hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow
    Per Halkjær
    Blog oprettet: 30-07-2015 Blogindlæg i alt: 1 Antal kommentarer: 2 Antal følgere: 0 Følg denne blog 
Luneburger Heide, et besøg værd.
30-11--0001

I starten af juli var vi på ferie i Bad Bevensen, som er en lille hyggelig kurby midt i det naturskønne område Luneburger Heide i Niedersachsen. Det var første gang vi var her, men absolut ikke sidste. Vi boede på det 4 stjernede hotel Kieferneck, som ligger smukt i udkanten af byen. Alt på hotellet, både værelser, faciliteter og maden var i top. Alle værelser har altan, så man kan sidde ude om aftenen og hygge sig. Bad Bevensen er en idyllisk mindre by med en hyggelig hovedgade med masser af forretninger og cafeer. Byen er kendt som et meget berømt kursted, med smukke parker, åer og søer og med det kæmpe kursted Bad Sole Therme som hovedattraktion. Om tirsdagen var det 31 grader og vi nød det i det store udendørs vandland med flere store bassiner med aquafitness og wellness faciliteter. På grund af vandets høje indhold af salt har det en helende indvirkning på kroppen. Det var skønt og kan varmt anbefales. Om onsdagen var vi en tur i den gamle middelalderby Celle, som ligger 70 km fra hotellet. Celle er en af Tysklands smukkeste byer med sine hyggelige bindingsværkshuse og sit middelalderlige præg. Vi besøgte det imponerende fyrsteslot, hvor den landsforviste danske dronning Caroline Mathilde tilbragte sine sidste år i eksil. Vi troede at hun lå begravet på slottet, men det viste sig ikke at være tilfældet. Hun ligger begravet i fyrstegravene under den imponerende Stadtkirsche, hvor vi fik en rundvisning af en tysk guide, og var nede i fyrstegravene og røre ved det tons tunge monstrum af en dronningekiste. Her hviler mange fyrster og kongelige, og bl.a. det engelske kongehus har sine aner her. Det var en spændende oplevelse, at få en snert af historiens vingesus i disse fantastiske omgivelser. Og bagefter kan man gå på opdagelse i den moderne, pulserende handelsby med masser indkøbscentre og modebutikker der ligger side om side i de hyggelige gader i centrum af Celle. Hvis man er på de kanter må man ikke forpasse muligheden for et besøg i denne fascinerende by. Vi havde i hvert fald nogle dejlige dage i denne skønne del af Niedersachsen og kommer gerne igen en anden god gang...

Tags på indlægget

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste kommentar

Williamknome
pharmacy without dr prescriptions [url=http://v1agrawithoutprescript.com/#]viagra without a doctor prescription[/url] viagra without a doctor prescription http://v1agrawithoutprescript.com/...
Ole Gran-Jacobsen
Jeg kan tilslutte mig ovenstående indlæg om Alte Dorfschänke, selv om det er skrevet af en ansat ved Happydays. Vi ankom ultimo maj 2017 i strålende sol, 26-28 grader hele ugen. Kiggede forbavset ved ankomsten, hotellet markedsføres som "bikerhotel" - altså specielt for motorcykler, om der holdt da også flere store motorcykler foran hotellet. Det var dog en fordel. Undervejs var vi kørt gennem en myggesværm og uden for hotellet stod et bord med alle tænkelige rengøringsmidler til mot...
eva johansen
kan godt lide italienske vine...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere