hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Aktuelt - små historier fra Happydays
    Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 117 Antal kommentarer: 8 Antal følgere: 14 Følg denne blog 
Asparges - det hvide guld
24-05-2013

Klar, parat, asparges

Hvert år fra slutningen af april til slutningen af juli forvandler den tyske delstat Niedersachsen sig til Aspargesland. Her finder du Niedersächsische Spargelstraße, den mere end 750 km lange bilrute, som på dansk kaldes den niedersachsiske aspargesrute. Ruten strækker sig fra Lüneburger Heide til Weserfloden og går over området omkring Hannover og Braunschweig.

Langs ruten kommer du forbi små aspargesgårde, landevejsboder med de eftertragtede grøntsager og charmerende landsbyer, som arrangerer aspargesfestivaler, hvor man blandt andet udvælger en aspargesdronning, og hvor restauranterne forsøger at overgå hinanden i antallet af kreative aspargesretter.
Aspargesruten i Niedersachsen grundlagdes i år 1999, og I skal bare følge vejskiltene prydet med billeder af asparges – så er I på rette vej. I udkanten af landsbyerne kan I se aspargesmarkerne med de halvmeterhøje jordvolde, og det er under disse, det hvide guld gemmer sig.

Asparges er dyrket gennem 4.000 år, og man opdagede tidligt, at den sandede, tyske jord egnede sig godt til netop denne sprøde grøntsag. Det er et håndværk at dyrke asparges – planterne kan først høstet efter to år, og erfarne dyrkere ved, præcis hvornår aspargesen skal høstes med de særlige aspargesknive.
Hver femte tyske asparges kommer fra Niedersachsen, hvor man først og fremmest dyrker den hvide asparges, og overalt fra den lille, hyggelige landevejskro til den mest fornemme gourmetrestaurant – tilbydes retter med aspargesen i højsædet, flankeret af forskelligt passende tilbehør. Reglen er, at grøntsagen skal tilberedes så lidt som muligt, og den er allerbedst med kun lidt, men velvalgt tilbehør til: Let blancheret hvid asparges med smør, citron og salt og med et glas tør, tysk vin til er en stor kulinarisk oplevelse!



I Tyskland er der opstået en decideret aspargeskultur, og der findes flere ruter rundt om i landet. En time syd for Berlin kan du besøge Brandenburgs aspargeshøjborg, Beelitz, og i det sydvestlige Tyskland ligger delstaten Baden-Württemberg, hvor du finder den 136 kilometer lange Badische Spargelweg, der starter i Schwetzingen og går gennem Reilingen, Karlsruhe, Rastatt og Scherzheim.

Men 24. juni er festen forbi. Ifølge traditionen slutter aspargessæsonen i Tyskland med Sankt Hans. "Kirschen rot – Spargel tot", lyder en gammel bonderegel: Når kirsebærrene (og mange andre skønne frugter) er modne, er det slut med asparges. For denne gang.
Vi kan varmt anbefale at taget il Tyskland under aspargessæsonen, og foruden de lækre grøntsager byder de tyske landskab på masser af seværdigheder i form af skøn natur, pragtslotte med eventyrlige haver, byer med interessante museer og shopping for enhver smag.

God aspargesfest i Tyskland!

Tags på indlægget

#Tyskland
#Niedersachsen
#Gastronomi & gourmet
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
28-04-2017skrevPaul Erik Illum
De hvide asparges bare så fine lige nu. I går købte vi 2 kg i Nordtyskland for 5 €, så vi kender menuen de næste dg. Er dog lidt skuffet over at Happydays ikke medsendes nogle egnsopskrifter, så det er muligt at forny sig/prøve noget nyt. Her blancherer vi dem kort og serverer med hakket kogt æg, hakket persille, revet parmesan og en god olivenolie over til sidst. Det synes vi er godt! En drøm. Hvordan fryser man dem bedst Per Lund? God fornøjelse, Dorrit
29-05-2013skrev Per Lund
Har lige været på en lille rundtur i Schleswig-Holstein, på hjemvejen købte jeg asparges hos Gut Friedrichhof i Altenholz, nær Kiel (er nævnt i Schleswig- Holstein Aspargelstrasse), købte 6 kg. klasse 1 (meget flot kvalitet) til € 42 euro,en meget fair pris. 6 kg lyder af meget, men skræller og endestykker udgør ca. 40% af vægten, men så har man et supergrundlag for aspargessuppe, så intet er tabt. Jeg har i Baden-Württemberg lært, hvorledes man kan klargøre, fryse og tilberede asparges uden tab af smag og kvalitet. Så nu har vi asparges til hen på efteråret.
29-05-2013skrev Bjarne Nielsen
I lørdags d. 25. maj, var min kone og jeg i Flensburg, hvor vi i Børs Kælderen, der ligger på gågaden i Flensburg, fik serveret de hvide asparges men mørbrad og nye kartofler, der er en spise i ikke skal gå udenom når i kommer til nordtyskland i den kommende måned.

Seneste kommentar

Helle Severini
Min bedste vinoplevelse er klart min første vinsmagninging, hvor vi fik at vide, at det slet ikke er så svært med vine! Der er nemlig kun to slags - dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide :-) ...
Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere