hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Vi elsker Tyskland
    Blog oprettet: 27-08-2016 Blogindlæg i alt: 15 Antal kommentarer: 0 Antal følgere: 10 Følg denne blog 
Den tyske verdensarv
30-08-2016

Unikke seværdigheder – lige syd for grænsen

Vidste du, at Tyskland er et af de lande i verden, som rummer allerflest seværdigheder af så unik betydning, at de er udnævnt til Verdens Arv (World Heritage)? Det betyder blandt andet, at disse seværdigheder skal bevares for eftertiden – og at de er udnævnt til at tilhøre hele menneskeheden, uafhængigt af landegrænser og national placering.

De Forenede Nationer (FN) tog med organisationen UNESCO (FNs undervisnings-, videnskabs- og kulturorganisation) i 1972 fat på at udarbejde en liste over verdens mest unikke monumenter – steder og bygninger, natur og kultur som er af så stor betydning for vores fælles historie og selvforståelse, at alle lande kan være enige om, at de for evigt bør bevares til glæde og inspiration for menneskeheden. Listen udvides hvert år og tæller så forskellige steder som pyramiderne i Egypten over koralrevene ved Great Barrier Reef i Australien til Jellinge stenene i vores egen baghave.

Og Tyskland er som nævnt et af de lande i verden, som fylder mest på UNESCOs liste over verdens arv. Ud af godt 800 monumenter på verdensplan ligger de 31 i Tyskland. I sig selv grund nok til at tage på opdagelsesrejse gennem det unikke rejseland lige syd for den danske grænse. Herunder har vi samlet et lille udvalg af de nærmeste og mest interessante.

Får du blod på tanden til at opleve disse unikke, tyske seværdigheder ved selvsyn, kan du altid få hjælp af Happydays til at finde et hotel i nærheden af dit yndlingsmonument.
Ring eller skriv til os – klik her

+++

Hildesheimer Dom og St. Michaelis Kirken
Hildesheim, Niedersachsen.
Trælofterne, kalkmalerierne og de berømte bronceporte er blandt de unikke skatte, der gør disse bygningsværker til verdensarv. Byen Hildesheim er desuden i sig selv en stor oplevelse!

Det Romerske Imperiums grænsesætninger
Nordrhein-Westfalen.
I år 200 bredte det romerske imperiums nordlige grænser sig 5000 km fra Nordengland gennem Europa til Sortehavet. Disse skanser kan man stadig finde tydelige spor af, som er bevaret med mure, bopladser, ramper og vagttårne foruden landskabsformer skabt af de enorme hære – f.eks. i Nordrhein-Westfalen.

Hansestæderne Lübeck, Wismar og Stralsund
Mecklenburg-Vorpommern.
De smukke gamle altstadts i Lübeck, Wismar og Stralsund er som at træde tilbage i en tid, hvor de enorme rigdomme fra hansestædernes Østersøkontrol blev materialiseret i enorme gotiske bygningsværker og en usædvanlig velstand. Bygningsværkerne fra denne tid er stadig imponerende profiler i nutidens moderne byer.

Slottene og parkerne i Potsdam and Berlin
Brandenburg.
Med mere end 500 ha parker og 150 slotte og andre bygningsværker bygget i perioden 1730 til 1916 antager slottene og parkerne i Potsdam og Berlin en helt unik arkitektonisk helhed med Sanssouci slottet i Potsdam som den strålende juvel.

Rammelsbergs-minerne og Kejserbyen Goslar
Goslar, Niedersachsen.
Kejserbyen Goslar trækker mange besøgende til på grund af sit berømte gamle rådhus, men byens rigdomme blev grundlagt med minedriften i de omkringliggende Rammelsbjerge, som byder på spændende indblik i minedriftens enorme historiske betydning.

Quedlinburg altstadt
Harzen, Sachsen-Anhalt.
Denne perle af en middelalderby har som en af de eneste stået uberørt gennem krige og ødelæggelser i århundreder. Mere end 200 velbevarede bindingsværkshuse pryder den gamle bymidte, som overvåges af byens store gotiske majestæt: Domkirken.

Domkirken i Köln
Nordrhein-Westfalen.
Gennem syv århundrede var domkirken i Köln under opførelse, og stod først fuldført i 1880 som et mesterværk og et monument over den europæiske kristendoms styrke – præcis på tærsklen til dens deroute, ville nogle religionskritikere påpege…

Luthers mindestuer i Eisleben og Wittenberg
Sachsen-Anhalt.
I Eisleben og Wittenberg er det muligt at gå i den berømte reformators fodspor og finde hans fødehjem, kirker og opholdssteder gennem et historisk liv. Steder som nu alle er på UNESCOs liste over verdensarv.

Museumsinsel, Berlin
Brandenburg.
De fem museer på Museumsøen i Berlin blev bygget i perioden 1824-1930 og realiserede dermed et visionært projekt om at gøre museumsoplevelsen til en helstøbt oplevelse mellem indhold og udtryk, som tog sit afsæt i Oplysningstidens glansperiode i 1700-tallet.

Wartburg
Eisenach, Thüringen.
For mange repræsenterer Wartburg den ideelle borg. Den klamrer sig til bjergkammen i fuldkommen harmoni med sine skovrige omgivelser med al sin stemning af middelalderidyl og ridderromantik. Det var under sit eksil på Wartburg, at Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk!

Gardenreich Dessau-Wörlitz
Sachsen-Anhalt
Exceptionelt eksempel på landskabsplanlægning fra Oplysningstiden, som i dag stadig tjener som eksemplarisk inspiration for arkitekt-, have- og kulturinteresserede over det meste af verden. Haverne i engelsk stil er af uovertruffen skønhed.

Rådhuset og statuen af Roland på markedspladsen i Bremen
Bremen.
Bremen har oplevet flere storhedstider, der har givet sig udtryk i en historisk pragt og rigdom uden lige. Byen udvikledes under det Romerske Imperium og blev base og symbol på europæisk civilisation. Og under den gyldne hanseperiode (hvor rådhuset stammer fra) samlede Bremen magt og ufattelige rigdomme. Byen har desuden overlevet Anden Verdenskrigs bombardementer nogenlunde uskadt, hvilket kun har forstærket dens betydning som historisk vidnesbyrd.

Se den komplette liste over verdensarv i Tyskland

Kilde: http://whc.unesco.org

Tags på indlægget

#Tyskland
#Kulturperler
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste kommentar

Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...
Grethe Jensen
Ude ved stranden, 6-7 km fra vores bopæl, er der en hyggekrog, omkranset af hyld, tjørn og mirabelletræer og med udsigt ud over havet. Der står et rundt bord- og bænkesæt med et lille messingskilt i bordpladen med teksten "Oles bord". Historien - som er sand - handler om to mennesker, som mødte hinanden i en sen alder, og kun nåede få år sammen, før han døde. I sin sorg ansøgte hun kommunen - og fik tilladelse til - at opsætte bord og bænk til minde om alle de gode stunder, de hav...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere