hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 42 Antal kommentarer: 28 Antal følgere: 18 Følg denne blog
Velkommen på Parkhotel Bad Bertrich
04-11-2016

I slutningen af oktober byttede hele Happy-slænget kontoret i Vangen ud med en bus ved Rhinen og Mosel – vi tog nemlig på studierejse for at spotte gode rejsetips til jer alle sammen og ikke mindst for at teste, at vores hoteller er gode nok til jer! Vel ankommet i den tyske delstat Rheinland-Pfalz var jeg så heldig at skulle skrive en blog til jer om Parkhotel Bad Bertrich.

Førstehåndsindtrykket …
Allerede i bussen fandt jeg pen og papir frem, for på turen gennem kurbyen Bad Bertrich kaldte de grønne trækroner og det idylliske bindingsværk på noter – og pennen gled ikke langsommere, da først det store parkhotel tårnede sig op foran os. Den flotte, hvide hovedbygning tiltrak sig opmærksomheden med sin klassiske elegance, understreget af sprossede ruder, opslåede skodder og en blomsterdekoreret terrasse bag den lille, velplejede forhave. Omkranset af kulørte efterårsblade og med en lyseblå oktoberhimmel i baggrunden tog hotellet sig slet ikke dårligt ud.

Men var det indre så ligeså smukt som det ydre?
Det er i hvert fald ikke meget galt! Det var en afslappet og behagelig atmosfære, jeg trådte ind i, da jeg krydsede dørtærsklen til hotellets lobby, og den pæne stil fulgte med inden for – her var lækre lædermøbler, unikke træfigurer, vinflasker klar i vitrineskabet og stearinlys på bordene. Der var i det hele taget kræset for belysningen med både gulvstager og spot i loftet, foruden de stemningsfulde stearinlys. Selv i lobbyens kamin glødede kullet rødt – godt nok var der tale om effektlys, men det virkede helt efter hensigten og dryssede endnu en håndfuld hygge over stedet. I den tilstødende lounge prydede en smuk lysekrone loftet over de bløde møbler – og i morgenmadsrestauranten var der grønt af blade. Her var temaet nemlig natur, og fra en stor stamme i det ene hjørne af lokalet bredte de snirklede grene sig hen over loftet som en frodig ”himmel” over morgenstunden.

Middagsrestauranten var en lun oplevelse af brændte efterårsfarver – store, orange gardiner for vinduerne og masser af årstidens egen pynt på de mørke træborde. I loftet hang spotlysene som stjerner og kastede stråler ned over den lille scene i hjørnet, hvor trommesæt og mikrofoner vidnede om glade aftener med livemusik. Uden for restauranten var en fin terrasse med udsigt til den lille plæne, hvor snedige typer kunne tage sig en omgang udeskak, mens vi andre kunne nyde synet af den rustikke fontæne i mellemtiden.   

Det lyder jo fedt – men hvad så med værelserne?
Det skal jeg fortælle jer. Værelserne er af den slags, man føler sig lidt hjemme på, også selvom man lige er kommet. De er rene og pæne, men samtidig har flere af dem fået et hyggeligt touch med en afdæmpet koralfarve på væggene og blomstrede gardiner. Badeværelserne er flotte og moderne, så her kan I roligt slå jer ned med dagens Zeitung. Her er i øvrigt alt standardudstyr – føntørrer, skrivebord, to stole, telefon, TV og gratis internet (Wi-Fi).

… og hvis vi forlader vores værelser – hvad finder vi så?
Ja, altså hvis jeg var jer, så ville jeg først og fremmest gå efter wellnessområdet. Her slog duften af røgelse mig i møde og fik mig til at sænke skuldrene, allerede før jeg nåede forbi det håndskrevne velkomstskilt og ind i loungen, hvor liggestolene stod side om side mellem flisevæggene, der var holdt i blå, hvid og guld. Den østlige inspiration med keramikfigurer, vaser, levende lys og duftolier fik stedet til at føles som et afslappet helle, hvor man kunne parkere en ferietrængende krop helt uden for hverdagszonen. Flere steder var der stillet vand frem til fri afbenyttelse, og de særligt forkælelseslystne kan gå en tur i saunaen, hoppe i guldspaen eller krybe op på massagebriksen.

Lyder det ikke okay? Jeg var i hvert fald gerne blevet til en overnatning på Parkhotel Bad Bertrich, hvis jeg havde haft chancen!
 

Moselske hilsner fra Susanne Thrane, tekstforfatter og Happyface

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
11-11-2016 22:40skrevSøren Idun
Lyder som en rigtig skøn oase i vinlandet!

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
Esther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..