hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 130 Antal kommentarer: 294 Antal følgere: 14 Følg denne blog
Danmarks største julebazar foregår på Sydsjælland
23-10-2018

Gavnø Slot skyder julen i gang i starten af november
Det skabte trafikkaos og lange køer sidste år. Men Gavnø Slot gør det igen – afholder julemarked for 12. år i træk, og der er mange, der har opdaget, at Tivoli ikke er det eneste julemarked på Sjælland. Baronessen kalder det selv for Danmarks største julemarked og står atter i spidsen for begivenheden på slottet ved Næstved.

De to første weekender i november er helliget julen på Gavnø Slot, når de rustikke avlsbygninger fra 1800-tallet bliver pyntet op til årets store julebazar. Det er baronesse Helle Reedtz-Thotts egen forkærlighed for julen, der startede hele møllen tilbage i 0’erne, og nu, 12 år senere, er populariteten og antallet af udstillere så stor, at de ikke tøver med at kalde julebazaren på Gavnø Slot for Danmarks største julemarked. Man ankommer over den lille stenbro til øen Gavnø, hvor slottet åbenbarer sig som yndig kulisse for arrangementet, hvor omkring 150 stande er fordelt i de historiske avlsbygninger. Slottet er også åbent for de besøgende under julemarkedet, og her er det bl.a. muligt at sætte sig en stille stund i Gavnø Slotskapel, hvor der afholdes julekoncerter med violinist Michala Høj under julebazaren.

Julemarkedet på Gavnø Slot er åbent lørdag-søndag d. 3.-4. november samt fredag-lørdag-søndag d.  9.-11. november 2018.
Der opkræves en entre på kr. 70,- for voksne og 25,- for børn 5-12 år. Overskuddet går ubeskåret til kulturarven på stedet og vedligeholdelse af selve slottet.

Bestil weekendophold på denne hyggelige kro >

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

ArchiePsymn
[url=http://transinfo.tom.ru/user/stapelceacur1984/]whyblackpeoplemeethere.com[/url]
Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..