bio hotel elite
bio hotel elite
bio hotel elite
  • Økologisk restaurant
  • MC- og cykelgarage
  • Værelse med balkon
cd top arrow

Ferieidyl i Dolomitterne

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet superiorhotel i Trentino, Norditalien

Velkommen til en af Norditaliens smukke regioner, hvor små søer og den majestætiske bjergkæde, Dolomitterne, danner den maleriske kulisse om jeres næste ferie. Her finder I et væld af aktivitetsmuligheder hele sommeren, uanset om I er til vandreture, klatring, cykelture på mountainbike, bådsport eller windsurfing - bare for at nævne nogle få. I bor på et moderne, familieejet hotel i den smukke Valsugana-dal i den lille kurby Lavico Terme (506 m.o.h.), nær hovedbyen Trento (24 km). Byen ligger som en vaskeægte ferieperle i naturskønne omgivelser ved bjergets fod og ved bredden af en dejlig sø, og her bestemmer I selv, om dagene skal foregå ved vandet, i bjergene eller ved nogle af områdets mange historiske og kulturelle seværdigheder. På en dagsudflugt kan I tage en tur til legendariske Gardasøen (65 km). I flere århundreder er folk valfartet hertil for at nyde naturidyllen og datidens spaoplevelse: Mineralholdigt, rent bjergvand. I dag kan I dog vælge imellem flere forskellige spabehandlinger - for eksempel på Terme di Levico, som ligger kun 350 meter fra jeres hotel. I kan også udforske de idylliske omgivelser med frodige kurparker og fortsætte ned til stranden ved den store sø, hvor I kan tage en pause på en lille cafe og nyde en ægte italiensk espresso og et glas kølig hvidvin i sommervarmen eller gå en tur langs stranden på Via del Pescatori. Klimaet i den solrige dal er perfekt til vinproduktion, og slow food-kulturen er stærkt forankret her på stedet, hvor den lokalt producerede mad også har sit eget mærke "Senti la differenzia" (smag forskellen). Frås i god mad og vin og gør det i et mageligt tempo, som de lokale gør i denne del af Italien. Dolomitterne er særligt kendt for sine gode vandrestier. Siden tidernes morgen har Valsugana været knudepunkt, hvor forskellige kulturer er mødtes på deres vej mellem romerriget og Adriaterhavet. Vil I give ferien et historisk strejf, kan I vandre en tur ad den historiske Sentiero della Pace (fredsvejen), som går igennem Valsuganadalen. Husk også at besøge nogle af regionens mange museer, slotte, borge, som ligger i denne spændende del af Italien, hvor middelalderbyer, uberørt natur og grønne enge dominerer landskabet.
Oplev den lille ferieperle Levico Terme i Valsugana-dalen
En ferie ved Dolomitterne byder på fantastiske udsigter
Tag en pause ved bredden af bjergsøen i Terme Levico
Om sommeren kan man bade i Levico-søen
Området omkring søen er fin til vandre- og cykelture
Valsugana-dalen ligger smukt indrammet i de italienske bjerge
Tilbring dagene ved vandet eller i bjergene
Ferie ved foden af Dolomitterne
Her i regionen blomstrer slow food-kulturen, og området er særligt kendt for sine gode mejeriprodukter
Glæd jer til gode italienske måltider
Besøg de lokale mejerier i Valsugana-dalen
Der er mange gode cykelstier i området
Der findes mange borge og slotte i regionen - f.eks. Forte Colle Delle Benne
Det uberørte naturlandskab ved Dolomitterne er ren idyl
Det norditalienske alpelandskab ved Dolomitterne lokker turister fra hele verden til
Om sommeren byder området på masser af spænnende aktiviteter
Norditalien er perfekt til ture på mountainbike
Klimaet her er særligt godt til dyrkning af vin, så husk at smage på de lokale vine
Kurbyen Levico Terme har slere spaanlæg, hvor I kan tage en afslappende pause
En ferie i Norditalien byder på masser af himmel, bjergtoppe og smukke udsigter over skønne bjergsøer
Tag på en dagsudflugt til Gardasøen - der er kun 65 kilometer til søens nordlige bred.

Ankomst

Bio Hotel Elite

Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite
Bio Hotel Elite

Adresse

Viale Roma, 19
I-38056 Levico Terme
Italien

Hotelfaciliteter

Moderne, familieejet hotel beliggende i centrum af den idylliske lille kurby Levico Terme, som ligger i Valsugana-dalen i regionen Trentino, Norditalien. Hotellet har restaurant med mulighed for at tilkøbe frokost. Her er alle retter tilberedt af gode økologiske råvarer fra lokale leverandører. På hotellet findes også bar, elevator, TV-stue, lobby med gratis trådløst internet, cykeludlejning, mulighed for at tilkøbe massage samt solterrasse og have med en lille legeplads. Hotellet er helt røgfrit. Ved hotellet findes gratis udendørs parkering samt gratis aflåst garage til cykler og motorcykler.


Alle dobbeltværelser har badeværelse, aircondition, safetybox, telefon, TV og gratis internet via kabel.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-9.30.
Middag serveres kl. 19.00-20.15.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 5,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Der findes mange gode vandrestier i området. Vandr f.eks. ad Santiero della Pace (fredsvejen), som bl.a. går igennem Valsugana. Spørg på hotellet for nærmere information.
  • Levico Terme centrum: 100 m.
  • Terme di Levico med mulighed for forskellige spaoplevelser (åbent ca. 27.4.-31.10.): 350 m.
  • Lago di Levico, skøn strand ved Levicosøen: 1 km.
  • Fæstningen Forte Colle Delle Benne: 2 km.
  • Lago di Caldonazzo ved den smukke by Caldonazzo. Spørg f.eks. på turistbureauet for nærmere information om seværdigheder. Herfra kan I også cykle ad de i alt 80 km cykelstier, bl.a. til den historiske by Bassano del Grappa: 7,5 km.
  • Break Point Golf Club A.S.D. i byen Pergine Valsugana: 10,5 km.
  • The Spa Palace i Vetriolo Terme (åbent ca. 20.6.-20.8.): 10,5 km.
  • Arte Sella - en international kunstudstilling, som ofte kan opelves udendørs i skoven i Sella-dalen (Borgo Valsugana): 14,5 km.
  • Den historiske by Trento er regionens hovedstad, og her findes bl.a. et middelaldertorv i byens charmerende centrum, Museo della Scienze, Museo Castello Buonconsiglio og Parco di Gocciadoro med hyggelige stier, vandfald og legeplads: 24 km.
51-100 km

  • Riva del Garda ved Gardasøen: 65 km.
  • Bassano del Grappa, bl.a. kendt for broen over floden Brenta, den stærke Grappa-likør og keramik: 65 km.
Over 100 km

  • Vinvejen Prosecco, Strada del Prosecco, starter nord for hotellet i Cison di Valmarino og afgrænses af byerne Conegliano, Valdobbiadene og Susegana: 101 km.
  • Veronas gamle bydel med Arena di Verona med den berømte opera-arena, Julies hus (Casa di Giulietta) og masser af spændende levn fra romertiden: 125 km.
  • Sejltur til Venedig, som er bilfri. Afgang fra fastlandet ved byen Mestre, hvorfra man kan sejle ind til den mytiske by: 147 km.
  • Lido di Jesolo, den 15 kilometer lange og berømte strand ved Adriaterhavet: 153 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Bio Hotel Elite
Viale Roma, 19
I-38056 Levico Terme
Italien


E 011° 17.934'
N 46° 0.891'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 12 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.6 af 5
Service
4.4 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.3 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
4.4 af 5

Bio Hotel Elite

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.349,-

Miniferie i Norditalien inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x frokostpakke på valgfri dag
  • 3 x 3-retters middag
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere