hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Smagsløgene – Happydays’ opskriftsblog

Happydays' opskrifter
Blog oprettet: 16-01-2013 Blogindlæg i alt: 69 Antal kommentarer: 57 Antal følgere: 56 Følg denne blog
Kyllinge/porre fad med brune ris og grøn salat
29-09-2016

Vores nye aspirant til Happydays torsdags madklub, blev optaget i klubben, efter hun serverede dette kyllinge/porre fad med brune ris og grøn salat.

Til ca. 4 personer

Ingredienser:
500 gram kylling filletter
1-2 pakker bacon i tern
4-5 porrer afhængigt af størrelse
100 gram champignon
2 store rødløg
1 gul peber
1 rød peber
200 g revet ost
1 halv liter madlavningsfløde
Brune ris til 4 personer
Agurk, salat, æbler, majs, tomater, gul peber, hindbær, avocado osv. til en grøn salat

Forberedelse:
Rens kyllingen og skær den ud i mindre stykker.
Skyl og skær alt grønt ud, både til fadet og den grønne salat.
Bland brune ris og vand i en gryde.

Tilberedelse:
Svits porrer, champignon, rødløg og peberfrugter i en pande og læg til side.
Svits herefter kyllingen og baconen brun i en pande.
Kyllingen ligges nederst i et ovnfast fad, og bacon og alle grøntsager fordeles henover.
Hele herligheden hældes over med madlavningsfløde og toppes med ost.
Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter
Risen koges i en gryde ud fra tilberedningstiden på posen.
Ingredienserne til den grønne salat blandes og serveres til.

VELBEKOMME!


Har I forslag til hvad vi skal kaste os ud i af frokost retter i torsdags madklubben, så skriv det gerne her på bloggen.

Tags på indlægget

#Gastronomi & gourmet #Hyggestunder
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere