hotel das gastein
hotel das gastein
hotel das gastein
  • Wellness
  • Legeværelse og legeplads
  • 900 m. fra stort kurbad
cd top arrow

Smuk sommer i Gasteinerdalen

8 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Bad Hofgastein, Østrig

Her mellem den frodige Gasteinerdals høje tinder ligger en malerisk oase, hvor park, sø og fantastiske wellnessverdener folder sig ud. I bor i hjertet af hele herligheden, blot 900 meter fra det store kurparadis Alpentherme Gastein med talrige temainddelte bassiner, og 300 meter fra jeres ferieby, Bad Hofgasteins, smukke kurpark. På jeres moderne hotel fornægter beliggenheden i det berømte kurmekka sig selvfølgelig ikke, og mens børnene leger i det vejrsikre legeværelse eller på den store græsplæne med legeplads og bordtennis, kan de voksne nyde stille stunder i saunaen, dampbadet, den infrarøde kabine, eller måske i det skønne relax-area under en massage? Med kroppen helt nede i 1. gear er det tid at se nærmere på jeres populære ferieomgivelser. Fra hotellet løber vandreruterne ud mellem bjergbække og blomstrede sætere med himmelske dufte - og apropos himmel, så bliver den ikke højere end her, hvor bjergene griber efter de vattede skyer, mens den friske alpevind blæser hverdagens bekymringer bort. Og vil I for alvor mærke alpebrisen stryge gennem lokkerne, så tag en tur på mountainbike - også de markerede cykelruter starter lige uden for døren, og i alle sværhedsgrader. Men før I forlader hotellet, så grib jeres inkluderede Gastein Card og hold godt fast i det, for det er jeres adgang til gratis transport med dalens bybusser, rabat på ture med bjergbanerne og entrerabat på mere end 50 aktiviteter, forlystelser og kuroplevelser rundt i Gasteinerdalens univers. I får eksempelvis 50 % rabat på en afstressende mudder- og massagebehandling på Therapiezentrum Nord (1,2 km), og beslutter I jer for at tilbringe en dag i Alpentherme Gasteins helsebringende kilder, så får I 15 % rabat på billetten med jeres Gastein Card. Skulle I alligevel glemme kortet en dag, så fortvivl ikke: Mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein ligger en dejlig badesø, Gasteiner Badesee, hvor I kan slippe den indre vandhund løs og holde picnic ved bredden (3 km). I Angertal (3 km) kan I være heldige at finde guld i den ældgamle jord, og ved det fossende Gasteiner-vandfald (7 km) er luften efter sigende så speciel, at man får lyst til at drikke den. I Werfen kan I glæde jer til at fornemme de små hår rejse sig på kroppen, når I træder ind i verdens største ishule, Eisriesenwelt (54 km), og på turen langs Grossglockner Alpenstrasse, der løber fra Fusch (63 km) til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (133 km), vil de uforlignelige panoramaer mejsle sig fast på nethinden for bestandig. I behøver ikke bevæge jer længere end til hotelreceptionen for at booke ture ud i landskabet, uanset om det skulle være en glidende kanotur eller en skvulpende omgang rafting, der står øverst på ønskelisten over ferieoplevelser i bjerglandskabet. Jo, en sommerferie i Østrig er en sommerferie, man husker - velkommen!
Velkommen i den maleriske Gasteinerdal
Her bor I smukt og centralt, blot 900 m. fra det store kurbad Alpentherme Gastein
Alpentherme Gastein byder på forskellige, temainddelte bassiner
I det store udendørs og indendørs kurparadis er noget for enhver smag
Nyd også dalens mange muligheder for vandring i de imponerende omgivelser
Stierne rundt i jeres populære ferieoase starter lige uden for hotellets dør
Stierne tager jer med rundt mellem skønne sætere med deres rige planteliv
Tag et hvil og nyd de formidable udsigter
Her i alpeverdenen er der masser af tid til familiehygge
Så betagende er jeres ferieby, Bad Hofgastein
Tag evt. en runde golf i de spektakulære omgivelser
Og besøg det brusende Gasteiner-vandfald midt i Bad Gastein
I hotelreceptionen er man behjælpelig med at arrangere jeres næste adrenalinkick
Gasteinerdalen giver jer masser af muligheder for anderledes vandreture gennem det varierede landskab
I Angertal kan I være håbefulde guldvaskere for en dag
Ferie i Bad Hofgastein er for hele familien - her er vandrestier for både lange og korte ben
De yndige bjælkehytter og skovklædte bjerge er de perfekte rammer om hyggeligt samvær
På vandreturen kan I køle af i én af områdets svalende bjergsøer
Oplev også Gasteinerdalen fra to hjul på de mange cykelstier gennem dalen
Alperne venter - god tur!
Hotel Das Gastein

Ankomst

Hotel Das Gastein

Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein
Hotel Das Gastein

Adresse

Alexander Moser Allee 21
A-5632 Bad Hofgastein
Østrig

Hotelfaciliteter

Das Gastein ligger naturskønt mellem skovklædte alper, kun 900 meter fra centrum af det populære wellnessmekka Bad Hofgastein og lige op til byens smukke park, Alpenkurpark (300 meter). I ankommer til hotellets hovedindgang via en blomsterprydet sti gennem den store, velplejede have, og på hotellet er den hyggelige, østrigske forkærlighed for træ og markiser elegant flettet sammen med moderne elementer, såsom spotlys i loftet over baren, lædermøbler og lyse badeværelser. Her er restaurant, bar, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), flot legerum til børnene og en wellnessafdeling med sauna, dampbad, infrarød kabine, relax-area med liggestole og mulighed for tilkøb af massage. Uden for på den store græsplæne kan børnene lege på legepladsen eller spille bordtennis. Hotellet er helt røgfrit.

Der findes gratis parkeringspladser ved hotellet samt mulighed for at benytte hotellets p-kælder mod et gebyr på EUR 5,- pr. dag.


Alle værelser er 25 m2 og har badeværelse, føntørrer, skrivebord med stol, sofa, tv, radio, telefon, safe, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Middag serveres kl. 18.30-20.30.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 45,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Prøv en hyggelig kanosejlads på søen Salzach, hvor I kan være heldige at møde bævere og oddere. Meld blot jeres ønske i hotelreceptionen - hotellet samarbejder med agenturet "Sport & Adventure", som står for resten.
  • Ganske tæt på jeres hotel kan I svinge ketsjeren på Tennis Club Bad Hofgastein: 900 m.
  • Alpentherme Gastein er et stort kur- og badeland for hele familien, områdeinddelt efter forskellige temaer. Her er f.eks. Ladies World med bl.a. dampbad, te-bar og tagterrasse og Relax World med inden- og udendørs pools, vandmassage, solterrasse og oaser med udsigt over Gasteinerdalens bjergverden: 900 m.
  • Mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein kan I tage en dukkert i den populære badesø Gasteiner Badesee. Her er også god plads til en picnic ved vandkanten: 3 km.
  • Tag på guldvasker-eventyr i Angertal, som gemmer på århundreders historier om det værdifulde metal. I dag kan I stadig være heldige at finde en skinnende skat i den gamle jord - book oplevelsen i hotelreceptionen: 3 km.
  • Tag en runde golf i de smukke omgivelser på Golfclub Gastein: 6 km.
  • Oplev Gasteiner-vandfaldet fosse ned ad bjergsiden og fortrylle luften i området: 7 km.
  • På Salzach-floden kan I også prøve river-rafting. Book oplevelsen i hotelreceptionen - så bliver I hentet af hotellets samarbejds-agentur direkte på hotellet, og bragt tilbage igen. Afstand til Salzach: 26 km.
  • Hvis I tør, så tag en tur ned i Liechtensteinklamm - Østrigs mest imponerende bjergslugt, hvor I går mellem vandfald og klippevægge: 35 km.
  • Besøg den berømte kur- og badeby Zell am See. Byen er lidt af et sommerparadis, og i den varme årstid er søen et populært sted til alle slags vandsport: 43 km.
  • Burg Hohenwerfen med falkoneropvisninger og fænomenal udsigt over Alperne: 50 km.
51-100 km

  • Hjemstavnsmuseet på Schloss Ritzen i Saalfelden (åbent tirsdag til søndag i juli-september og tirsdag, lørdag og søndag i juni og oktober): 51 km.
  • Træd inden for i verdens største ishule, Eisriesenwelt: 54 km.
  • Grossglockner Hochalpenstrasse - oplev den berømte alpevej, som fører jer fra byen Fusch til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner (3.798 m.o.h.): 63 km.
  • Schloss Mittersill fra 1500-tallet var omkring år 1900 et fashionabelt mødested for Europas adel, og efter Anden Verdenskrig havde det atter en storhedstid, hvor bl.a. Ian Flemming boede her og blev inspireret til specifikke scener i sit James Bond-univers: 67 km.
  • Se ud over det fortryllende landskab fra bjergbanen Panoramabahn Kitzbüheler Alpen - I kan stige på i Hollersbach: 70 km.
  • De legendariske vandfald, Krimmler Wasserfälle. Oplev Europas højeste vandfald (380 m) i den smukke nationalpark Hohe Tauern: 94 km.
  • Snup en lang gåtur mellem alt fra æsler og rådyr til kænguruer og losser i Wildpark Aurach i hjertet af Kitzbühel-alperne: 92 km.
  • Besøg Tyrols pulserende hjerte, St. Johann. Her ved foden af Kaisermassivet løber oplagte cykel- og vandreruter med masser af pausestationer og bjergkroer. Børnene kan slå sig løs i klatreskoven Hornberg Kletterweld, eller hele familien kan nyde en dag i det store friluftsbad: 93 km.
Over 100 km

  • Salzburg er bl.a. kendt som Mozarts fødeby og for sin barok-arkitektur. Byen er at finde på UNESCOs liste over verdensarv: 101 km.
  • Tyrols udsigtsbjerg nummer 1 - Hohe Salve, der rækker 1.829 m mod himlen. Tag et hvil på toppen og nyd et måltid på restauranten med roterbar panoramaterrasse: 114 km.
  • I Hainzenberg kan I komme med ind i den store guldmine og høre om både bjerget, udvindingen af guld og minearbejdernes vilkår i for længst glemte dage: 118 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Das Gastein
Alexander Moser Allee 21
A-5632 Bad Hofgastein
Østrig


E 013° 6.507'
N 47° 9.927'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Boserups Bjergkøkken
Østrigs feriecharme
Baseret på 6 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.7 af 5
Service
5 af 5
Værelse/lejlighed
5 af 5
Faciliteter
4.7 af 5
Morgenmad
4.2 af 5
Aftensmad
4.2 af 5
Beliggenhed
5 af 5

Hotel Das Gastein

Ring for at høre om dine booking-muligheder

Sommerferie i Bad Hofgastein inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 6 x 4-retters middag/buffet
  • 1 x grillaften
  • 1 x værdibevis på EUR 10,- til drikkevarer pr. værelse
  • Gastein Card med 10-50 % rabat på mere end 50 aktiviteter (kurbade, bjergbaner m.m.) og fri transport med bybus.
  • Værelse med balkon
Det lille ekstra fra Happydays
  • Rabat på entre til Swarovski Kristallwelten
  • Rabat på entre til Salzbergwerk Berchtesgaden
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere