hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Inge Ekelunds Rejseblog

Inge Ekelund
Blog oprettet: 04-07-2012 Blogindlæg i alt: 17 Antal kommentarer: 16 Antal følgere: 6 Følg denne blog
Eventyret fortsætter på Frauenmark
16-10-2012
Vi har sovet fantastisk i Baronens seng her på Schloss Frauenmark. Morgenmaden var meget delikat anrettet og smukt serveret på bordene i baren da vi kun var få der skulle have morgenmad i dag. Vi indtog et passende måltid at nybagt brød, æg, honning, syltetøj, ost, cornflakes og så videre....Der var alt hvad man kunne ønske sig. Da vi jo ikke har de store planer for vores feriedage satte vi os ud i bilen og besluttede at køre til den gamle by Parchim. Det var et godt valg. Det er en gammel østby undere genopbygning men der er sjæl og varme hos de handlende og i Teater Cafeen vi aflagde et besøg. Der er faktisk en lille tribune i den ene ende hvor man spillede teater. Atmosfærden var som i en gammel Berliner Cafe. Det er hyggeligt at gå en tur mellem alle de gamle huse og officielle bygninger, man kan mærke vingesuset fra fortiden, hele tiden er der noget nyt og anderledes at se på. Efter forskellige indkøb gik turen så videre til Ludwigslust for at se slottet der gjorde at byen på et tidspunkt var hvoedebyen i området i stedet for Schwerin. Det er en lang og spændende historie som man kan have stor glæde af at læse. På hjemturen oplevede vi at landskabet mellem Neustadt Glewe og Friedrichsmoor er et sjovt, fladt men veldyrket område, totalt øde for gårde og mennesker. Der var mange små kanaler med sluser og køer og heste på græs men ellers intet. Så returnerede vi igen til vores Slot og hygger nu med te på værelset med Sanddorn Likør til (Havtorn) - indkøbt på Ludwigslust Slot.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
17-10-2012skrevRasmus Visti
Der er lidt Jeppe på Bjerget over det med at vågne i baronenes seng.
17-10-2012skrevInge Ekelund
Hej Rasmus Det har du helt ret i og Jeppe kunne heller ikke helt forstå sit held med at være der i sengen - jeg syntes også at det er en fantastisk oplevelse - jeg vidste nemlig heller ikke at der var himmelseng på det værelse jeg havde bestilt. Men skønt er det kan du tro.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere