hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    trine holm
    Blog oprettet: 31-03-2017 Blogindlæg i alt: 34 Antal kommentarer: 3 Antal følgere: 7 Følg denne blog 
Quedlinburg,- et bindingsværk af middelalderlig fortid, i nutidig oplevelse.
05-07-2017
Vi er netop ankommet til Hotel Garni Maria Aurora i Quedlinburg, et meget hyggeligt og fint gammelt restaureret hus, fra 1700 - tallet. Ja, det er næsten ikke til at forstå, men det er sandt. Skønt værelse, med udkig til den yndige blomstergård, hvor man kan sidde og nyde en øl. Hotellet ligger 10 minutters gang fra Altstadt, og vejen til byen, fører igennem den mest fredfyldte blomsterpark, man kan tænke sig. Quedlinburg er fantastisk, man kan ganske enkelt ikke forstå, hvordan så mange gamle huse, endnu lever et liv, her adskillige århundreder senere. For visse bygninger taler vi om 700 år. Byen råder over mere end 1300 fredede bindingsværkshuse, de fleste er 500-600 år gamle, og vi taler virkelig om en seværdighed. Men- men, byen lever, her bor ganske almindelige borgere, så byen fremstår slet ikke som museum. Gamle udskæringer i træ, bindingsværk i alle mulige udformninger, os så selvfølgelig garneret med smukke blomster overalt. Quedlinburg er en perle. Hotellet vi bor på, ligger klods op ad Schlossberg, hvor Stiftskirche St. Servantius og slottet ligger. Efter en gåtur på trapper, står man i den yndigste have, med udsigt til hele Quedlingburg. Et betagende syn med alle de gamle huse og de mange kirker byen rummer. Quedlingburgs historie begynder faktisk her for mere end tusind år siden, hvor kejser Heinrich 1. og hans søn Otto 1. holdt hof og besluttede at gøre byen til én af de vigtigste i Tyskland på daværende tidspunkt. Slottet blev efterfølgende omlagt til Frauenstift af kongens enkedronning Mathilde og hendes søn Otto for 1000 år siden, hvilket var et tilbud om bolig, til adelige ugifte kvinder. Det skulle vise sig, at disse Frauenstiftabedisser, skulle få megen magt, og satte deres præg på tysk politik, hvilket kvinder iøvrigt ikke havde. På slottet kan man i dag se, hvor fornemt de boede. På modsatte side af gården, ligger kirkens indgang. Kirken er indehaver af en meget fornem og kostbar skat, som de i tidernes morgen, fik doneret af de adelige abedisser på slottet. Skatten lå i et dertil indrettet skatkammer og under 2. verdenskrig, blev det overvåget af en amerikansk soldat. Det skulle vise sig, at fristelsen havde været for stor, da soldaten pludselig tog turen hjem til Texas, med kufferten fuld af Servantius skatten. Først omkring 1990, lykkedes det Tyskland at få tilbagekøbt skatten for 3 mil. us. dollar. Skatten kan i dag ses i 3 forskellige rum, og det er virkelig seværdigt. Kongen, Heinrich 1. ligger begravet i krypten, som kan ses. Senere under 2. verdenskrig, havde regimet omdannet kirken til et nazikultsted, ledet af Himmler. I slottets kælder, ses fragmenter fra kulttiden. Aftenen bød på 3- retters menu, på restaurant Theophano, beliggende på markedspladsen. Måltidet var includeret i opholdet, og det skulle vise sig at blive en positiv oplevelse. Vejret var varmt, så vi sad ude med direkte udsigt til det lodne rådhus, som er indhyldet i vildvin og rød pelargonier. Vores anden og sidste dag i Quidlinburg, var øremærket til en tur i Schmalspursbahnen, det skulle vise sig ikke at blive til noget. Vi sad troligt og ventede på perronen, intet tog kom og til sidst fandt min mand ud af, at der var sporarbejde på strækningen. Se, - det var ikke tysk standard med manglende information, men én gang skal være den første. Alternativt tog vi ind til byen igen, og besøgte Blasiikirche. Heldige var vi, da der sad en spillemand og spillede på et meget ejendommeligt instrument, kaldet hangdrum, ser ufo lignende ud. Min mand Klaus er selv musiker, så inden længe spillede han på klaveret, akkompagneret af hangdrum, og kirken tiltrak sig hurtigt lyttende turister. Kirken har status af at være kulturkirke, så alle kan frit bruge kirkens rum. Rummet er fantastisk indrettet udelukkende i umalet råt træ. I aften tager vi ind til Marktkirche, Benedikti, for at høre en lille meditationskoncert på orgel og fløjte. Byen byder generelt på masser af musiktilbud. Afslutningsvis i aften, tager vi ind og spiser på Lüdde bryggeri, som serverer frisklavet Weissenbeer og retter der egner sig til øl. Masser af skønne oplevelser i Quidlinburg, på kun 2 dage, og så i de skønneste omgivelser på Hotel Aurora Maria.

Tags på indlægget

#Tyskland
#Harzen
#Hotel Garni Maria Aurora
#Kulturperler
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste kommentar

Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...
Grethe Jensen
Ude ved stranden, 6-7 km fra vores bopæl, er der en hyggekrog, omkranset af hyld, tjørn og mirabelletræer og med udsigt ud over havet. Der står et rundt bord- og bænkesæt med et lille messingskilt i bordpladen med teksten "Oles bord". Historien - som er sand - handler om to mennesker, som mødte hinanden i en sen alder, og kun nåede få år sammen, før han døde. I sin sorg ansøgte hun kommunen - og fik tilladelse til - at opsætte bord og bænk til minde om alle de gode stunder, de hav...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere