hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Maria Kajgaard
    Blog oprettet: 25-05-2012 Blogindlæg i alt: 2 Antal kommentarer: 2 Antal følgere: 2 Følg denne blog 
Gratis glæder - Rubjerg Knude
19-06-2012
Vi har rigtig længe snakket om, at vi godt kunne tænke os at "bestige" Rubjerg Knude ved Vesterhavet. Når vi har kørt mellem Hjørring og Løkken har den lagt der som en lysende plet imellem alt det grønne. I påsken kom vi så afsted på madpakketur - vejret var rimeligt og ungerne glade, så vi var klar. Turen fra parkeringspladsen og op til selve sandbakken er lang, rigtig lang. Og her opdager man ikke rigtigt hvor blæsende der er ved Vesterhavet, for stien er godt beskyttet af klitter til hver side. Men vi havde bestemt os for at spise madpakkerne på knuden, selvom sulten ret hurtig meldte sig. Madpakkerne blev fortæret lige inden selve sandbakken i blæsende sandstorm, med meget knasende sandwich. Med maverne fulde og humøret højt begyndte vi opstigningen af knuden og sikke en storm der mødte os. Det var imponerende, at se hvordan blæsten kan forme og ændre naturen. Turen endte med rutchetur ned ad de stejle klitter inden den lange tur ned til parkeringspladsen. Tror helt sikkert vi skal derop igen :) Eneste tip til turen: Du skal huske solbriller! Du kan læse mere om Rubjerg Knude her: http://www.rubjergknude.dk/

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
20-06-2012skrevKarin Sørensen
Enig. Det er et pragtfuldt og helt unikt sted! I alt slags vejr. Har oplevet alt fra stormvejr (MEGET sand mellem tænderne) over blodrøde solnedgange til buldrende uvejr med lyn og sorte skyer deroppefra.
20-06-2012skrev Benjamin Linus
Det er også en af mine yndlingsknuder!
20-06-2012skrevLars Hansen
Bor selv i nordjylland, men har - sjovt nok - aldrig været på Rubjerg knude. Det skal må prøves :-)

Seneste kommentar

Helle Severini
Min bedste vinoplevelse er klart min første vinsmagninging, hvor vi fik at vide, at det slet ikke er så svært med vine! Der er nemlig kun to slags - dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide :-) ...
Tom Sørensen
Vi havde en dejlig tur til Stralsund Hotel Baltick ...
Grethe Jensen
På en biltur til Alsace forrige sommer overnattede vi i en hyggelig lille by, hvor den lokale vinbonde om aftenen stillede an til vinsmagning i hotellets vognport. Der var ikke stor søgning, så da min mand og jeg gik hen for at kigge, blev vi budt på nogle ret store prøver af hans 6 vine. Vi levnede ikke, og blev nok en smule omtågede, men også lidt bløde om hjertet, for hvor synd, at han intet fik solgt. Vi overkom sprogvanskelighederne ved at række to fingre i vejret og pege på 3 fla...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere