grand hotel imperial levico terme
grand hotel imperial levico terme
grand hotel imperial levico terme
grand hotel imperial levico terme
grand hotel imperial levico terme
  • Fri adgang til wellness
  • Udendørs og indendørs pool
  • Eget amfiteater
cd top arrow

Spaferie i Dolomitterne

8 dages kør selv-ferie på 4-stjernet spahotel i Levico Terme, Trentino, Norditalien

For foden af bjergkæden Dolomitterne ligger en sand oase af helsebringende kilder, hyggelige stisystemer og duftende blomsterbede - nemlig kurbyen Levico Terme. I byens kurpark ligger det 4-stjernede Grand Hotel Imperial Levico Terme, og her bor I luksuriøst med fri adgang til den indendørs wellnessafdeling med blandt andet swimmingpool og boblebad og til det udendørs poolområde med liggestole og bar. Hotellet råder over en afgrænset del af kurbyens frodige park, og i hotellets eget amfiteater arrangeres underholdning hele sommeren. I bor blot 350 meter fra kurparkens palet af spaoplevelser, og på en kort spadseretur er I fremme ved bredden af den populære Levico-sø (2 km). På en dagsudflugt kan I desuden opleve det summende sommerliv ved Gardasøen (64 km). Det maleriske ferieområde er rigt på smukke søer, der sender forfriskende søbriser gennem håret og køler jer ned efter lune dage under den italienske sol. Tag for eksempel til badesøen Lago di Caldonazzo (8 km) ved byen Caldonazzo - herfra kan I cykle langs de afmærkede ruter og blandt andet gøre holdt i grappaens historiske hjemby, Bassano del Grappa (64 km), som også gemmer på ikonisk arkitektur af stjernearkitekten Andrea Palladio. Byen er især kendt for den røde træbro, Ponte degli Alpini, i byens historiske centrum. Bliver distancen for lang på to hjul, kan I selvfølgelig også besøge byen på en køretur. I regionens hovedstad, Trento (23 km), kan I slentre en tur på det charmerende middelaldertorv, tage på museum eller nyde et par timer i byparken Parco di Gocciadorr, hvor stierne snor sig mellem træerne, vandfaldet og legepladsen. Vil I opleve Gardasøens berømte stemning, kan I for eksempel gøre det i Riva del Garda (64 km). Her har lokalmuseet, Museo Civico, til huse i middelalderborgen Rocca - og I har fri entre med jeres inkluderede Trentino Guest Card. Jeres gæstekort giver jer fri adgang eller rabat på entreen til seværdigheder og attraktioner i hele regionen, og hos de lokale vingårde, osterier, slagtere og frugthandlere udløser kortet smagsprøver og rabat på de smagfulde specialiteter. Mange af specialiteterne har fået regionens eget fødevaremærke, Senti la differenzia (smag forskellen), som understreger den stærkt forankrede slow food-kultur med fokus på tålmodig og omhyggelig dyrkelse af råvarerne. Dolomitterne er kendt for sine gode vandrestier, og med en beliggenhed i dalen Valsugana er Levico Terme et perfekt udgangspunkt for uforglemmelige vandreture. Gå en tur gennem dalen ad den historiske Sentiero della Pace (Fredsvejen) - og glem ikke at besøge nogle af dalens mange museer, slotte og borge. I har gratis entre til mange af attraktionerne med jeres gæstekort - vi ønsker jer en lækker ferie med masser af sommerluksus!
Ferie ved Levico-søen i Italien
Nyd udsigten fra hotellets terrasse
Bo på det luksuriøse Grand Hotel Imperial
Hotellet har en skøn wellnessafdeling
Slap af i hotellets swimmingpool eller spa
Grand Hotel Imperial har en velrenommeret restaurant
Badesøen Lagi di Caldonazzo ligger lige i nærheden
Dolomitternes imponerende bjerglandskab indbyder til vandreture på afmærkede stier
Oplev Trentino på to hjul
På en varm sommerdag kan I tage en svalende dukkert i Lago di Caldonazzo
Nyd stilheden ved søen Lago di Caldonazzo
Her har I den bedste kulisse til en runde golf
Ferie for hele familien i Trentino
Oplev middelalderborgen Rocco
Besøg regionens hovedstad Trento
Udsigt over herlige Levico Terme i Valsugana-dalen
Dolomitterne byder på masser af gode aktivitetstilbud om sommeren
Smag på regionens gode delikatesser - bl.a. de smagfulde oste
Trentinos bjergsø, Levico
Nyd en afslappende stund ved Levico-søen
Nyd landskabet og en hyggestund ved Levico-søens bred
Tag en pause omgivet af imponerende bjerge i Norditalien
Hotellet i Trentino har gode udendørsarealer
Nyd en kold drink på kanten af swimmingpoolen
La dolce vita på sommerferien i Italien
Tag en dagsudflugt til Gardasøen - Italiens største sø

Ankomst

Grand Hotel Imperial Levico Terme

Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme
Grand Hotel Imperial Levico Terme

Adresse

Via Silva Domini 1
I-38056 Levico Terme
Italien

Hotelfaciliteter

Grand Hotel Imperial Levico Terme åbnede i år 1900 og er tidligere sommerresidens for den østrigske kongefamilie, aristokrater og andre prominente personligheder, især fra den finansielle verden.
At hotellets gæsteliste har været fuld af eksklusive navne kan ikke overraske nogen - her er nemlig elegance og stil ned i mindste detalje, og de fleste vil nok hurtigt begynde at føle sig en anelse royale her mellem de dekorerede vægge og lofter, flygelet og de smukke møbler, hvælvingerne, de yndige glaspartier og ikke mindst fontænen i forhaven og de joniske søjler, der byder jer velkommen ved hoveddøren.

De inkluderede middage indtages i hotellets a la carte-restaurant. Foruden restauranten har hotellet bar, elevator, bibliotek, opholdsstue, cykeludlejning og gratis, trådløst internet (Wi-Fi).
I har fri adgang til hotellets indendørs wellnessafdeling med swimmingpool, boblebad, finsk sauna og relax-område - og på jeres værelse ligger badekåbe og slippers klar til brug under hele jeres ophold. For de ekstra forkælelsestrængende er der mulighed for at tilkøbe wellness- og skønhedsbehandlinger.
Uden for hotellet finder I et lækkert poolområde, som I også har fri adgang til - her kan I dase i liggestolene og bestille snacks og forfriskninger i poolbaren. Nyd også hotellets solterrasse eller tag en slentretur gennem den store have: En del af Levico Termes frodige spapark tilhører nemlig hotellet og folder sig ud for jeres fødder med gamle, skyggefulde træer og kulørte blomsterbede.
Som noget helt særligt har hotellet sit eget amfiteater, hvor I underholdes med koncerter, teaterforestillinger, modeshows og andre events gennem sommeren.

Der er gratis udendørs parkering ved hotellet samt i hotellets P-kælder.


Alle dobbeltværelser er mellem 14-18 m2 og har badeværelse, føntørrer, tv, minibar, safe, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og balkon.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-11.00.
Middag serveres kl. 19.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Der findes mange gode vandrestier i området. Gå f.eks. ad Santiero della Pace (Fredsvejen), som bl.a. løber gennem Valsugana. Spørg på hotellet for nærmere information.
  • Tilbring afslappede stunder i kuparken Terme di Levico med mulighed for forskellige spaoplevelser. Med jeres Trentino Guest Card får I 10 % rabat på spa-kosmetik: 350 m.
  • På en kort spadseretur når I de hyggelige specialbutikker og det søde caféliv i centrum af Levico Terme: 500 m.
  • Jeres hotel ligger tæt på den populære badesø, Levico-søen, hvor I kan tilbringe solrige stunder ved bredden og nyde svalende dukkerter: 2 km
  • Oplev fæstningen Forte Colle Delle Benne fra år 1880. Fæstningen ligger højt på en bakketop med en mageløs udsigt over Levico-søen: 3 km.
  • Tag til badesøen Lago di Caldonazzo ved den smukke by Caldonazzo. Herfra kan I cykle ad de i alt 80 km cykelstier, bl.a. til grappaens historiske hjemby, Bassano del Grappa: 8 km.
  • I byen Pergine Valsugana kan I tage kampen op mod hinanden på Break Point Golf Club A.S.D.: 11 km.
  • Sænk skuldrene i The Spa Palace i byen Vetriolo Terme, hvor kildevandet har et sjældent højt indhold af jern og arsenik: 11 km.
  • Trento er regionens hovedstad. Oplev det charmerende middelaldertorv, tag på museum eller besøg byparken Parco di Gocciadoro med stier, vandfald og legeplads: 23 km.
51-100 km

  • Tag en tur til den populære Gardasø og oplev det populære ferieområde. Besøg f.eks. byen Riva del Garda, hvor de to bjerge Mount Rochetta og Monte Baldo mødes. Med jeres Trentino Guest Card har I desuden fri adgang til byens lokalmuseum i middelalderborgen Rocca: 64 km.
  • Den romantiske fiskerby Limone Sul Garda er nærmest hugget ind i de høje bjergskråninger på Gardasøens nordvestlige side, omgivet af citron- og olivenlunde: 77 km.
  • I Molina på Gardasøens nordvestlige side finder I vandfaldsparken Parco delle Cascate. Naturparken kan fremvise en lang række af naturlige vandfald i en stemning af dyb ro og frodigt regnskovseventyr: 89 km.
  • Vinvejen Prosecco, Strada del Prosecco, starter nord for hotellet i Cison di Valmarino og afgrænses af byerne Conegliano, Valdobbiadene og Susegana. Nyd turen med udsigt over duftende vinranker, så langt øjet rækker: 97 km.
Over 100 km

  • CanevaWorld Resort er et fornøjeligt univers bestående af to parker, Moviepark og Aquapark. Moviepark er en stor filmtemapark med flotte kulisser og forlystelser, mens Aquapark er garanti for uforglemmelige vandfornøjelser i mindst ligeså gennemførte kulisser: 105 km.
  • Oplev historieperlen Verona. Den gamle bymidte gemmer både på den berømte opera-arena, Julies hus (Casa di Giulietta) og så mange imponerende levn fra romertiden, at den kun overgås af Rom: 118 km
  • Tag på sejltur til romantikkens by, den bilfri Venedig. Der er afgang fra fastlandet ved byen Mestre, hvorfra I sejler ind til den mytiske by: 145 km.
  • Pak strandhåndklæder, bøger og solcreme, og tilbring en dag på den 15 kilometer lange strand Lido di Jesolo ved Adriaterhavet: 154 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Grand Hotel Imperial Levico Terme
Via Silva Domini 1
I-38056 Levico Terme
Italien


E 011° 18.367'
N 46° 0.744'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Levico Terme - kurbyen i Dolomitterne
Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel

Grand Hotel Imperial Levico Terme

Ring for at høre om dine booking-muligheder

Spaferie i Norditalien inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x 3-retters middag/buffet
  • Fri adgang til spahotellets wellness- og poolområde
  • Badekåbe og slippers på værelset
  • 1 fl. vand fra Levico-kilden på værelset
  • 20 % rabat på kosmetik og massage
  • 1 x Trentino Guest Card med fri offentlig transport, fri adgang til flere end 100 seværdigheder og gratis smagsprøver på lokale specialiteter
  • Fri parkering i P-garage
  • Værelse med balkon
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere