hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 42 Antal kommentarer: 28 Antal følgere: 18 Følg denne blog
Alte Dorfschänke
29-11-2016

I den naturskønne region Eifel-Mosel, besøgte vi på 2. dagen af vores studietur, det super hyggelige og stemningsfulde hotel Alte Dorfchänke, som vi har samarbejdet med i mange år, og sendt tusindvis af gæster til. Derfor var vi selvfølgelig mere end spændte på at se hotellet med egne øjne.


Da vi ankom til det lille familieejet hotel, tog Marco og hans team imod os i den meget hyggelige krostue, og vi følte os straks meget velkomne og nærmest hjemme.
Vi blev vist rundt på hotellet, meget hyggelige og rummelige værelser – al sammen pænt og rent.
Efterfølgende fik vi serveret en fantastisk frokost med dejlige vine til, ja – vi forstår udmærket hvorfor vores gæster igen og igen bliver ved med at komme tilbage til dette hotel. Maden bestod af gode råvarer, og var fantastisk godt tilberedt, og der var ikke sparet på portionerne…


Mens vi sad i restauranten, kunne vi hurtigt få fornemmelse af hvorledes terrassen foran os, er et samlingssted for hotellets gæster når vejret indbyder til det, uden tvivl er det prikken over i’et at få serveret en drink eller et glas vin i den dejlige have.
Kommer man hertil enten på motorcykel eller bil, er hotellet placering et godt udgangspunkt når man vil udforske området, for hotellets placering i den gamle middelalderby oppe i dalen, er simpelthen ideelt for vandreture og cykling.


Ingen tvivl om at I kan se frem til en dejlig ferie på Alte Dorfschänke, Marco og hans team er i hvert fald klar til at tage imod jer.

 

Med venlig hilsen
Britt Reese
Salgschef - Happydays

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
29-12-2017 10:32skrevOle Gran-Jacobsen
Jeg kan tilslutte mig ovenstående indlæg om Alte Dorfschänke, selv om det er skrevet af en ansat ved Happydays. Vi ankom ultimo maj 2017 i strålende sol, 26-28 grader hele ugen. Kiggede forbavset ved ankomsten, hotellet markedsføres som "bikerhotel" - altså specielt for motorcykler, om der holdt da også flere store motorcykler foran hotellet. Det var dog en fordel. Undervejs var vi kørt gennem en myggesværm og uden for hotellet stod et bord med alle tænkelige rengøringsmidler til motorcykelvisirer - de kunne naturligvis også bruges til rengøring af vore forrude. Der var i øvrigt også en særlig garage til motorcyklerne, så de kunne hygge sig inde om natten. Venlig modtagelse, pænt og rent værelse og super veltillavet og velsmagende mad i rigelige portioner (bikere har sikkert ofte en god appetit). Meget venlig og hurtig betjening på alle områder, her følte vi os hurtigt hjemme. Det kunne ikke være bedre set fra vores synspunkt. Vi var 12 danskere på hotellet i den lille uge vi var der og en del bikere, der viste sig at være yderste venlige mennesker. En dag jeg stod og beundrede en stor motorcykel rakte en biker sine nøgler frem og spurgte om jeg ville prøve hans maskine! Jeg takkede dog nej, selv om jeg har motorcykelkort ville jeg ikke køre på en fremmed MC. Vi sad ofte på en af hotellets terrasser (der var en i haven og en ud mod vejen) og fik et gals vin eller en isanretning. Bikerne foretrak for det meste en øl, men de var som sagt hyggelige og venlige - så det var for os en ekstra oplevelse at have på et bikerhotel. Hotellet ligger rigtig godt for udflugter til mange af byerne omkring Mosel, så selv om vi var i bil kan vi kun give Alte Dorfschänke vores bedste anbefalinger.

Tags på indlægget

#Tyskland #God hoteloplevelse #Hyggestunder #Kvalitetstid #Naturens glæder

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
Esther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..