radisson blu resort trysil
radisson blu resort trysil
radisson blu resort trysil
  • Flot a la carte-restaurant
  • 400 m2 spaanlæg
  • Aktiviteter og cykeludlejning
cd top arrow

Familievenlig badeferie i Trysil

5 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Trysil, Norge

Eventyret venter på alle de badeglade her på det luksuriøse Radisson Blu Resort i Trysil. Hotellets indbydende badeland på hele 1.600 kvadratmeter fortryller børn i alle aldre, lige fra tumlingerne til teenagerne - ja, i det hele taget badenymfer i alle aldersgrupper. Her kan I lege og pjaske i vandet, udfordre hinanden på klatrevæggen og på FlowRidern - en indendørs surfbølge, som er Norges eneste af sin slags. Trysil er et vaskeægte paradis for alle feriegæster, uanset om I vælger at tilbringe tiden indendørs eller udendørs i det pragtfulde fjeldlandskab, hvor Moder Natur selv har tilberedt en buffet af oplevelsesmuligheder på det majestætiske Trysilfjeld og ved den glitrende Trysil-elv. På hotellet finder I, ud over eventyr-badet, en bowlinghal, et spaanlæg og restauranter. Hver morgen ved den varierede morgenbuffet smører I også jeres madpakke, som I kan tage med ud på dagens udflugter. Hvad enten I har jeres egen cykel med eller lejer en mountainbike på hotellet, har I her det perfekte udgangspunkt for at udforske fjeldet på to hjul. I bor ved foden af Trysilfjeldet, og hotellet har en udfordrende cykelsti, hvor I kan varme op. Det kan anbefales at medbringe et kort over Trysils Bike Arena, som er et omfattende vejnet af over 100 kilometer med markerede cykelstier. Vil I hellere vandre, er mulighederne ligeså store her: Tag eksempelvis Fjeldekspressen (850 m) til toppen af Trysilfjeldet, hvor du kan vandre langs den 13 kilometer lange Fjeldrunden med fantastisk panorama over den urørte natur. Store søer, små vandløb og Trysil-elven byder også på gode fiskemuligheder for både erfarne fluefiskere og begyndere. Vil I hellere tage en omgang golf, ligger Trysilfjeldets Golf (350 m) ganske tæt på, og for hesteinteresserede er der mulighed for at begive sig ud i fjeldnaturen på tryg hesteryg. Sidst, men ikke mindst, er der ved elven en bred vifte af aktiviteter med alt fra klassisk kanosejlads til våd river rafting, hvor I enten kan prøve kræfter med de vildeste strækninger eller vælge den lidt roligere familie-rafting - her kan alle være med. Er I på udkig efter et dybfølt adrenalinkick, skal I prøve Juving, hvor en guide tager jer med gennem "juvet" (kløften) ved Röafallen (54 km) iført våddragt, redningsvest og hjelm. En ferie i Trysil lægger op til en aktiv og uforglemmelig ferie i de norske fjelde i selskab med hele familien. Bemærk også, at Trysil i 2013 opnåede certificering som bæredygtig turistby og dermed fik den kvalitetsstempling, der uddeles til destinationer, der systematisk arbejder med at mindske miljøpåvirkninger fra turisme, tilbyder oplevelser af høj kvalitet og bevarer byens historie, karakter og natur.
Tag hele familien med på et badeeventyr i norske Trysil
Hotellets store badeland begejstrer alle - store som små
Her er blandt andet et vildt og unikt surf-bassin ...
... hvor I kan prøve kræfter med de høje bølger
Bo på et familievenligt hotel med masser af luksuriøse faciliteter, og nyd kvalitetstiden sammen
Her bor I ved foden af Trysilfjeldet - så det gælder bare om at begive sig ud i fjeldpragten og tage oplevelserne ind
Her er massevis af sommeraktiviteter for store og små
Børnene elsker at ride!
Oplev Trysilfjeldet fra en tryg og varm hesteryg
Både på hotellet og i Trysil er der flere sommerrestauranter, hvor I kan nyde en middag
Glæd jer til et fjeldeventyr for hele familien ...
... med mange små naturlegepladser, hvor børnene kan brænde krudt af
Oplev den smukke, norske fjeldnatur med frisk luft og rent vand
Begiv jer op på toppen og få de mest pragtfulde panoramaudsigter over det norske fjeldlandskab
I kan for eksempel tage Fjeldekspressen til toppen - og der er også plads til cyklerne!
Hoteller har en cykelbane, hvor børnene kan øve sig i at køre på bakker
Og er der fiskeinteressede i familien, er også de kommet til det rette sted
Hotellet har også 8 bowlingbaner ...
... og nær hotellet finder I en god goldbane: Trysilfjeldet Golf
Elven byder også på massevis af aktiviteter på og i vandet
Prøv eksempelvis familierafting, hvor I sammen kommer ud på et brusende eventyr mellem alperne!

Ankomst

Radisson Blu Resort Trysil

Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil
Radisson Blu Resort Trysil

Adresse

Hotellvegen 1
N-2420 Trysil
Norge

Hotelfaciliteter

Radisson Blu Resort Trysil er et nyt luksuriøst hotel med en helt central beliggenhed på torvet ved alpinanlægget i Trysil, som også er helt perfekt i forhold til fjeldområdet og et utal af muligheder for en aktiv ferie.

På hotellet findes en stor lobby med bl.a. loungemøbler og TV samt Lobby Bar, Hill Buffet & A la Carte, den italienske La Piazza Bar & Restaurant, bowlinghal med otte baner (mod gebyr), elevator, bordtennis, billard, mountainbikeudlejning, gratis trådløst internet, terrasse og legeplads.

Hotellets Alpine SPA & Relax er hotellets 400 kvadratmeter store spaanlæg med bl.a. hvilerum, boblebad, finsk sauna, tyrkisk dampbad, infrarød aromasauna samt mulighed for at tilkøbe diverse wellnessbehandlinger.

Ved siden af spaanlægget ligger det store badeland Surfer's Bay på 1.600 m2, hvor I finder fire swimmingpools; to børnebassiner, et bassin på to meters dybde og et bassin med en forfriskende jetstrøm. Her er også poolbar, en klatrevæg i glas med det dybe bassin og en FlowRider surfbølge (mod gebyr inkl. instruktion).

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt et begrænset antal pladser i hotellets parkeringskælder.


Alle dobbeltværelser er deluxe-værelser på 28 m2 med badeværelse, kaffe- og tefaciliteter, minibar, safetybox, TV, gratis trådløst internet, sovesofa (til opredninger) samt senge fra den norske sengeproducent Jensen.

Rart at vide

Entre til spaanlægget: NOK 200,- pr. person pr. gang.
Der er kun adgang til spaanlægget for personer over 16 år.
Eventuelle wellnessbehandlinger skal bestilles direkte hos hotellet senest syv dage før ankomst.
Børn har kun adgang til badelandet Surfer's Bay i følge med en voksen.
Hotellets badeland og wellnessafdeling er åben kl. 13.00-20.00 (ændringer kan forekomme).

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Middag serveres kl. 17.00-21.30.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr NOK 200,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Rejsetips

0-50 km

  • Uden for hotellet findes en cykeløvebane, hvor I kan træne, før I begiver jer ud på fjeldet: 10 m.
  • Trysil byder på en varieret natur - her er vandre- og cykelstier for hele familien. Er I heldige, kan I møde elge, rådyr og andre vilde dyr på jeres vej. På hotellet finder I brochurer om seværdigheder og forskellige stier.
  • Trysilälven (Klarälven) - den 100 km lange elv har en central rolle i Trysil. Langs elven findes også sommeraktiviteter for hele familien. Prøv f.eks. familierafting.
  • Torvet ved Trysils alpinanlæg med sommerbutikker og -restauranter: 50 m.
  • Trysilfjellets Golf - 18-hulsbane, par 3 pay & play-bane og træningsfaciliteter med chip- og puttinggreen, øvebunker og drivingrange med 33 båse, hvoraf 10 er overdækkede: 350 m.
  • Bjergbanen Fjellekspressen tager jer (og jeres cykler) op på bjerget hver lørdag og søndag fra den svenske midsommer og frem til uge 44. Trysilfjeldets højeste punkt er 1.132 m.o.h., og i klart vejr kan I nyde det fantastiske panorama herfra: 850 m.
  • Trysil skimuseum: 1,5 km.
  • Trysils hovedstad Innbygda (800 m.o.h.) med butikker, restauranter og turistbureau: 2 km.
  • Fjellrunden er en 13 km lang afmærket sti, som er perfekt til vandre- og cykelture. Start f.eks. ved Skihytta: 6 km.
  • Sommerbadet i Landsøen - her kan I også fiske: 25 km.
  • Fulufjellets Nationalpark: 42 km.
51-100 km

  • Engerdal Museum er et kulturhistorisk museum fordelt på flere lokaliteter i trysil og Engerdal: 54 km.
  • Röafallen - oplev enestoende natur med vandfald på 3-18 m. Når I følger vejen, kommer I frem til Storfallet, hvor I også har en fin udsigt over engerdalen: 54 km.
  • Marikroken Seter med dyr, aktiviteter og servering (åbent om sommeren): 60 km.
  • Blokkoddens Vildmarksmuseum ligger ved Drevsø, og her findes minder fra den samiske kultur: 75 km.
Over 100 km

  • Norges hovedstad Oslo: 248 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Radisson Blu Resort Trysil
Hotellvegen 1
N-2420 Trysil
Norge


E 012° 14.682'
N 61° 18.477'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Norge - fjordenes og fjeldenes land
Baseret på 7 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4.8 af 5
Faciliteter
4.8 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
4.3 af 5
Beliggenhed
4.8 af 5

Radisson Blu Resort Trysil

Pris pr. person i deluxeværelse
DKK 2.799,-

Miniferie i Trysil inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag med frit valg fra restaurantens a la carte menu
  • Fri entre til badelandet Surfer's Bay
  • Fri Wi-Fi
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere