rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration

blog_image
Jag är en person som älskar att resa. Har tillsammans med min familj rest runt i Europa i 38 år och det är alltid lika roligt. genom denna blogg vill jag delge en del av våra resor.
  • Gunilla Hansson
  • Blog oprettet: 28-06-2012
  • Blogindlæg i alt: 1
  • Antal kommentarer: 0
  • Antal følgere: 1
  • Følg denne blog 
Gisslandrama på Kreta
28-06-2012
Gisslandramat på Kreta nedskrivet av vår dotter Andréa Loutro ligger på södra Kreta. Det är en underbar by. Min mamma och pappa har alltid sagt att Loutro är vårt lugna fredfulla paradis. Tyvärr skedde ett gisslandrama andra året vi kom till byn. Det är den tolfte gången vi nu besöker Loutro. Det är sommar. Man kan känna lukten av saltvatten. Vi sätter oss ner på hotellets bar och tar varsin kall dryck. Mamma och pappa tar varsin grekisk öl (Mythos) och jag tar en Coca Cola. De blåvita husen lyser upp av solen. Havet tindrar och jag kan se barn plaska bland de små vågorna. Det är ett väldigt litet ställe Loutro med nästan endast hotell. De har runt 800 bäddar till gästerna på hotellen. Endast ett fåtal bor kvar under vintertiderna. Vi går fram och tillbaka i byn och ser att det enda som man kan kalla affärer är två stycken småbutiker där man kan köpa lite frukt och bröd att ha med sig och en butik där man kan köpa saronger osv. En mysig liten by är vad det är. Vi kollar allihop ut på det turkosa Medelhavet och ser den lilla båten vi en gång satt i för 10 år sedan. Hon ser fortfarande likadan ut. Inte en skråma har förändrats. Mammas och pappas blickar möts. - Andréa, kommer du ihåg gisslandramat för tio år sedan. Säger mamma skeptiskt. Varje förmiddag gick en badbåt ut till en badvik strax väster om byn Finix där man kunde sola och bada i ett otroligt fint vatten. En morgon valde vi att ta och åka dit med badbåten tillsammans med våra vänner för att få en heldag med endast sol och bad. Vi gick ner till kajen och hoppade på båten som snart skulle ge sig iväg till stranden Marmara. - Vilket drama egentligen. Vi visste ju inte vad som skulle hända. Att vi skulle bli polisens gisslan, vem kunde tro det? Säger pappa undrande. När vi hade satt oss på båten sitter det både män, kvinnor och barn. Vad vi inte då visste var att två av dessa var civila poliser. Vi hade nu blivit polisens gisslan. När vi kommit utom synhåll från byn dök en motorbåt upp jämte ”vår”. Motorbåten saktade in till höger om oss. Det var en polis i båten han gick över till vår båt och satte handklovar på mannen som körde oss. - Ja, hur kan poliser utsätta oskylda människor får sådan fara. Jag förstår inte det, Säger jag. Vi hade inte förstått med en gång att vi blivit polisens gisslan och det blev bara värre och värre. När vi närmat oss en annan liten hamn kör det fram två båtar till med poliser. De närmar sig stranden och hoppar av båten och börjar närma sig hotellet där mannen som körde och hans två bröder bodde. Vi hade nu kommit fram till Finix. Polismännen hade både handgranater och pistoler för att få tag på de brottsliga bröderna. De hade svarta huvor på sig för att dölja deras ansikten. De började springa mot de tre bröderna för att få fast dem samtidigt kommer grodmän upp ur vattnet gör samma sak som poliserna. Det blir skottlossning från hotellet tillsammans medan vi ligger kvar i båten och försöker lägga oss ner och få skydd så gott det går. Barn grät. Jag kommer ihåg så väl vad jag sa till min mamma i detta ögonblick: - Är det nu vi ska dö är det, det mamma? Mamma visste inte då vad hon skulle ta sig till. En stund senare då det lugnat ner sig lite fick vi sätta oss i en hörna med endast ett fiskenät som skydd. Eftersom det var både många barn och ungdomar som var gisslan frågade vi polisen om de inte kunde få åka tillbaka men icke, svaret som vi då fick tillbaka var: ”här är det lugnt nu och ni kan hoppa i och bada om ni så vill”. Vilken dum kommentar. Klockan var ungefär 13 då det kom fram en civilklädd polis som sa till oss att vi skulle få åka tillbaka till Loutro i polisens båtar. Polisen var 1:e befälhavare för gruppen och när vi frågade de civila poliserna vad detta ingrepp handlade om svarade de: ”Det gäller, vapen, ammunition och droger. När vi var tillbaka i Loutro fick vi reda på att det var en specialstyrka från Chania som ryckt ut för att gripa familjen. I dagligt tal kallades de ”The Killers”. I Loutro var ortsbefolkningen oerhört chockade över detta. Hur allt låg till togs aldrig upp i grekisk massmedia och inte heller att vi turister fick vara en täckmantel, nämndes aldrig. - Haha, ganska otroligt att vi återvände hit, men det är ju vårt lilla paradis trots allt visst är det mamma och pappa, säger jag och småskrattar. - Ja, klart det är det, utan Loutro inget att längta efter, svarar dem leende. - Ne, det är ju inte självaste Loutro det är fel på det är ju de grekiska poliserna och den grekiska ambassaden, säger pappa bestämt. "Medan jag blickar ut över havet så kan jag lyckligt konstatera att det var bra att vi inte slutade åka till Loutro, för här trivs jag som bäst" Kan tilläggas att vi nu har besökt denna lilla by "vårt paradis" i 18 år och kommer att åka dit även detta år.

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
0 Kommentarer
Ischgl,- et paradis for naturelskere......
Her står vi så, 1400 m.o.h, nærmere bestemt Ischgl. Solen skinner, selvom dramatiske skyer driver hen over himlen. Byen ligger helt fantastisk, omkranset af store bjergmassiver, hvor sneen endnu kan anes på toppen af bjergene. Lyden af konstant rislende vand, fra Trisanna, der løber gennem byen. Luften er bemærkelsesværdig frisk og utrolig behagelig, og selvom temperaturen ligger på 17-20 grader, føles det meget varmere, når solen står højt på himlen. Hotel Castel er en meget positiv overraskelse, vi blev taget meget venligt imod, blev grundigt informeret og alt praktisk blev ordnet med det samme. Vi fik et helt prospekt med alt aktuelt informationsmateriale for området, og så fik vi udstedt Silvretta kortet, som får en til at føle sig meget priviligeret. Med dette kort i hånden, kan du komme op i samtlige bjergbaner og stolelifte i Ischgl og nabobyerne. Busserne kan frit benyttes, og masser af andre oplevelser er gratis med kortet. Hotellet har skønne værelser, de fleste med balkon, så de store bjergmassiver kan opleves på afstand. Selv holder vi utroligt meget af at komme op i bjergene, så der gik ikke lang tid efter ankomst, før vi stod oppe i sneen. Vi tog Silvrettabahn op, som ligger i gåafstand fra hotellet. Turen er delt op i to stationer, og der er mulighed for at springe af ved Mittlestation eller blive siddende og fortsætte til Idalp ( 2320 m. o.h.). Herfra udgår et utal af traveture, af forskellige længder og sværhedsgrader. Et godt råd, beregn altid rigelig ekstratid i forhold til det skrevne, da de angivne tider, er for trænede østrigere. Turene er ofte lange, men syner ikke langt, når man skuer ud over området i den klare alpeluft. Vores korte første besøg på toppen, blev en tur til en endnu usmeltet sneklat, hvor der selvfølgelig skulle tages fotos. Næste dag besluttede vi os for at gå Idalp rundt og det skulle snart vise sig, at ruten var spærret pga. anlægsarbejde. Der skulle så tænkes alternativt og vi besluttede at gå ned til Mittlestation, da vi mente det måtte være overkommeligt for os. Erlebnisweg, som stien hedder, kom til at overrumple os fuldstændigt, ved at den var meget stejl og ujævn at gå på. Vi var koncentrerede om ikke at falde og godt vi havde vores gangstænger ( kan helt sikkert anbefales ved bjergturene ). Vi nåede målet, trætte, men faktisk også lidt stolte over, at vi havde klaret turen. Området vi bor i, er meget specialiseret omkring vintersport, men bestemt også friluftsliv omkring vandreture. Byerne lever af hoteldrift, så her er mange hoteller og ikke mange butikker ( dog sportsbutikker ). Har man brug for mere almindelige butikker, er Landeck et godt bud ( 35 km fra hotellet ). Fredag er regnvejrsdag, sådan én er der altid. Vi trodsede regnen, det kølige vejr, de tungthængende skyer, ved at tage ud mod Galtür ( 8 km herfra ), hvor vi kørte vi op i 1800 m.o.h., hvor Kops Staussee lå. En stor opdæmmet sø, som sammen med Silvretta Stausee og Vermunt Stausee, er udlagt til ret avanceret kraftanlæg. Kops Stausee ligger under trægrænsen, hvilket gør at en stor del af søen, går igennem rene eventyrstier, med masser af vækst og blomster.Turen er ca. 5 km. lang. En våd men meget dejlig tur. Smuglerruten til Schweiz til byen Samnaun-Dorf, det lyder interessant, men hvordan er det lige man kommer derover. Jo, 5 seilbahns skal man med og turen tager 1,5 time, hver vej. Vi sprang ud i projektet, selvom temperaturen den dag, kun var 5 grader. Godt med tøj på, og trygt og godt op med Silvrettabanen i de lukkede gondoler. Næste 3 ekspeditioner skulle foregå i åbne gondoler, op til 3000 m. højde og grænsen til Schweiz. Det skulle vise sig at vi pludselig stod i snevejr, det var sjovt og koldt. Sidste tur foregik til gengæld i områdets største gondol, der kunne rumme op til 125 mennesker. Nu kunne smuglerriet med de toldfri varer begynde. Men,- kyndige sønderjyder på hotellet havde advaret og sagt at priserne ved den dansk/tyske grænse, sagtens kunne konkurrere. Der ligger 50 butikker, mange med meget lækre og udsøgte varer. Når det er sagt, så er de 5 ture i seilbahns en helt fantastisk og lidt skræmmende naturoplevelse, i de store højder. Solen skinner, det er søndag og vores sidste dag i Ischgl. Vi er blevet anbefalet at tage til Silvretta Stausee og det gør vi. Turen dertil er helt vidunderlig, - man kører op ad Hochalpenstrasse, og pludselig ligger den store sø på venstre hånd. Rundturen tager 3 timer med frokostpause m.m. Let tur, med enkelte stigninger. 7 dage er gået, og vi har fået så mange indtryk, som kun har været positive. Man kan roligt sige, at det har været et eldorado af muligheder, hvis naturen betyder noget for én. Hotel Castel kan helt sikkert anbefales, lækker frühstuck og aftensmad.
0 Kommentarer
Nürnberg,- en levende by med spændende museer og masser af kulturperler......
Noris Hotel Nürnberg, blev i år vores Stop-over hotel, da vi ikke ønsker at køre for lange stræk ad gangen. Moderne og lækkert hotel, beliggende ca. 20 min. gang fra Altstadt. Morgenmad allerede fra kl 6.30, herligt så man tidligt kan komme til byen, før de lovede 29 graders varme. Vores stop-over dag er en søndag, så shopping er udelukket. Så vi læner os op ad de kulturelle tilbud, som der er rigeligt af i byen. Vi går til den centrale markedsplads, hvor vi straks bliver tiltrukket af den smukke Frauenkirche, som blev bygget helt tilbage i 1355-58, af Kaiser Karl IV. Kirken er romersk katolsk og da vi ankom, var vi så heldige at organisten sad og øvede sig på smukke klassiske værker. En vidunderlig start på dagen, og det skulle føre os videre til næste kirkebesøg, den evangeliske kirke, St. Sebald. Vi kom lidt før kl. 10 og hvor heldig kan man lige være. Kl.10 skulle være Festgottesdienst, med Nürnberger Bachorkester og et 50 mands stort kor. De spillede udelukkende J. S. Bach musik, og når man er glad for musik, som min mand og jeg er, var det en gave, tak. Tæt på kirken, lå Spielzeugmuseum, legetøjsmuseet. For os som børn, kunne vi huske et begreb, vi kaldte Nürnbergkram, - lidt dårligt billigt bliklegetøj, som kunne trækkes op og derved aktiveres. Nu, ville vi ind og have det bekræftet, men ak, der fik vi en temmelig lang næse. Nürnberg legetøj er af højeste og lækreste kvalitet og " blikket" i udstillingen, fyldte en enkelt lille montre. Her er udsøgte detaljerede dukkehuse, avancerede modeljernbaner og alt hvad hjertet kan begære, i den retning. Et besøg, der vil glæde mange. Nürnberg er en levende by, alle aldre er repræsenteret, musikanter mange steder, masser af cafeer, i det hele taget en meget hyggelig by, som giver plads til alle. Altstadt fremstår ikke helt så " gammel ", som vi havde forventet, da en stor del af byen, blev bombet under 2. verdenskrig. Allerede efter krigen, genopbyggede man de fleste huse, tæt på oprindelig byggestil. Dog overlevede den gamle bymur, som stort set omkranser hele Altstadt. Enkelte oprindelige huse er stadigvæk at finde i Altstadt, bl.a. undgik Albrecht Dürers hus, som i dag er museum, de voldsomme bombninger under krigen. Det gør, at vi i dag kan besøge hans hjem, hvor han boede til sin død i 1528. En stor og autentisk oplevelse at være i hans hjem. Albrecht Dürer var en meget kendt maler og grafiker, og så var han kendt for at være en stor støtte for Martin Luthers reformationstanker. Vi rundede en dejlig dag af med en lokal specialitet, Bratwurst Röslein med varm kartoffelsalat og det kan anbefales. I morgen går rejsen videre til Ischgl i Østrig
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Finn Møller
Flotte billeder. Flot opsætning. Man er jo klar til at rejse så snart man klikker sig ind på jeres side.
Villy madsen
God og nem at overskue
Anna Nilsson
Vi hittade The Cottage av en slump för några år sedan via Happydays. Sen dess har vi nog återvänt minst 10-15 ggr. Maten är helt underbar. Omgivningarna är som gjorda för långpromenader och personalen med Marianne i spetsen är absolut bäst! Rummen är inte toppmoderna, men där är man ju bara när man sover. En promenad ner till hamnen eller ner till stranden, eller varför inte ner till byn för att köpa smörrebröd hos den lokala slaktaren. Här kopplar vi av!

Populære tags

Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere