hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    trine holm
    Blog oprettet: 31-03-2017 Blogindlæg i alt: 34 Antal kommentarer: 3 Antal følgere: 7 Følg denne blog 
Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
19-07-2017
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste kommentar

Helle Severini
Min bedste vinoplevelse er klart min første vinsmagninging, hvor vi fik at vide, at det slet ikke er så svært med vine! Der er nemlig kun to slags - dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide :-) ...
Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere