rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration

blog_image
Velkommen til vores konkurrenceblogside. Nogle gange stabler vores kreative afdelinger en konkurrence på benene, hvor du skal skrive en kommentar til et blogindlæg for at deltage. Og det er lige her på siden, du finder den slags konkurrencer - også fremover. Så husk at abonnere på indlæg fra denne blog, hvis du vil holdes opdateret om denne slags konkurrencer. Du har også mulighed for at se tilbage på tidligere konkurrenceindlæg med tilhørende kommentarer. Det er ikke kedelig læsning. :-)
  • Happydays Konkurrence
  • Blog oprettet: 29-05-2013
  • Blogindlæg i alt: 42
  • Antal kommentarer: 5
  • Antal følgere: 249
  • Følg denne blog 
Vores bedste ferielæsning
04-06-2013
For mange er ferietid lig med læsetid. Og her hos Happydays er vi en del læseheste, der gerne deler ud af gode bogtips til dine næste fridage. Brug kommentarfeltet til selv at anbefale en god gang ferielæsning. - eller gå selv på opdagelse blandt alle kommentarerne og find inspiration til din egen ferielæsning. God læselyst!

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
22-06-2013skrev inger madsen
Jeg er lige blevet færdig med bogen "Vi, de druknede" skrevet af Carsten Jensen. Fortællingen tager udgangspunkt i skipperbyen Marstal, hvor man over fire generationer følger sømændene og deres familier. Man kommer vidt omkring på de store verdenshave og havne og helt ind i familierne, der er tilbage på øen. En fantastisk god bog. Kan også fås som lydbog.
22-06-2013skrev Arne Bak-Sørensen
Da jeg i sin tid læste "Havets katedral" af Ildefonso Falcones kostede det mig en tur til Barcelona - så optaget var jeg af bogen. En nyere, der har gjort lige så stort indtryk er "Profeterne i Evighedsfjorden", der foregår i Norge, København og ikke mindst i Grønland i slutningen af 1700-tallet. Den er fantastisk godt skrevet, sproget passer til tiden og man kan næsten lugte og se de indtryk, der beskrives. Skal det være ren afslapning kan jeg anbefale "Kaptajn Corellis mandolin" af Louis De Bernières, en morsom (men også tragisk) beskrivelse af livet på den græske ø Kefalonia under 2. verdenskrig, hvor den først besættes af italienerne (som titelpersonen tilhører), senere af tyskerne.
17-06-2013skrev kaj linno henriksen
min sommerlæsning må blive vilhelm mobergs udvandrersaga, som jeg ikke kan lade være med at sammenligne med min nys overståede ferie i hotel waldblick,dersau. hvilken forskel på 2 rejser.
16-06-2013skrevBente Birkelund
Jeg kan ikke nøjes med en. Men en hvilken som helst af Wilbur Smith, kan gøre regnvejrsdage til lutter solskin. De har det hele - spænding, indleven, uhygge, hygge, fantastiske persongallari og indhold i det hele taget. Og ikke mindst lære man meget om Afrika. Både politisk, om naturen og den hvide mands indgriben. De er ikke til, at lægge fra sig - Pas på, du misser måske en sightseeing :)
16-06-2013skrev Sonja Bech
Ferielæsning er lig med krimilæsning. Sidste år læste jeg hele Sara Blædels forfatterskab og den bog, der holdt mig mest vågen var: "Dødsenglen". Bogen handler om et meget kostbart glasikon, som har været i familien Sachs-Smiths eje i generationer. Pludselig en dag er det væk, samtidig bliver det fortalt familien, at moderens død nogle måneder før ikke var selvmord. Det går over stok og sten, spændingen fastholdes igennem hele bogen - lige til sidste kapitel.
15-06-2013skrev gudrun ley
jeg kan varmt anbefale Ira Levin’;s bog "Et kys før døden". Jeg har læst den flere gange, selvom jeg jo efterhånden kender slutningen.
15-06-2013skrevMaj-britt Hansen
Jeg anbefaler "katarinas engel"En super skøn bog som handler om en pige fra Prags strenge balletskole i tiden hvor både krig og kærlighed husere..bogen er rigtigt godt skrevet og er en af den slags bøger som man har svært ved at lægge fra sig.. Det er Susanne Michaelsens debut roman, håber snart der kommer mere fra hendes pen.
13-06-2013skrev Pia Hansen
Ind i labyrinten En beretning af Diana Friel McGowin ”Ind i Labyrinten” er en fascinerende beretning om en kvindes kamp mod en demensdiagnose stillet i en tidlig alder. Bogen er skrevet af Diana Friel McGowin, der allerede som 45-årig fik konstateret demens. Den selvbiografiske beretning giver et troværdigt billede af demenssygdommens udvikling fra de første spæde problemer til et fremskredent stadie, hvor demensen påvirker mange aspekter af livet og dagligdagen. "Ind i Labyrinten" er en personlig beretning, og dette er dens styrke. Bogens vinkel på demens er, hvordan sygdommen opleves indefra. Alzheimers og demens belyses af en person med demens, der oplever sygdommens udvikling på sin egen krop. De tanker hun gør sig i denne forbindelse, og hendes op- og nedture giver et troværdigt og gribende billede af, hvordan tilværelsen former sig, når man lever med demens. McGowin nægter at lade sig passivere, da hun får stillet diagnosen. Hun tager kampen op og sætter sig grundigt ind i alt omkring hendes sygdom. Hun beslutter sig bl.a. for over en 2-årig periode at skrive denne bog, som vækker opsigt i USA. Mcgowin lever langt fra et stille liv med demens. Hun holder foredrag om demens og starter en støttegruppe for tidligt diagnosticerede patienter, for, som hun siger, ”måtte hun hjælpe sig selv ved at hjælpe andre”. Budskabet er, at livet ikke går i stå, fordi man får stillet diagnosen demens. Man må acceptere situationen og få det bedste ud af den og bruge sine erfaringer og oplevelser konstruktivt. Opmærksomheden fra medier og omverdenen har dog en bagside, hvilket viser sig, da McGowin lader et TV-hold lave en dokumentar-udsendelse om hendes liv, som hun bestemt ikke er tilfreds med. Også på området for demens og Alzheimers er der modsatrettede og økonomiske interesser på spil, og hendes råd er, at man søger professionel hjælp, inden man kaster sig ud i et samarbejde med medier, firmaer etc. ”Ind i Labyrinten” kan klart anbefales, hvis man ønsker at blive klogere på demens og få et indtryk af et liv med demens set med egne øjne. Både som et menneske med demens og som pårørende vil man få meget ud af bogen, da den også omhandler de problemer og spændinger, der kan opstå i forholdet til ægtefælle, børn og bekendte, efterhånden som sygdommen skrider frem
13-06-2013skrevHans Verner Lollike
HELENE STRANGE: "TRO I LIV OG DØD". Borgens Forlag I øjeblikket er krimi, hvad der læses til afslapning, men efter at have læst den sidste bog i en serie på 7, hvor den falsterske hjemstavnsforfatterinde Hele Strange fortæller en slægts historie fra 18-tallet, vil jeg gerne anbefale, at man ser sig om efter hjemstavns forfattere. F.eks. evner Hele Strange at give præcise menneskelig portrætter fra en fortid, som vi alle har del. Helene Strange være herved anbefalet.
12-06-2013skrev Anna Klausen
Nogle af de mest spændende bøger jeg har læst, er : "Hvisken i vinden" og "Ekko i mørket" af Francine Rivers. Hun skriver fantastisk levende og medrivende. Det er næsten umuligt at lægge bogen fra sig, men da det er tykke bøger, er man jo nødt til det ind i mellem. Der er også "Verdens vinter" af Ken Follett. Alle bøgerne er spændende fra første side. Der er mange andre, som kan anbefales, men har man først læst én af Francine Rivers, ønsker man at læse dem alle.
12-06-2013skrev Linda Jørgensen
Jeg kan varmt anbefale Kathrin Rüeggs "Min lille verden i Tessin". Bogen handler om en 41 år gammel, ugift, sund og rask, lidt for tyk, havde en mani for at stille alting op i nøjagtige tal eller lister, og blev anset for at være en karrierekvinde. Men hun havde "fået nok". Men hun har en lille hemmelighed: Et lille hus i Tessin, der bare skal vækkes til live. Det er den hyggeligste og morsomste bog, jeg nogen sinde har læst.
12-06-2013skrevRamund Kværnø
Min sønderjyske farm er en lille underfundig bog, som varmt kan anbefales.
12-06-2013skrevHans Juliussen
LYDBØGER - vi taler om hvad vi skal "læse" i ferien, men slet ikke om hvor smart det er med lydbøger. . . ! Det er bare så genial at man kan høre en historie samtidig med at solbader med lukkede øjne - eller har du børn, kan du fortsat holde et vågent øje med dem. Også hvis du er undervejs i bil, bus eller fly - så kan du følge med i omgivelserne, mens din bog bliver læst op i baggrunden. Jeg kan også varmt anbefale både Jordens søjler og Uendelige verden, Jussis Afdeling Q, Jo Nesbø og Karin Slaughter - er du til fantasy (light), så er Skyggens lærling absolut også høreværdig. Prøv en lydbog - det er ikke kun for blinde, men også for dem der forstår at udnytte tiden!
12-06-2013skrevMarlene Halling Mikkelsen
Stieg Larsson trilogien (mænd der hader kvinder, osv) er super gode og underholdende! Kan klart anbefales
12-06-2013skrev Lena Brødsgaard
Jeg vil gerne anbefale 1Q84 af Haruki Murakami. Den er en overraskende blanding af krimi, fantasy og kærlighedshistorie, og det er dybt fascinerende læsning. Og da den er på over 1100 sider er der masser af ferielæsestof til selv de mest ihærdige læseheste!
12-06-2013skrev Maria Sørensen
"Skrig under vand" af Øbro og Torbjerg fangede mig fuldstændigt. Blev suget ind fra starten og kunne næsten ikke slippe den....måtte bare læse én side mere og én til. Kan klart anbefales.
12-06-2013skrevBirgith Nesgaard
Trofæ - af Steffen Jacobsen er absolut værd at læse. Jeg kan også anbefale Sara Blædels krimer. Martin Jensens krimier fra Assens i 1300-tallet er også god læsning, som samtidig giver et billede af middelalderens liv. En helt anden boldgade Edvard Rutherford’;s London og Skoven samt Elsa Morante’;s Historien.
12-06-2013skrev Christina
Kan absolut anbefale en anderledes krimi med Lars Kjædegaard - Sort sø. Den er lige til at gå til :-).
12-06-2013skrev Chris O.
Jeg stiller mig i koret for Carlos Ruiz Zafóns "Vindens Skygge", som en anden herinde også har anbefalet. Det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Bare dét at finde på "De glemte bøgers kirkegård"...
11-06-2013skrev kirsten kyk
Vilde svaner af Jung Chang er en fortælling om 3 generationers liv i Kina fra 1903.Dengang brækkede man små pigers fødder som så blev kaldt liljefødder.Det var meget velset på den tid.Bogen er så stærk en oplevelse, at den læses hurtigt første gang og derefter en gang mere blot langsom.En bog der er så svær at lægge fra sig,den skal læses.Mange ting kommer frem fra Mao tiden som man ikke troede var rigtigt.Den giver virkelig stof til eftertanke og det gør den i længe.
09-06-2013skrevDorthe Hermansen
Konflikt og kontakt af Else Hammerich og kirsten Frydensberg, en håndbog i af konflikt-forståelse og forebyggelse En lidt anderledes genre end normalt, men ikke destro mindre lige så eller mere fængslende og udfordrende og kan benyttes af alle i privatlivet og på job
07-06-2013skrevElsebeth Vraabøl
Jeg vil klart anbefale at man læse Anne B. Ragde´s trillogi "Berlinerpoplerne" -"Eremitkrebsene"og "ligge i grønne enge" i sommerferien. En god blanding af en meget tragisk fortælling krydret med komisk humor. Fortalt så man straks føler man selv oplever det hele. Bestemt læseværdig om dagligdagsliv og hemmeligheder der aldrig blev fortalt, men nok ikke så langt fra virkeligheden som man umiddelbart skulle tro. Med en afsløring sidst i historien der samler de løse ender. God fornøjelse :0)
06-06-2013skrev Marianne Jakobsen
Jeg vil gerne anbefale at bruge sommeren på at læse bøgerne "Havets katedral" samt "Fatimas hånd" af Ildefonso Falcones. Han har en meget fængslende måde at skrive på, jeg venter med længsel på, om der mon snart kommer mere fra hans hånd. God sommer og god læselyst :-)
06-06-2013skrev Yasmina Liv
Jeg kan klart anbefale Carlos Ruiz Zafóns gådefulde bøger. Himlens Fange, Englens Spil og Vindens Skygge. De er fantastisk godt skrevet. Den slags bøger der bliver slugt i en mundfuld.
06-06-2013skrevJohn Jensen
"Den Grønlandske Duo" skrevet af Flemming Jensen, ham fra Jul på Grønland, kan jeg varmt anbefale som sommerlæsning. Bogen er skrevet i novelle form, men alligevel med lidt sammenhæng i fortællingerne. De der kan lide Flemming Jensens form for humor vil få en på opleveren, jeg selv kunne næsten ikke komme igennem afsnittet der hedder" Mors 50-års fødselsdag" på grund af en nærmest kvælende latter.
05-06-2013skrevCamilla H
Uha den er jo svær - jeg vil starte med at anbefale Sune De Souza Schmidt-Madsens bog "En lille bog om Blixen". Han skriver en fantastisk bog om Blixen uden at den bliver kedelig - den er virkelig godt skrevet :) Jeg er også ret pjattet med bøger af Jussi Adler-Olsen & Sara Blædel :) Alle de bøger jeg har læst af de 2 forfattere har været ikke mindre end fantastisk - så er det bare at passe på at hele ferien ikke går op i bøger :D
05-06-2013skrev Bodil Rasmussen
Har læst Helle Helle,s bog Det burde skrives i nutid, og set den som Theater i Mungo Park Allerød, hvor skuespillerne talte med sjællandsk dialekt. Begge dele er en fantastisk oplevelse. Stor ros til begge, og stor anbefaling til andre
05-06-2013skrev Karin Q, Løth
Jeg vil gerne anbefale Alfabethuset, skrevet af Jussi Adler, Den er virkelig spændende og samtidig så uhyggelig at man nogle gange er nødt til at lukke bogen et minut for at sunde sig. Det handler om 2 engelske piloter der bliver skudt ned over Tyskland under 2. verdenskrig - de bliver jagtet af tyskerne men heldigvis kommer der et tog som de hopper ombord på - et hospitalstog fyldt med SS soldater.......
05-06-2013skrev Anni Jensen
Jesus, Pengene og Livet er en bog skrevet af Grethelise Holm hun er født i 1946 . Hun beskriver om hendes barndom og ungdom i tresserne og halvfjerdserne . Det er er spændende læsning ,for især dem der har glemt hvordan, det var på den tid og også for dem ,der kan synes om at høre hvordan livet var dengang.
05-06-2013skrevBjarke Møller
Dorian Grays billede af Oscar Wilde - en helt fantastisk bog - er man rimelig til engelsk, kan det anbefales. Af lidt lettere læsning kan anbefales den hysterisk morsomme Og til min nevø Albert testamenterer jeg den ø, som jeg vandt fra Paddy i et spil poker - jeg kan desværre ikke huske forfatterens navn.
05-06-2013skrevJytta Enevoldsen
Læs Skoven skrevet af Edward Rutherfurd. en god bog til ferien.
05-06-2013skrev eddie vang
sommerlæsning? SUSSMANN - TEMPLETS HEMMELIGHED EDDIE VANG RØNNEBÆRPARKEN 48 st 4000 ROKILDE
04-06-2013skrev sonja Pilgaard
Hvad med at læse den første danske krimi, den er bare go...Hvad skovsøen gemte af Palle Rosenkrantz, rigtig spændende læsning, detektiv roman i bedste stil...
04-06-2013skrev Sonja Honnens
Jeg er igang med at læse en bog fra virkelighedens verden......Før jeg siger farvel..... skrevet af...Louise & Tim Arthur........Det er barsk virkelighed....og kan varmt anbefales
04-06-2013skrevVibeke Greve Kristensen
Lige for tiden er jeg ved at genlæse Troels Kløvedal...og den halve verden. Jeg læser hans bøger med jævne mellemrum, for manden skriver så mættet og fantastisk fortællende om sine tanker om det at rejse, både som rejsende og som turist og det midt i mellem. Og så er hans rejseskildringer jo helt forrygende. Det er tæt på, at man kan dufte havet, fremmed flora og fauna når hans bøger ruller sig op. Ellers har jeg også lige genlæst Nelson Mandelas erindringer og eftertanker. Det er fantastiske bøger - som giver et billede af et menneske med en karisma, et vid og en naturlig ærbødighed som er ganske, ganske unik. Når jeg læser hans bøger, og det gør jeg med jævne mellemrum, slår det mig hver gang, at han så usigelig nemt kunne have brugt sin magt som et hævngerrigt menneske. Det gjorde og gør han tværtimod ikke, og det fascinerer mig. Til sammenligning kan man læse Bill Clintons - Mit liv. Den er også god, og i den forholder Clinton sig til det magtbegær han på et tidspunkt i sin embedsperiode oplevede. To vidt forskellige mennesker, der forvalter deres magt på vidt forskellig vis.
04-06-2013skrev Jeanette Kristiansen
"Øen" af Victoria Hislop Jeg vil helt klart anbefale denne bog! En fantastisk roman, der byder på dystre familiehemmeligheder, alvorlig sygdom, kærlighed, svigt, mord og meget mere. Roman omfatter fire generationer af kvinder. Handlingen foregår dels i Pláka, en lille landsby på Kreta, dels på øen Spinalonga. Den unge, engelske Alexis rejser til Kreta, hvor hun prøver at ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’; opvækst har været tavs om. Da Alexis ankommer til landsbyen Pláka, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor spedalskhedskoloni, et helt samfund, for spedalske fra hele Grækenland, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Et brev fra moderen til en gammel veninde på Kreta lukker op for en dramatisk slægtshistorie, der starter med Alexis’;s oldemor. Det viser sig, at oldemoren og senere en af hendes døtre har været interneret på Spinalonga. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og bevægende historie ud. Sommerlæsning, når det er bedst!
04-06-2013skrevinger madsen
Happydays har mange skønne indlogeringsmuligheder i Rhinlandet og hvis man er i det område eller i det sydlige Tyskland bil jeg absolut anbefale: HILDEGARD l og ll skrevet af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. En fantastisk velskrevet, letlæst litterær biografi om Hildegard af Bingen. Hildegard får krop og sjæl og man føler sig hensat til svundne tider.
04-06-2013skrev Anders fra Marketing, Happydays
Marco Effekten Af Jussi Adler Olsen, 2012 Bogen er den femte i serien om Vicepolitikommissær Carl Mørck i Rigspolitiets Afdeling Q for uopklarede sager. Vi følger Carl der sammen med sine assistenter Assad og Rose, dykker ned i alskens mysterier og mordgåder. Denne gang handler historien om sigøjnerdrengen Marco, der lever et liv som lommetyv på Københavns gader. Marco tvinges ud i en flugt fra sin klan og hele livet som småkriminel, da han overhører familiens leder Zola lægge planer om at gøre Marco invalid, så han bedre kan tjene som tigger. Hurtigt viser det sig at Zola har gang i langt værre forbrydelser end Marco havde kunnet forestille sig, og hans flugt fra klanen bliver både farlig og særdeles nervepirrende. Sideløbende følger vi efterforskningen af mordet på en embedsmand og den deraf følgende afdækning af svindel med nødhjælpsmidler til Afrika. Det hele flettes sammen i et omfattende spind af korruption, griskhed og kriminalitet som Marco og Carl på hver deres side af historien må navigere deres vej igennem. Handlingen er, i forhold til seriens foregående bøger, knap så grum og uhyggelig i sin udpensling af de pinsler, som karaktererne må gennemgå. I stedet er der skruet lidt mere op for (galgen)humoren og så er plottet for alvor omfattende og gennemtænkt. Det er dog stadig en krimithriller hvor der er smæk for skillingen, og hvor man som læser næsten ikke kan lade være med at snyde sig lidt frem i teksten – bare lige for at se hvordan afsnittet ender. Jussi Adler Olsen kan noget med sin elegant flydende og forrygende brovtende fortællestil, der ligesom Jo Nesbøs konstant underholder og overrasker med sine originale sproglige indfald og historiemæssige twists. Som altid sidder personbeskrivelsen lige i øjet. Hvis man ikke allerede fra de foregående bøger havde udviklet en stor sympati for Carl Mørck og karaktererne omkring ham, så gør man det for alvor i dette indslag i serien, hvor endnu flere lag tilføjes deres historie. Jeg har nydt alle bøgerne om Afdeling Q som nogle af de bedste krimier jeg har læst, og Marco Effekten må jeg absolut sige, er den jeg er gladest for. Den er simpelthen ikke til at lægge fra sig igen.
04-06-2013skrevTorben Switzer
Det er ikke fordi jeg vil leve nogle andres liv. Men at læse bøger, er mit store tidsfordriv. Jeg går på arbejde, men så snart jeg kommer hjem. Sætter jeg mig i stolen og finder bogen frem. Så læser jeg om andres eventyr. Læser om nogen, som har fanget farlige dyr. Om andre som forelsker sig i smukke kvinder. Om nogle som slanker sig, så de næsten forsvinder. En vil have, at vi tror på den samme gud. Og alle de andre skal bare smides ud. Nogle fortæller hvordan, de har levet deres liv. Jeg har læst om, hvordan man laver futsko af tørret siv. Jeg ved hvordan man ryger en pølse. Og hvordan man slagter en ged med åndelig følelse. Men nu tror jeg, at jeg vil lægge bøgerne til siden. Og tage ud i verden og afprøve al min viden. Men undvære læsning i ferien er dog for svært Det har jeg gennem mange år fået lært I år vil jeg rejse med min favoritforfatter – Jan Guillou ”Vejen til Jerusalem” har det hele – den er virkelig go.
04-06-2013skrev Margit Bach Hansen
Jeg vil gerne anbefale "Den forbudte frelse". Min mand har læst den og jeg er fristet. Jeg har mødt manden, meget sympatisk. Den kan være med til at forstå muslimer og deres måde at leve på, og deres valg og fravalg.
04-06-2013skrevLizzie Munch
Tag alle 9 bøger af Jo Nesbø med hjemmefra og køb den sidste bog den 10.06. Det er god læsning i ferien. Alternativt skal der læses Jussi Adler-Olsen bøger!! Kan varmt anbefales.
04-06-2013skrev Erik Pedersen
Jae i sommer ferien, er det både oplysninger og spænding der søges, som adspredelse, men for alle der vil begge dele er Bo Lidegaards bog om perioden mellem 1914-1945 som hedder "overleveren " , en af de store, gode bøger . God læse lyst hilsen Erik
04-06-2013skrevAnnie Pedersen
Hvis man kan man lide Jane AAmunds bøger,så kan jeg varmt anbefale den sidste nye som hedder "Naboens søn"
04-06-2013skrev Ole Lundberg
Jeg kan varmt anbefale "Marco Effekten" af Jussi Adler Olsen, det er en god velskrevet bog som lever helt op til hans øvrige bøger. MVH/Ole Lundberg
04-06-2013skrev Ole Thomasen
Jeg synes ikke det er nemt at pege på en bestemt bog. Men jeg er endt med at anbefale Hans Kirk’;s romaner Daglejerne og De Nye Tider. Disse to romaner kan læses som een, og giver et fremragende indblik af hvordan industrialiseringen slår igennem på landet i Danmark, ligesom man får en fornemmelse af levevilkårene for daglejerne og arbejderbevægelsens start. Selvom bøgerne er et politisk budskab er de absolut læseværdige med gode person og landskabsbeskrivelser.
04-06-2013skrev kirsten Rasmussen
Krigen der ikke må blive glemt... læser alt hvad jeg kan få fat i om vores dengang helte fra 2. verdenskrig. Kim- Hvidstensgruppen ja der er mange af den slags bøgerne som beskriver hvordan man levede og drillede tyskerne... og ikke mindst hvordan befolkningen levede deres stille liv uden måske en far/mor der var i Tyskland. Så jeg anbefaler disse mange bøger
04-06-2013skrev Torben Knudsen
Hvor er det svært at vælge og anbefale, når der findes så utroligt mange fantastiske bøger:-) Mit valg er faldet på Doktor Zivago, skrevet af Boris Pasternak, og som han fik nobelprisen for, selvom den ikke på det tidspunkt måtte udgives i Rusland. Mit valg er faldet på denne bog, fordi det også er en historisk bog, som udover at følge Zivago også fortæller en masse om de omvæltninger, på godt og ondt, som skete i Rusland fra år 1900 og ca. 30 år frem. Man følger disse omvæltninger udfra Zivago’;s liv og skæbne som starter i det bedre borgerskab, hans sejre og nederlag, hans kærlighed, håb, kampen for at overleve og de svære valg livet giver ham i forbindelse med 1. verdenskrig og kommunismens indtog. Rigtig god fornøjelse. Har I børn med, og vil læse højt vil jeg gerne slå et slag for Laura Ingall’;s bøger. Om det er "Det lille hus på prærien" eller "Det lille hus ved floden" eller en af hendes andre gode bøger er egentlig ligegyldigt, børnene vil elske dem:)
04-06-2013skrevYrsa Skou Møgelvang
Hvis man ikke kender eller har læst bøger af KARIN SLAUGHTER og Patricia Cornwell, ja så er man virkelig gået glip af superspændende krimi-læsning. Det vil jeg varmt anbefale som sommerens "afslappende" læsning.
04-06-2013skrevMaria
Krimier er sindssygt populære i Danmark....Men hvad med at prøve noget helt andet? Noget der er ENDNU mere spændende....ENDNU mere sindsoprivende...ENDNU mere åndeløs spænding! Jeg vil på det varmeste anbefale serien "A song of fire and ice" af George R. R. Martin. Måske bedst kendt pga. TV serien A Game of Thrones der bygger på bøgerne....Men glem den et øjeblik, den stikker nemlig en helt del af fra bøgerne, og man bør i den grad unde sig selv bog oplevelsen frem for - eller i hvert fald, udover TV serien. Vi er i et middelalderligt fantasy univers og der er helt fra start lagt op til så spændende læsning så man slet ikke kan slippe de bøger igen, og vende tilbage til sin egen virkeligheden....Bøgernes personer brænder sig på mystisk vis fast i ens tanker! Man må ikke lade sig afskrække af de mange, mange personer, familier, og scenarier. Det varer ikke længe før man er så dybt inde i de forskellige verdener og finder sine favoritter i persongalleriet. Hvert kapitel er skrevet fra forskellige hovedpersoners synspunkt, og jeg bliver stadig dybt forundret over George R. R. Martin’;s fantastiske måde at skrive på! Det er så åndeløs og overraskende spænding, man bliver forført og bedraget og ikke mindst dybt betaget af det her univers. Ind imellem har jeg været nød til at lukke bogen et kort øjeblik og fx. bare tænke: "WHAT!? Slog George R. R. Martin lige en af hovedpersonerne ihjel her??! Hvad sker der??"....Han er en mester i små "surprises"! Her er intriger - mennesker gennemsyret af så megen modbydelighed og ondskab så man slet ikke kan rumme det, kærlighed så stærk og ægte, riddere, drager og magi....Men lige når man tror man har regnet den ud og har fundet sine favoritter, så begynder man pludselig at føle sympati for en af de værste banditter...Alt sammen pga. George R. R. Martin’;s uovertrufne måde at skrive på! LÆS DEM - LÆS DEM...Og bliv blæst omkuld af en storslået læse oplevelse, som selv på en hot sommerdag vil give dig isnende kulde op og ned ad rygraden!....Og som et gennemgående tema i bøgerne siger: "Vinteren kommer..."
04-06-2013skrevBritt Reese
Denne sommer står den på "Onkel Danny". Glæder mig til at læse flere af Dan Turèll’;s bøger, som jo efterhånden er mere end 30 år gamle.
04-06-2013skrev Lis Jeppesen
Hovedløs sommer af Erling Jepsen er en forunderlig bog, man fanges ind i et spind af utrolige hændelser, man tænker det er ikke virkelighed og dog er virkeligheden nogen gange mere fantastisk og ond end ens fantasi kan udtænke. Tænk bare på de sidste års afsløringer af indespærede kvinder og børn. Erling Jepsen bevæger sig netop i det felt mellem virkelighed og fantasi. En bog der fængsler på sine helt egne primisser.
04-06-2013skrev Tilde
Alt af Aksel Sandemose og Gunnar Staalesen Fordi: jeg skal holde ferie i Norge - og synes "man" skal sætte sig ind i "tonen" i det land man ferierer i og ad den vej lære mere om kulturen og "nerven" hvor man er turist - ved som sagt at læse noget af "de gode gamle" forfattere fra pågældende destination. God fornøjelse.
04-06-2013skrev Inger Sørensen
Krimier var slet ikke noget for mig - indtil jeg læste Stieg Larssons Millennium-triologi... Det er en ren page-turner!
04-06-2013skrev anne-lise christensen
Jeg vil gerne anbefale Michael Katz Krefelds bøger: Foreløbig har jeg (på rekordtid) læst "Protokollen" og "Sort sne falder", spændende, spændende læsning. Thriller. Skal det være mere hyggelæsning er Ken Folletts bøger "Jordens søjler", "Uendelige Verden" samt de seneste bøger "Giganternes fald" og "Verdens Vinter" værd at tage med. Historisk læsning. Skal man til Barcelona kan man ikke komme udenom Ildefonse Falcones bog "Havets katedral" der i roman form fortæller om tilblivelsen af kirken "Santa Maria del mar", (samt de fiktive personer der byggede den)kirken ligger midt inde i Barcelona og sandelig er et besøg værd...
04-06-2013skrevKarin fra Marketing, Happydays
Jeg vil gerne slå et slag for ”bogen bag filmen”. Yann Martel: Life of Pi. Udgivet 2001. Filmatiseret i 2012 af Ang Lee. Mit første bekendtskab med romanen foregik via den uendeligt smukke filmatisering af mesteren Ang Lee, som jeg så i vinter – den magiske, utrolige beretning om drengen Pi, der overlever 227 døgn ombord på en redningsbåd i Stillehavet i selskab med en bengalsk tiger ved navn Richard Parker. Ang Lee har i mine øjne skabt en visuel skønhedsåbenbaring af en film – men det er budskabet og lagene i historien, der har gjort mig nysgerrig på romanen, der lægger til grund for filmen. For jeg var faktisk noget overrasket, da jeg efter filmen fik at vide, at filmen var baseret på en roman – oven i købet en bestseller! Det undrer mig stadig, hvordan en historie af den kaliber kan have undgået min opmærksomhed: Den er så rørende, så stor og åbenbarer så mange niveauer i tilværelsen, at man bliver helt religiøs – bare på film. Hvordan kan den så ikke påvirke én, når man tilføjer inderligheden ved at læse den? Andre aktuelle filmatiseringer, du bør læse først: Henrik Pontoppidan: Lykke-Per. Udgivet 1898-1904. Filmatiseres i 2014 af Bille August. Jeg har sjældent været så opslugt som af historien om Per, der med alle sine drømme og alt sit livsmod drager til København og brager direkte ind i historiske begivenheder – og ind i Jacobine, en jødisk pige, som han forelsker sig i og svigter på det grusomste! I det hele taget er portrættet af jødernes samfund og vilkår, beskrevet før der var noget, der hed Hitler og en global samvittighed, noget af det mest fascinerende, jeg har læst! Så oveni en stor udviklingsroman og en glødende kærlighedshistorie får man eminent historieundervisning. David Nicholls: Samme dag næste år. Udgivet 2010. Filmatiseret i 2011 af Lone Scherfig. Filmen var egentlig ikke så meget ved. Til gengæld sugede bogen mig ind i sit bittersøde, melankoliske skæbnespil, som rullede af sted med karaktererne Emma og Dexter, der mødes som helt unge, forelsker sig og forvikler sig gennem livets mange faser – indtil slutningen 20 år senere, der ramte mig som et chok! Victor Hugo: De Elendige. Udgivet 1862. Senest filmatiseret som musical i 2012 med bl.a. Hugh Jackman, Russell Crowe og Anne Hathaway (som fik en oscar for præstationen) i hovedrollerne. En roman så fantastisk, at jeg faktisk ikke tør se filmen af bare forventning om skuffelse… Men diverse musical- og filmudgaver piller ikke ved, at Victor Hugos klassiker er en af verdens bedste romaner!
04-06-2013skrev Bente Hansen
Er lige blevet færdig med Postkortmorderne af Liza Marklund og den kan klart anbefales. Der er spænding fra start til slut og rammer lige i mit krimihjerte.
31-05-2013skrevChristina fra Marketing, Happydays
Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt Ferietid er læsetid for mig. Så da jeg pakkede kufferten til min seneste ferie, pakkede jeg også Jonas Jonassons bog ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Historien, der er mere end almindeligt begivenhedsrig, begynder med fortællingen om, hvordan Allan Karlsson stikker af fra plejehjemmet og helt tilfældigt og udramatisk kommer i besiddelse af en kuffert fuld af penge. Det afstedkommer en jagt på den hundredårige, hvor narkohajer og gangstere omkommer på ganske komisk vis undervejs. Sammen med historien om Allan Karlsson og kuffertens rejse rundt i de svenske skove indeholder bogen tilbageblik på den hundredåriges omtumlede liv. Allan Karlsson har som sprængstofekspert blandt meget andet spillet en vigtig rolle for præsidenter og militære ledere og ved et uheld også forårsaget udslettelsen af Vladivostok havn. Bogen er overraskende, vanvittigt underholdende og kan varmt anbefales.
31-05-2013skrevLotte fra salgsafdelingen, Happydays
En er ikke nok… Jo Nesbø ligger meget højt på min top 10 af forfattere. Og jeg har læst og kan anbefale alle hans bøger lige fra børnebøgerne om den skøre opfinder Doctor Proktor til alle 9 kriminalromaner om den disharmoniske, alkoholiserede norske politimand Harry Hole, der ved at se stort på overordnedes ordre og politiets regler løser de mest nervepirrende kriminalsager. Han er et ensomt og forpint menneske – der opfører sig svinsk overfor dem, han faktisk holder af – OG ALLIGEVEL… fatter man sympati for fyren.  Skulle jeg vælge en favoritbog må det blive ”snemanden” – den mest makabre i serien, hvor Hole jagter en seriemorder, der bygger snemænd i haverne ved de personer, han udser sig som ofre. Glæder mig allerede til sommerferien, hvor jeg skal læse den 10. i rækken af Harry Hole bøger - ”Politi”, der udkommer i juni.

Seneste blogindlæg

Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
0 Kommentarer
Ischgl,- et paradis for naturelskere......
Her står vi så, 1400 m.o.h, nærmere bestemt Ischgl. Solen skinner, selvom dramatiske skyer driver hen over himlen. Byen ligger helt fantastisk, omkranset af store bjergmassiver, hvor sneen endnu kan anes på toppen af bjergene. Lyden af konstant rislende vand, fra Trisanna, der løber gennem byen. Luften er bemærkelsesværdig frisk og utrolig behagelig, og selvom temperaturen ligger på 17-20 grader, føles det meget varmere, når solen står højt på himlen. Hotel Castel er en meget positiv overraskelse, vi blev taget meget venligt imod, blev grundigt informeret og alt praktisk blev ordnet med det samme. Vi fik et helt prospekt med alt aktuelt informationsmateriale for området, og så fik vi udstedt Silvretta kortet, som får en til at føle sig meget priviligeret. Med dette kort i hånden, kan du komme op i samtlige bjergbaner og stolelifte i Ischgl og nabobyerne. Busserne kan frit benyttes, og masser af andre oplevelser er gratis med kortet. Hotellet har skønne værelser, de fleste med balkon, så de store bjergmassiver kan opleves på afstand. Selv holder vi utroligt meget af at komme op i bjergene, så der gik ikke lang tid efter ankomst, før vi stod oppe i sneen. Vi tog Silvrettabahn op, som ligger i gåafstand fra hotellet. Turen er delt op i to stationer, og der er mulighed for at springe af ved Mittlestation eller blive siddende og fortsætte til Idalp ( 2320 m. o.h.). Herfra udgår et utal af traveture, af forskellige længder og sværhedsgrader. Et godt råd, beregn altid rigelig ekstratid i forhold til det skrevne, da de angivne tider, er for trænede østrigere. Turene er ofte lange, men syner ikke langt, når man skuer ud over området i den klare alpeluft. Vores korte første besøg på toppen, blev en tur til en endnu usmeltet sneklat, hvor der selvfølgelig skulle tages fotos. Næste dag besluttede vi os for at gå Idalp rundt og det skulle snart vise sig, at ruten var spærret pga. anlægsarbejde. Der skulle så tænkes alternativt og vi besluttede at gå ned til Mittlestation, da vi mente det måtte være overkommeligt for os. Erlebnisweg, som stien hedder, kom til at overrumple os fuldstændigt, ved at den var meget stejl og ujævn at gå på. Vi var koncentrerede om ikke at falde og godt vi havde vores gangstænger ( kan helt sikkert anbefales ved bjergturene ). Vi nåede målet, trætte, men faktisk også lidt stolte over, at vi havde klaret turen. Området vi bor i, er meget specialiseret omkring vintersport, men bestemt også friluftsliv omkring vandreture. Byerne lever af hoteldrift, så her er mange hoteller og ikke mange butikker ( dog sportsbutikker ). Har man brug for mere almindelige butikker, er Landeck et godt bud ( 35 km fra hotellet ). Fredag er regnvejrsdag, sådan én er der altid. Vi trodsede regnen, det kølige vejr, de tungthængende skyer, ved at tage ud mod Galtür ( 8 km herfra ), hvor vi kørte vi op i 1800 m.o.h., hvor Kops Staussee lå. En stor opdæmmet sø, som sammen med Silvretta Stausee og Vermunt Stausee, er udlagt til ret avanceret kraftanlæg. Kops Stausee ligger under trægrænsen, hvilket gør at en stor del af søen, går igennem rene eventyrstier, med masser af vækst og blomster.Turen er ca. 5 km. lang. En våd men meget dejlig tur. Smuglerruten til Schweiz til byen Samnaun-Dorf, det lyder interessant, men hvordan er det lige man kommer derover. Jo, 5 seilbahns skal man med og turen tager 1,5 time, hver vej. Vi sprang ud i projektet, selvom temperaturen den dag, kun var 5 grader. Godt med tøj på, og trygt og godt op med Silvrettabanen i de lukkede gondoler. Næste 3 ekspeditioner skulle foregå i åbne gondoler, op til 3000 m. højde og grænsen til Schweiz. Det skulle vise sig at vi pludselig stod i snevejr, det var sjovt og koldt. Sidste tur foregik til gengæld i områdets største gondol, der kunne rumme op til 125 mennesker. Nu kunne smuglerriet med de toldfri varer begynde. Men,- kyndige sønderjyder på hotellet havde advaret og sagt at priserne ved den dansk/tyske grænse, sagtens kunne konkurrere. Der ligger 50 butikker, mange med meget lækre og udsøgte varer. Når det er sagt, så er de 5 ture i seilbahns en helt fantastisk og lidt skræmmende naturoplevelse, i de store højder. Solen skinner, det er søndag og vores sidste dag i Ischgl. Vi er blevet anbefalet at tage til Silvretta Stausee og det gør vi. Turen dertil er helt vidunderlig, - man kører op ad Hochalpenstrasse, og pludselig ligger den store sø på venstre hånd. Rundturen tager 3 timer med frokostpause m.m. Let tur, med enkelte stigninger. 7 dage er gået, og vi har fået så mange indtryk, som kun har været positive. Man kan roligt sige, at det har været et eldorado af muligheder, hvis naturen betyder noget for én. Hotel Castel kan helt sikkert anbefales, lækker frühstuck og aftensmad.
0 Kommentarer
Nürnberg,- en levende by med spændende museer og masser af kulturperler......
Noris Hotel Nürnberg, blev i år vores Stop-over hotel, da vi ikke ønsker at køre for lange stræk ad gangen. Moderne og lækkert hotel, beliggende ca. 20 min. gang fra Altstadt. Morgenmad allerede fra kl 6.30, herligt så man tidligt kan komme til byen, før de lovede 29 graders varme. Vores stop-over dag er en søndag, så shopping er udelukket. Så vi læner os op ad de kulturelle tilbud, som der er rigeligt af i byen. Vi går til den centrale markedsplads, hvor vi straks bliver tiltrukket af den smukke Frauenkirche, som blev bygget helt tilbage i 1355-58, af Kaiser Karl IV. Kirken er romersk katolsk og da vi ankom, var vi så heldige at organisten sad og øvede sig på smukke klassiske værker. En vidunderlig start på dagen, og det skulle føre os videre til næste kirkebesøg, den evangeliske kirke, St. Sebald. Vi kom lidt før kl. 10 og hvor heldig kan man lige være. Kl.10 skulle være Festgottesdienst, med Nürnberger Bachorkester og et 50 mands stort kor. De spillede udelukkende J. S. Bach musik, og når man er glad for musik, som min mand og jeg er, var det en gave, tak. Tæt på kirken, lå Spielzeugmuseum, legetøjsmuseet. For os som børn, kunne vi huske et begreb, vi kaldte Nürnbergkram, - lidt dårligt billigt bliklegetøj, som kunne trækkes op og derved aktiveres. Nu, ville vi ind og have det bekræftet, men ak, der fik vi en temmelig lang næse. Nürnberg legetøj er af højeste og lækreste kvalitet og " blikket" i udstillingen, fyldte en enkelt lille montre. Her er udsøgte detaljerede dukkehuse, avancerede modeljernbaner og alt hvad hjertet kan begære, i den retning. Et besøg, der vil glæde mange. Nürnberg er en levende by, alle aldre er repræsenteret, musikanter mange steder, masser af cafeer, i det hele taget en meget hyggelig by, som giver plads til alle. Altstadt fremstår ikke helt så " gammel ", som vi havde forventet, da en stor del af byen, blev bombet under 2. verdenskrig. Allerede efter krigen, genopbyggede man de fleste huse, tæt på oprindelig byggestil. Dog overlevede den gamle bymur, som stort set omkranser hele Altstadt. Enkelte oprindelige huse er stadigvæk at finde i Altstadt, bl.a. undgik Albrecht Dürers hus, som i dag er museum, de voldsomme bombninger under krigen. Det gør, at vi i dag kan besøge hans hjem, hvor han boede til sin død i 1528. En stor og autentisk oplevelse at være i hans hjem. Albrecht Dürer var en meget kendt maler og grafiker, og så var han kendt for at være en stor støtte for Martin Luthers reformationstanker. Vi rundede en dejlig dag af med en lokal specialitet, Bratwurst Röslein med varm kartoffelsalat og det kan anbefales. I morgen går rejsen videre til Ischgl i Østrig
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Finn Møller
Flotte billeder. Flot opsætning. Man er jo klar til at rejse så snart man klikker sig ind på jeres side.
Villy madsen
God og nem at overskue
Anna Nilsson
Vi hittade The Cottage av en slump för några år sedan via Happydays. Sen dess har vi nog återvänt minst 10-15 ggr. Maten är helt underbar. Omgivningarna är som gjorda för långpromenader och personalen med Marianne i spetsen är absolut bäst! Rummen är inte toppmoderna, men där är man ju bara när man sover. En promenad ner till hamnen eller ner till stranden, eller varför inte ner till byn för att köpa smörrebröd hos den lokala slaktaren. Här kopplar vi av!

Populære tags

Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere