rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration

blog_image
Familien Sørensen består i denne sammenhæng af 2 personer, som elsker at rejse. Den ene uddannet journalist, den anden uddannet lærer. Den første er stadig på arbejdsmarkedet, den anden ikke længere.
  • Familien Sørensen
  • Blog oprettet: 18-06-2012
  • Blogindlæg i alt: 1
  • Antal kommentarer: 1
  • Antal følgere: 2
  • Følg denne blog 
Min værste ferie
19-06-2012
Som udgangspunkt er vi meget positive, når vi rejser. Vi lader os ikke gå på af fx forsinkelser, udsigt til et garageanlæg, eller at man skal putte mønter i en "automat" og betale særskilt for varmen på værelset. Det er altsammen ting, man ikke kan ændre på, når først rejsen er indledt. Vi prøver at få det bedste ud af det. Men jeg må sige, at vores Mallorca-tur sidste år i maj tog pippet fra mig (Claus). Alt tegnede godt, og turen gik fint. Vi skulle bo i Cala Bona, og da vi var vel ankommet til vores lejlighed, satte vi os på balkonen og nød en stille sodavand, mens vi kiggede ud over Middelhavet. Vi boede meget få meter fra vandet. Bagefter ville min hustru, Hanne, hvile sig lidt, og jeg ville gå en tur. Jeg var væk i cirka halvanden time. Da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke få liv i Hanne. Hun virkede meget sløv og usammenhængende i de få ord, jeg fik ud af hende. Jeg blev nervøs. Hun havde året før gennemgået en større operation, og mange var de scenarier, der løb gennem mit hoved. Jeg kontaktede straks receptionen, som fik fat i en læge, og da hun først var kommet, gik alting stærkt. Ambulancen blev bestilt, og det gik tværs over øen i fuld fart og med udrykning på strategiske steder. Min kone blev indlagt på et privathospital i Palma: Clinica Juaneda. Det sted kan ikke anbefales nok. Det er meget stort og rigtig godt. Der er også tolke og skandinaviske sygeplejersker. Først lå min hustru på intensiv i to uger. Den første uge på eneværelse, koblet til overvågning, drop og andet apparatur (en ren slangefarm). Derefter en uge på en intensiv-afdeling med patienterne på rad og række med et forhæng som eneste skillevæg. Tre uger gik der alt i alt med indlæggelse. Den sidste uge kom hun på en to-sengs stue, hvor der også var plads til mig. Jeg boede de to første uger på flere forskellige hoteller, og jeg vidste dårligt, hvor jeg skulle gøre af mig selv. 2 x 1/2 times besøgstid om dagen er ikke meget, og slet ikke, når tiden måske går op i nye undersøgelser og anden pleje, hvor jeg ikke måtte være til stede. Det sammenholdt med, at jeg skulle iføre mig kittel osv., inden jeg måtte besøge hende, gjorde, at jeg syntes, det var frygteligt. Hvordan havde hun det ? Hvad skete der? Havde de fundet ud af, hvad hun fejlede osv. ? På sygehuset bestræbte de sig på at opdatere de pårørende, men de havde forrygende travlt. Jeg fik tiden til at gå med at vandre rundt i byen, trave byen tynd og finde nogle holdepunkter.. Et holdepunkt blev byens berømte katedral, et andet et dejligt tapassted: Carmen. Undervejs fotograferede jeg. Min hustru ville gerne se billeder fra byen. Det endte med, at jeg havde gået knap 400 km, da vi endelig kunne rejse hjem! Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at gå på museum, læse eller ligge på stranden. Jeg gik og gik og gik. Jeg kunne se, at det på hospitalet gik langsomt fremad med min kone, som ved udskrivningen tre uger senere dog var så svag, at forsikringen konkluderede, at der skulle sendes en læge fra Rigshospitalet til Mallorca for at følge hende hjem i flyet. Hospitals"ferien" sluttede i øvrig med, at min hustru blev indlagt et døgn i isolation på Holbæk Sygehus. Det viste sig, at Hanne havde fået septisk chok - blodforgiftning - men der gik nogen tid med at udelukke det ene og det andet og finde frem til det, det var. Imens blev der pumpet ikke ubetydelige mængder antibiotika i hende for at slå sygdommen ned. Gudskelov, at det lykkedes. I dag går det godt. Vi har lige været tilbage på Mallorca - ét år efter. Min hustru insisterede. Hun fik jo ikke set noget sidst, som hun sagde. Vi var et smut inde på hospitalet for at sige tak for sidst og fik ligeledes spist godt på tapas-restauranten Carmen. Begge steder blev jeg genkendt - og min hustru naturligvis også det ene sted! I øvrigt vil jeg gerne rose rejseselskabet, SOS International og forsikringen for deres måde at håndtere sagen på. Forbilledligt! De hjalp os virkelig meget undervejs.

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
26-06-2012skrevFam. Sørensen
Til Karin Sørensen. Blodforgiftningen kom fra sygdommen Rosen, som havde angrebet mit dårlige ben (dårligt, fordi det var blevet opereret i 2010). Jeg tror, at oplevelsen var værre for min mand end for mig! Godt, at det endte så positivt.
20-06-2012skrevMads Nielsen
Ikke nogen rar oplevelse. Godt det faldt så godt ud.
20-06-2012skrevKarin Sørensen
Godt at høre, at der er styr på sagerne, når det går galt. Fandt I nogensinde ud af, hvad der var skyld i miseren? Var det blodforgiftning fra starten?
20-06-2012skrevKarin Sørensen
Godt at høre, at der er styr på sagerne, når det går galt. Fandt I nogensinde ud af, hvad der var skyld i miseren? Var det blodforgiftning fra starten?
20-06-2012skrevLars hansen
Uha uha. Jeg kan godt forstå, at det har været en helt forfærdelig oplevelse. Også for dig, som bare kunne vente med en masse spørgsmål og usikkerhed. Dejligt for jer, at I kom tilbage igen.
19-06-2012skrev Sofie Morsing
Sikken oplevelse. Den må have været ret så nervepirrende.

Seneste blogindlæg

Celle,- afslutningen på " En kongelig affære "..........
Vores ferie lakker mod enden og de tre sidste dage, skal tilbringes på Althoff Hotel Fürstenhof. Stedet ligger fantastisk, oprindeligt adelspalads fra omkring 1680. 5 stjerner kan hotellet bryste sig af og med rette, her er der mulighed for at blive forkælet. Servicen er i top, morgenbuffeten i særklasse. Skal du afkøles, er der swimmingpool i kælderen og andre wellnessting. Altstadt, den gamle bydel i Celle, ligger 10 min. gang fra hotellet. Det berømte Herzogschloss og slotsparken ligge ligeså i gåafstand, og det var her på slottet, at "En kongelig affære" tog sin afslutning. En film som mange har set, omhandlende Kong Christian den 7. og hans unge hustru Caroline Mathilde. Et turbulent forhold, da kongen var mentalt utilregnelig og uinteresseret i sin hustru. Kongen får tillid til Struensee og bliver hans livlæge og senere også meget deltagende i statsanliggender, da kongen rent faktisk ikke magtede opgaven. Struensee kommer tættere på familien, og mellem Caroline Mathilde og Struensee, opstår en hed kærlighedsaffære, som til sidst får fatale følger. Kongen kræver Struensee halshugget. Dronningens bror Georg lll, som er kurfyrste i Hannover hertugdømme, kommer til landet og kræver søsteren udleveret. Det accepteres, dog uden at hun kan få sine børn med sig. Dronningen kommer til at bo resten af sit korte liv på slottet i Celle, som den gang var slået sammen med Hannover. I dag kan slottet besøges, dog ikke i sit oprindelige udseende indendørs, da slottet bliver brugt til forskellige udstillinger. Dog er der udstilling om Caroline Mathilde i hendes oprindelige stuer, og det er da lidt specielt at tænke sig, at her har hun gået rundt for ca. 250 år siden. Tæt ved slottet, inde i Altstadt, ligger Stadtkirche hvor Caroline Mathilde ligger begravet. Vi kunne ikke selv finde stedet, men fik oplyst at hun lå nede i fyrstekrypten under kirkegulvet. Det viste sig, at vi dagen efter kl. 16 kunne se krypten med kisterne, med nogle af de betydeligste fyrster og deres familier for Celle og så Caroline Mathilde. Kordegnen fortalte levende om familierne og selvfølgelig den skæbnesvangre historie omkring Caroline Mathilde. Hotellet ligger ligeså ved siden af den franske have, Caroline Mathildes yndlingspark, som hun ofte spadserede i. I 1784 blev der oprettet et mindesmærke for hende, som kan ses når man går tur i haven. En spændende historie, hvor alt der relaterer sig til hendes liv, ligger inden for gåafstand. Altstadt i sig selv, er en meget yndig by. Mange meget gamle bindingsværkshuse, ligger skulder ved skulder og vi taler om huse der er 400-500 år gamle. Byen har et rigt forretningsliv med butikker af enhver art, som smelter fint sammen med alt det gamle. Trænger man til ro, er der indtil flere parker omkring Celle, som er ganske smukke. Celle, en flot finale på en dejlig sommerferie, hvor både friluftsliv og byliv, er gået op i en højere enhed. Vejrmæssigt, fra + 30 til - grader på bjergtoppen, der deler Østrig og Schweiz.
0 Kommentarer
Ischgl,- et paradis for naturelskere......
Her står vi så, 1400 m.o.h, nærmere bestemt Ischgl. Solen skinner, selvom dramatiske skyer driver hen over himlen. Byen ligger helt fantastisk, omkranset af store bjergmassiver, hvor sneen endnu kan anes på toppen af bjergene. Lyden af konstant rislende vand, fra Trisanna, der løber gennem byen. Luften er bemærkelsesværdig frisk og utrolig behagelig, og selvom temperaturen ligger på 17-20 grader, føles det meget varmere, når solen står højt på himlen. Hotel Castel er en meget positiv overraskelse, vi blev taget meget venligt imod, blev grundigt informeret og alt praktisk blev ordnet med det samme. Vi fik et helt prospekt med alt aktuelt informationsmateriale for området, og så fik vi udstedt Silvretta kortet, som får en til at føle sig meget priviligeret. Med dette kort i hånden, kan du komme op i samtlige bjergbaner og stolelifte i Ischgl og nabobyerne. Busserne kan frit benyttes, og masser af andre oplevelser er gratis med kortet. Hotellet har skønne værelser, de fleste med balkon, så de store bjergmassiver kan opleves på afstand. Selv holder vi utroligt meget af at komme op i bjergene, så der gik ikke lang tid efter ankomst, før vi stod oppe i sneen. Vi tog Silvrettabahn op, som ligger i gåafstand fra hotellet. Turen er delt op i to stationer, og der er mulighed for at springe af ved Mittlestation eller blive siddende og fortsætte til Idalp ( 2320 m. o.h.). Herfra udgår et utal af traveture, af forskellige længder og sværhedsgrader. Et godt råd, beregn altid rigelig ekstratid i forhold til det skrevne, da de angivne tider, er for trænede østrigere. Turene er ofte lange, men syner ikke langt, når man skuer ud over området i den klare alpeluft. Vores korte første besøg på toppen, blev en tur til en endnu usmeltet sneklat, hvor der selvfølgelig skulle tages fotos. Næste dag besluttede vi os for at gå Idalp rundt og det skulle snart vise sig, at ruten var spærret pga. anlægsarbejde. Der skulle så tænkes alternativt og vi besluttede at gå ned til Mittlestation, da vi mente det måtte være overkommeligt for os. Erlebnisweg, som stien hedder, kom til at overrumple os fuldstændigt, ved at den var meget stejl og ujævn at gå på. Vi var koncentrerede om ikke at falde og godt vi havde vores gangstænger ( kan helt sikkert anbefales ved bjergturene ). Vi nåede målet, trætte, men faktisk også lidt stolte over, at vi havde klaret turen. Området vi bor i, er meget specialiseret omkring vintersport, men bestemt også friluftsliv omkring vandreture. Byerne lever af hoteldrift, så her er mange hoteller og ikke mange butikker ( dog sportsbutikker ). Har man brug for mere almindelige butikker, er Landeck et godt bud ( 35 km fra hotellet ). Fredag er regnvejrsdag, sådan én er der altid. Vi trodsede regnen, det kølige vejr, de tungthængende skyer, ved at tage ud mod Galtür ( 8 km herfra ), hvor vi kørte vi op i 1800 m.o.h., hvor Kops Staussee lå. En stor opdæmmet sø, som sammen med Silvretta Stausee og Vermunt Stausee, er udlagt til ret avanceret kraftanlæg. Kops Stausee ligger under trægrænsen, hvilket gør at en stor del af søen, går igennem rene eventyrstier, med masser af vækst og blomster.Turen er ca. 5 km. lang. En våd men meget dejlig tur. Smuglerruten til Schweiz til byen Samnaun-Dorf, det lyder interessant, men hvordan er det lige man kommer derover. Jo, 5 seilbahns skal man med og turen tager 1,5 time, hver vej. Vi sprang ud i projektet, selvom temperaturen den dag, kun var 5 grader. Godt med tøj på, og trygt og godt op med Silvrettabanen i de lukkede gondoler. Næste 3 ekspeditioner skulle foregå i åbne gondoler, op til 3000 m. højde og grænsen til Schweiz. Det skulle vise sig at vi pludselig stod i snevejr, det var sjovt og koldt. Sidste tur foregik til gengæld i områdets største gondol, der kunne rumme op til 125 mennesker. Nu kunne smuglerriet med de toldfri varer begynde. Men,- kyndige sønderjyder på hotellet havde advaret og sagt at priserne ved den dansk/tyske grænse, sagtens kunne konkurrere. Der ligger 50 butikker, mange med meget lækre og udsøgte varer. Når det er sagt, så er de 5 ture i seilbahns en helt fantastisk og lidt skræmmende naturoplevelse, i de store højder. Solen skinner, det er søndag og vores sidste dag i Ischgl. Vi er blevet anbefalet at tage til Silvretta Stausee og det gør vi. Turen dertil er helt vidunderlig, - man kører op ad Hochalpenstrasse, og pludselig ligger den store sø på venstre hånd. Rundturen tager 3 timer med frokostpause m.m. Let tur, med enkelte stigninger. 7 dage er gået, og vi har fået så mange indtryk, som kun har været positive. Man kan roligt sige, at det har været et eldorado af muligheder, hvis naturen betyder noget for én. Hotel Castel kan helt sikkert anbefales, lækker frühstuck og aftensmad.
0 Kommentarer
Nürnberg,- en levende by med spændende museer og masser af kulturperler......
Noris Hotel Nürnberg, blev i år vores Stop-over hotel, da vi ikke ønsker at køre for lange stræk ad gangen. Moderne og lækkert hotel, beliggende ca. 20 min. gang fra Altstadt. Morgenmad allerede fra kl 6.30, herligt så man tidligt kan komme til byen, før de lovede 29 graders varme. Vores stop-over dag er en søndag, så shopping er udelukket. Så vi læner os op ad de kulturelle tilbud, som der er rigeligt af i byen. Vi går til den centrale markedsplads, hvor vi straks bliver tiltrukket af den smukke Frauenkirche, som blev bygget helt tilbage i 1355-58, af Kaiser Karl IV. Kirken er romersk katolsk og da vi ankom, var vi så heldige at organisten sad og øvede sig på smukke klassiske værker. En vidunderlig start på dagen, og det skulle føre os videre til næste kirkebesøg, den evangeliske kirke, St. Sebald. Vi kom lidt før kl. 10 og hvor heldig kan man lige være. Kl.10 skulle være Festgottesdienst, med Nürnberger Bachorkester og et 50 mands stort kor. De spillede udelukkende J. S. Bach musik, og når man er glad for musik, som min mand og jeg er, var det en gave, tak. Tæt på kirken, lå Spielzeugmuseum, legetøjsmuseet. For os som børn, kunne vi huske et begreb, vi kaldte Nürnbergkram, - lidt dårligt billigt bliklegetøj, som kunne trækkes op og derved aktiveres. Nu, ville vi ind og have det bekræftet, men ak, der fik vi en temmelig lang næse. Nürnberg legetøj er af højeste og lækreste kvalitet og " blikket" i udstillingen, fyldte en enkelt lille montre. Her er udsøgte detaljerede dukkehuse, avancerede modeljernbaner og alt hvad hjertet kan begære, i den retning. Et besøg, der vil glæde mange. Nürnberg er en levende by, alle aldre er repræsenteret, musikanter mange steder, masser af cafeer, i det hele taget en meget hyggelig by, som giver plads til alle. Altstadt fremstår ikke helt så " gammel ", som vi havde forventet, da en stor del af byen, blev bombet under 2. verdenskrig. Allerede efter krigen, genopbyggede man de fleste huse, tæt på oprindelig byggestil. Dog overlevede den gamle bymur, som stort set omkranser hele Altstadt. Enkelte oprindelige huse er stadigvæk at finde i Altstadt, bl.a. undgik Albrecht Dürers hus, som i dag er museum, de voldsomme bombninger under krigen. Det gør, at vi i dag kan besøge hans hjem, hvor han boede til sin død i 1528. En stor og autentisk oplevelse at være i hans hjem. Albrecht Dürer var en meget kendt maler og grafiker, og så var han kendt for at være en stor støtte for Martin Luthers reformationstanker. Vi rundede en dejlig dag af med en lokal specialitet, Bratwurst Röslein med varm kartoffelsalat og det kan anbefales. I morgen går rejsen videre til Ischgl i Østrig
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Finn Møller
Flotte billeder. Flot opsætning. Man er jo klar til at rejse så snart man klikker sig ind på jeres side.
Villy madsen
God og nem at overskue
Anna Nilsson
Vi hittade The Cottage av en slump för några år sedan via Happydays. Sen dess har vi nog återvänt minst 10-15 ggr. Maten är helt underbar. Omgivningarna är som gjorda för långpromenader och personalen med Marianne i spetsen är absolut bäst! Rummen är inte toppmoderna, men där är man ju bara när man sover. En promenad ner till hamnen eller ner till stranden, eller varför inte ner till byn för att köpa smörrebröd hos den lokala slaktaren. Här kopplar vi av!

Populære tags

Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere