hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Kirsten Andersens Rejseblog

Kirsten Andersen
Blog oprettet: 31-03-2017 Blogindlæg i alt: 17 Antal kommentarer: 4 Antal følgere: 7 Følg denne blog
Berlins skjulte mindesmærker i Spandau
29-04-2016

Fra den 29. april 2016 kan man se den meget interessante udstilling i Spandau, Enthüllt. Berlin und seine Denkmäler (Afsløret. Berlin og mindesmærkerne)

Udstillingen fortæller historien om de politiske statuers storhed og fald. Dækkende perioden fra det 18. århundrede til nu beskrives og vises statuer, som af politiske grunde er blevet fjernet fra bybilledet i Berlin. Vi kender jo historiens gang: Kaisertid, Weimarrepublik, nazisme, DDR og genforening. Hver periode sine idealer. Kendetegnende for udstillingen er, at skulpturerne vises i den tilstand de var i, da de blev fundet frem igen. Derfor ligger Lenins hoved ned. De er ikke forskønnet eller konserveret til udstillingen. Og det er tilladt at røre ved dem.

På udstillingen vises omkring 100 statuer/skulpturer. De fleste af dem er afbildning af personer, men nogle er også abstrakte figurer som den der under DDR tiden stod i Neue Wache eller de stilistiske personfigurer fra DDR-tiden eller nazismen. Og i form af modeller af Brandenburger Tor og Grosse Halle fra Germania vises et eksempel på Hitlers storhedsvanvid. Virkelig en øjenåbner. En hel del af skulpturerne på udstillingen stod i sin tid langs Siegesallée i Tiergarten. Se en udførlig beskrivelse af figurene fra Siegesallée på Wikepedia her. De mindesmærker, som ikke stod i østdelen af Berlin og som fik lov til at blive stående efter delingen af byen, præsenteres på udstillingen i form af filmoptagelser.

Jeg har set udstillingsomtalen på Rbb Abendschau. Den er værd at se, der er f.eks. et klip, hvor man ser den store Leninfigur stå i Friedrichshain. Den figur, hvis hoved under stor mediebevågenhed blev gravet op af sit skjul til denne udstilling. I videoen fra Rbb fortælles det også, at udstillingslokalet Proviantmagazin måtte gennemgå en undestøtning med jernbjælker og beton for at holde til alle skulpturerne.

Læs også artikel i Tagesspiegel online her, hvor der også er en billedserie at se.

Udstillingen er en enestående mulighed for at lære mere om Berlins historie. Der er ikke nogen slutdato på udstillingen, som er en såkaldt Dauerausstellung. Helt sikkert er, at jeg vil se denne udstilling og allerhelst med på en rundvisning.

TV Berlin har et 11 min. langt indslag om udstillingen på youtube, hvor man bl.a. ser, at Lenin hovedet graves op. Se indslaget her

https://youtu.be/oFLwejWcVZI 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere