Quiz_header
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Sommerferieeventyr

Tag med os på et fiktivt kør-selv-eventyr!

Sådan gør du:
Hver gang du kommer til et ophold i historien, præsenterer vi dig for et valg. Det ene er forkert, det andet er rigtigt og bringer dig videre mod målet. Du kan prøve alle de gange, du har lyst.

Go’ tur – og held og lykke!

Sommerferieeventyr

1 af 8

Hvilken ferie vælger du?

Det er marts. Temperaturen har så småt sneget sig op på den rigtige side af frysepunktet. Solen skinner, og du får pludselig en naturlig trang til at komme ud og opleve noget under den åbne himmel – du vil på ferie. Du sætter dig hen til din computer, fast besluttet på at du ikke kigger væk fra skærmen, inden sommerferien er booket. Efter at have søgt i et stykke tid står valget mellem en charterrejse til Tenerife og en kør-selv-ferie til Gardasøen.

Sommerferieeventyr

2 af 8

Hvilken løsning vælger du?

OK – det første svar var måske lige til højrebenet. Men nu er vi da i gang! Den søde ferietid nærmer sig så småt, og du er begyndt at pakke til ferien; korte bukser, t-shirts, solcremer med forskellige beskyttelsesfaktorer, solbriller, sandaler, kasketter og alt det andet, der hører sig til på en god uges tid under sydens sol. Faktisk har du pakket så meget, at din bagage ikke kan være i bilen. Du ser to muligheder for at afhjælpe problemet: 1) Du kan låne naboens rummelige tagboks. 2) Du kan tage din omfattende oppakning op til revision.

Sommerferieeventyr

3 af 8

Vælger du at tanke inden grænsen, eller tager du chancen og venter?

Du bliver enig med dig selv om, at det ikke er nødvendigt med lange fløjlsbukser til alle ugens dage – og så er det nu, du skal af sted! Du er endelig på vej til din feriedestination efter at have glædet dig i ugevis. Vejret er perfekt til bilferie. Du er snart ved den dansk/tyske grænse, og dit yndlingsprogram toner ud af bilradioens højttalere. Alt er godt – lige indtil du ser en advarselslampe lyse fra instrumentbrættet; du er ved at løbe tør for brændstof.

Sommerferieeventyr

4 af 8

Hvad gør du?

Tysk effektivitet – også på servicestationen; hurtigt ind og hurtigt ud igen med fuld tank. Og fuld fart. Den fri hastighed på motorvejen i Tyskland er bekvemmelig, når man skal sydpå. Men det er efterhånden ved at blive lidt sent på dagen. Du befinder dig nu i dilemmaet mellem at tage et stop-over – en enkeltovernatning på et hotel i Tyskland – eller at tage køreturen i ét, sejt træk, da du har taget din antisøvnpilot med på turen.

Sommerferieeventyr

5 af 8

Hvad får lov til at stille din sult?

Du vælger at tage en overnatning på et af Happydays’ hoteller, og kan tage veludhvilet videre den efterfølgende morgen. Snart er du nået til Østrig, hvor du drejer fra mod et transportcenter for at erhverve dig det påkrævede motorvejsmærkat, som bilen skal have for at køre lovligt i Østrig. Du betaler ved kasse 1 og rammes i samme af en snigende lækkersult, da transportcentrets buffet fanger dit øje. Her er både franske hotdogs og østrigsk Apfelstrudel.

Sommerferieeventyr

6 af 8

Hvad gør du?

Med en lun blanding af æble, kanel og sukker i maven kommer du snart til Brennerpasset, der markerer grænsen mellem Østrig og Italien. Din GPS fortæller dig, at du nærmer dig din endelige feriedestiantion i omtrent 1.300 meters højde. Synet af de majæstetiske alper, der rejser sig i horisonten som en naturskabt mur, er bjergtagende og gør køreturen til ferien en stor oplevelse i sig selv. Du får lyst til at forevige det hele på en videooptagelse med din mobiltelefon, men overvejer også at køre videre, nu hvor det alligevel går så godt.

Sommerferieeventyr

7 af 8

Ja, hvad siger du?

Sikke et held! Da du standser og finder din mobiltelefon frem for at filme, ser du, at naboen har skrevet, at der er svag røgudvikling inde fra dit køkken. Du beder ham om at tage ekstranøglen bag nedløbsrøret og gå ind slukke for den elkedel, du pludselig kommer i tanke om, at du sikkert har glemt at slukke. Nu kan du rigtigt nyde det italienske landskab. Du beslutter dig for at tanke godt op, så du de efterfølgende dage kan koncentrere dig om at suse rundt til de mange seværdigheder i området. Du svinger ind på en lille, lokal tankstation, tanker, betaler smilende ved kassen og siger kækt til ekspedienten …

Sommerferieeventyr

8 af 8

Hvad gør du?

Ahhh, la dolce vita. I vinområdet Valpolicella lige øst for Gardasøen kører du forbi en lille, hyggelig vingård med et skilt ude ved vejen, hvor vinbonden reklamerer med, at man er velkommen til at smage på vinen, som området med god grund er berømt for. Du er fristet til at smage på en god, lokalfremstillet Amarone. Men tanken om snart at kunne smide sig i hotellets seng er også tillokkende. Du kan jo altid vende tilbage til vingården senere.

Vælg venligst en svarmulighed

Tillykke!! Du har løst quizzen

Bare rolig – det er slet ikke så farligt at tage på kør-selv-ferie i virkeligheden. Og når du booker en hvilken som helst ferie hos Happydays, får du adgang til din helt egen rejseguide, som gør, at du kan få det bedste ud af turen.

Læs mere om Happydays' infopakker her

Forkert svar!

;