Aktuelt - små historier fra Happydays

Gitte Lauge Andersen

Min værste ferie går tilbage til 1988, vi havde båd og skulle ud og sejle vi starter med at glemme alt tøj til vores søn på 1 1/2 år, vender om og henter. vi blæser inde på Vejrø i 4 dage og min søn på 5 taber sine briller i vandet inde i havnen, som vi får igen efter 3 uger da der kommer dykker og finder dem. Vi forsætter vores rejse til det sydfynske ø-hav utroligt smukt. da vi kommer til Marstal bliver min lille søn syg og vi må til lægevagten, han får noget medicin og bliver rask. Da vi så kommer hjem, havde der så været vandskade i hele vores hus og vi stod og skulle have åbent hus 14 dage efter, da min mand blev 40. det er en ferie jeg aldrig glemmer.

Jenny Elgström

När jag var 25 år cyklade jag med min pappa till Tyskland. Vi bodde i ett tvåmanstält. Bara här kan man ju skratta ihjäl sig. När vi cyklade hem igen åkte vi färja från Kiel till Göteborg. Vi hade handlat flera flak med öl som vi hade surrat fast på vår cykelvagn. Vi cyklade av först, framför alla bilar som var ombord och även framför alla bilar som väntade på att få köra ombord på färjan. Vi hade tydligen inte surrat fast flaken tillräckligt bra, så när vi cyklade av ramlade alla ölen av...De gick sönder och sprutade åt alla håll...Alla bilar ombord och alla bilar i kön nedanför började att tuta och folk stod och applåderade. Själv blev jag otroligt röd i ansiktet och försökte samla ihop alla ölburkar, men till slut i såg jag att det inte gick...så jag fick cykla av båten utan ölen. Jag glömmer det aldrig. Skrattar så mycket åt det nu...

Elsebeth Vraabøl

En rigtig Tycho Brahe tur. For år tilbage skulle vi på ferie i Paris. Vi skulle afsted ret tidligt på morgenen, og lige netop her til morgen havde vores kat- som skulle i pension- besluttet sig for ikke at komme hjem. Så efter lang tids kalden , måtte vi lægge en seddel i naboens postkasse, om hun ville se efter vores kat og fodre den. Nå , så afsted til lufthavnen, det skulle gå lidt stærkt, så selvfølgelig blev vi "Blitzet" !!! Vi kom afsted og landede i Paris, men det gjorde vores bagage IKKE. Efter 1 times tid hvor vi på gebrokken Fransk/Engelsk fik udfyldt div. blanketter, kunne vi så tage til hotellet. Vi havde været så uforsigtige at lægge min mands medicin i kufferten (for sidste gang) så vi var nødt til at ringe til vores læge, men telefonen på hotellet virkede selvfølgelig ikke. Så det var en lang dag/nat inden vores bagage heldigvis dukkede op følgende dag. Resten af ferien gik fint, selvom vi desværre havde booket hotel i et lidt "Skummelt" kvarter. På hjemrejsen skulle vi med tog til lufthavnen , så for at være på den sikre side, havde vi dagen før gået turen. Da vi så havde kufferten på slæb, gik vi så mod Banegården, vi gik og gik og kunne ikke forstå at vi ikke kom frem, indtil vi opdagede at vi havde vent bykortet på hovedet !!! Så måtte vi jo vende om, alt gik godt -lige indtil vi kom i tanke om HVOR er vores bilnøgler!! Midt på gaden måtte vi så gennemrode vores kufferter- de var der ikke!! - Min mand måtte så LØBE tilbage til hotellet, imedens jeg gik til Banegården og ind på et toilet og gennemrode begge kufferter igen- uden resultat. Heldigvis viste det sig at nøglerne havde gemt sig helt bagerst i en skuffe - tænk hvis vi stod i Billund uden bilnøgler !!- Nå nu skulle vi til at have fart på, så vi stillede os i en MEGET lang kø, for at købe billet til toget. Det tog næsten en time inden vi kom til billetlugen, og tænk -så var det den FORKERTE luge. Vi skulle lige en etage ned. Heldigvis var køen her ikke så lang , så med et tog til lufthavnen. Vi nåede lige skranken til vores fly da de begyndte at stige ombord, så det var på et hængende hår. Flyturen gik utrolig nok uden flere forsinkelser- at den ene kuffert så var smadret ved ankomst til Danmark, ja det valgte vi simpelthen at overse. Nu ville vi bare HJEM , og heldigvis havde katten og så valgt at vende hjem. Men der skal gå lang tid inden turen går til Paris igen.