hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Vi elsker Tyskland
    Blog oprettet: 27-08-2016 Blogindlæg i alt: 15 Antal kommentarer: 0 Antal følgere: 10 Følg denne blog 
Naturskønne Berlin
31-08-2016

Ja, du læste rigtigt: 36 % af byen er grønne områder – storbyen har 400.000 træer og 840 grønne fællesområder.

Berlin er en prangende storby, hvor historiske og moderne seværdigheder hænger som perler på en kæde – shopping på Vestberlins store handelsgade Kürfurstendamm, som strækker sig mere end 3,5 kilometer, tage selfies foran byporten Brandenburger Tor, Museumsøen med de fem tempellignende museer med udstillinger fra menneskehedens 6.000 år lange historie og gåturen ved det historiske og moderne Potsdamer Platz.  

Men Berlin er meget mere end en moderne storby – her kan I også få naturskønne oplevelser i et af de mange grønne områder. Parken Tiergarten har en central beliggenhed i Berlin, hvor der findes mange velbesøgte seværdigheder og cafeer – her finder I de imponerende indgangsporte til Berlin Zoo, Zoologischer Garten Berlin. Afsæt gerne en hel dag i denne fortryllende have, nyd de fantastiske udendørsarealer med spændende bygninger og træde ind i dyrenes eksotiske og gribende verden. Haven bliver årligt besøgt af omkring to millioner mennesker fra mange dele af verdenen.

Et Zoo med liv og sjæl – besøg Europas tredje ældste zoologiske have.
Haven blev åbnet i 1844, som den niende europæiske zoologiske have, og eftersom byen er vokset siden åbningen, har haven en god central beliggenhed. Berlin Zoo er en autentisk og flot have samt et møde med et stort antal dyrearter – haven er med sine omkring 17.500 dyr den zoologiske have i verden med flest forskellige dyrearter. Havens mange bygninger og store udendørsarealer er opført i stil med dyrenes oprindelsesland og er meget autentisk med de storslåede og farverige bygningsværker. Her kan I på turene rundt i haven opleve den eksotiske og naturalistiske stil, som helt bestemt skaber en endnu bedre atmosfære og gør hele observationen af dyrene bedre.

Et besøg i Berlin Zoo er altid en forrygende oplevelse – selv de almindelige gåture rundt i haven og observationerne af dyrene er fortryllende. På udvalgte dage har I derudover mulighed for at deltage i forskellige shows, haven afholder – det gælder alt fra farefulde fodringer af løver og isbjørne, sjov fodring af de eventyrlystne pingviner, søløver og flodheste under vandet eller en nervepirrende aftensafari i natdyrenes hus. Zoologischer Garten Berlin er en oplevelse for alle sanserne.

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste kommentar

Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...
Grethe Jensen
Ude ved stranden, 6-7 km fra vores bopæl, er der en hyggekrog, omkranset af hyld, tjørn og mirabelletræer og med udsigt ud over havet. Der står et rundt bord- og bænkesæt med et lille messingskilt i bordpladen med teksten "Oles bord". Historien - som er sand - handler om to mennesker, som mødte hinanden i en sen alder, og kun nåede få år sammen, før han døde. I sin sorg ansøgte hun kommunen - og fik tilladelse til - at opsætte bord og bænk til minde om alle de gode stunder, de hav...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere