hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Rejseblog af Happydays' indkøbere

Rejsespecialister fra Happydays
Blog oprettet: 12-04-2012 Blogindlæg i alt: 45 Antal kommentarer: 17 Antal følgere: 16 Følg denne blog
Peschiera ved Gardasøen i Italien
12-04-2012

Rejsetips fra Jørgen – vores indkøber i Italien

Gardasøen er Italiens største sø og har gennem årtier været et yndet feriemål for hele Europa og ikke mindst skandinaverne. Særligt de sidste 3-4 år har området oplevet en stor stigning af kør-selv-gæster, som særligt i juli måned kan gøre det ganske ufremkommeligt på vejene rundt om søen. Mellem bjergene er naturen gudesmuk. Har man mulighed for at rejse uden for sæsonen, vil man have lettere ved at komme rundt i området.

I den østlige del af Gardasøen ligger byen Peschiera sul Garda, der består af en gammel og en ny bydel. Omkring den gamle bydel ses delvist den gamle bymur, som stammer fra 1500-tallet og i de små omkringliggende gader ligger der mange butikker, restauranter og barer.

Vest for byens centrum finder man strandpromenaden, der strækker sig mod Sirmione. Her er det oplagt med en lang spadseretur i skyggen af træerne, hvor udsigten over søen er meget smuk. Byens bedste marked findes også her en gang om ugen.

Det er også muligt at tage på bustur rundt om søen eller at tage en båd til en af de mange små charmerende byer, der ligger langs hele søen. Som et af de eneste steder ved Gardasøen finder man i Peschiera en togstation med rigtig gode forbindelser, og derfor er byen god som udgangspunkt for også at besøge Verona, Venedig eller Milano. For børnene er der også meget at opleve, da Italiens største forlystelsespark, Gardaland, og vandlandet Acqua Paradise Park ligger nær Peschiera.

Med venlig hilsen

Jørgen - Happydays

Tags på indlægget

#Italien #Gardasøen #Hotel Marco Polo #Hotel Limonaia #Sport Hotel Olimpo #Hotel Internazionale #Park Hotel Oasi #Hotel Centro Turistico Gardesano #Hotel Villa Delle Rose #Hotel Romantic #Hotel Bellavista San Zeno #Hotel Palme #Hotel Antico Monastero #Parc Hotel Jolanda #Hotel Malcesine #Hotel Panorama #Hotel Costabella #Hotel Bellavista Tignale #Hotel Piccolo Mondo #Hotel La Rotonda #Aktivitet & action #Dig & mig #Familiehygge #Hyggestunder #Kulturperler #Kvalitetstid #Romantik #Storbystemning #Vinens verden
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere