følger et behageligt hotel med god mad, og en stor buket af kulturelle og menneskelige oplevelser med, så er det faktisk ikke længere en undskyldning, men en god begrundelse for en lys oplevelse i en mørk tid.

Vi boede på Hotel NH Schwerin, der ligger i udkanten af byen i et roligt område: http://www.happydays.nu/dk/hotel/1117

Billeder og tekst af Hans Verner Lollike

 

 

Tags på indlægget

#Tyskland
#Mecklenburg-Vorpommern
#Jul & nytår
#Vintermagi
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

3 tips til den mest praktiske bilferie
At tage på bilferie, er måske ikke altid lige så let som man tror. Bilferier kan være kedelige, dyre og alt for langtrukne, men det kan også være et godt middel til at slappe af, og få brugt tiden på noget man sætter pris på. For at få den mest velovervejede bilferie, og for at få det bedste ud af bilferien, er der her 3 tips til en praktisk bilferie.

Før i rejser
Bilferier kan til tider godt blive dyre. Man skal sørge for benzin, overnatning og restaurantbesøg, som i sidste ende godt kan løbe ud i mange penge. Men for at spare, der hvor man nu kan, kan man overveje at tage de ressourcer med, som man allerede har liggende derhjemme. Til turen kunne man fx tage termokander med, så man kan lave nudler, drikke en kop kaffe, eller lave suppe-i-en-kop. Her kan man spare på pengene, samtidigt med at det går så nemt som smurt.

Mens i rejser
Når man så endelig er kommet af sted, kan det være en god ide, hvis man planlægger ens pauser, så godt man nu kan, ud fra hvor tit der er behov for at stoppe. Man kan nemlig risikere at skulle stoppe flere gange end nødvendigt, som egentlig bare sluger ens tid. Udover det praktiske ved selve køreturen, kan man også fokusere på at få det arbejde lavet, som man skal have lavet. Det kan være alt fra skoleopgaver, til at besvare mails eller noget helt tredje. Her kan man nemlig slå tiden ihjel, med at være produktiv.

Efter rejsen
Ved ens ende destination, er der stor sandsynlighed for, at bilen ikke er lige så ren som den var før selve rejsen. Her kan det være en god ide at rydde op i bilen, så hurtigt som overhoved muligt, inden bilen skal tages i brug igen. For når bilen så skal bruges igen, står den klar og lige til at køre i.
0 Kommentarer
Nordfriesland - så är vi här igen
Vi har precis kommit fram till Hotel Arlau-Schleuse i Hattstedtermarch som ligger precis intill den näst yttersta vallen. Platsen är verkligen fascinerande, och hotellet ligger längst ut i ensamt majestät med sitt jättestora stråtäckta tak. Vi har varit här förut, och lovade då varandra att vi skulle komma tillbaka. Nu är vi här och sträcker automatiskt armarna i luften och tar ett djupt andetag av den friska luften. Vi är lyckligt lottade och får ett rum på första våningen med den mest underbara utsikt över naturen och det rika fågellivet. På markerna och på de branta vallarna ser vi hundratals får som alla säkert har varit lamm här i påsk. Vi upplever Nordfriesland i stormande kuling idag och vi är glada för att få uppleva naturens krafter. Före middagen besökte vi Hamburger Hallig som ligger 7 km från hotellet, en plats som vi tycker mycket om. Vi ska inte helt ut till den yttersta punkten idag, vi parkerar bilen längs vägen och går upp på toppen av diket och kikar ut över Hamburger Hallig. När man står här uppe på toppen och vrider kroppen 360 grader runt upplever man marsklandskapet så långt ögat kan nå och det med olika slags väder. Vi såg en himmel så blåsvart att vi aldrig hade upplevt något liknande, samtidigt sken solen i ett annat väderstreck. I en tredje riktning såg vi ett våldsamt regnoväder och på en annan plats svävade de mest otroliga moln på himlen. Det hela kulminerade med en jätteregnbåge på himlen. Nu fick vi uppleva det som konstnären Emil Nolde har målat så många gånger, det ombytliga vädret i marsken. Hans museum och konst kan upplevas i Niebüll, 25 km från hotellet. Vi ser fram emot nya naturupplevelser imorgon, väderleksrapporten utlovar en solig dag. Trine H. Resbloggare för Happydays
0 Kommentarer
Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Finn Møller
Flotte billeder. Flot opsætning. Man er jo klar til at rejse så snart man klikker sig ind på jeres side.
Villy madsen
God og nem at overskue
Anna Nilsson
Vi hittade The Cottage av en slump för några år sedan via Happydays. Sen dess har vi nog återvänt minst 10-15 ggr. Maten är helt underbar. Omgivningarna är som gjorda för långpromenader och personalen med Marianne i spetsen är absolut bäst! Rummen är inte toppmoderna, men där är man ju bara när man sover. En promenad ner till hamnen eller ner till stranden, eller varför inte ner till byn för att köpa smörrebröd hos den lokala slaktaren. Här kopplar vi av!

Populære tags

Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere