» » » »
Happydaysere på tur
Happydays

Blogg skapad 11-05-2012
Antal blogginlägg 6
Antal kommentarer 0
Antal prenumeranter 8
Prenumerera på denna blogg

Happydaysere på tur


Det er vel næppe en hemmelighed, at man som ansat i Happydays elsker at rejse. Denne blog samler Happydaysernes helt egne rejseoplevelser – både dem, der er gjort med resten og Happydays-familien og i eget navn.
Blogginläggets betyg 5.0 af 5
Baserat på 2 betyg

Colmar i Alsace, Frankrig


10-04-2012 09:04:51
Navn: Karin
Funktion/titel: Marketingchef

Hvor gik turen hen?
Best Western Hotel Bristol i Colmar, Alsace

Hvorfor valgte du lige netop det rejsemål?
På grund af hotellets beliggenhed og ry som gourmethøjborg! Sommerferien gik til Sydfrankrig og første stop på den lange tur gennem Europa skulle være noget særligt. Så det blev nordfranske Alsace, hvor Colmar skulle være så smuk, så smuk med sine pittoreske kanaler, blomstersmykkede huse og sin centrale betydning for den berømte vinrute gennem Alsace. Og det blev Hotel Bristol fordi vi skulle forkæle vores smagsløg.

Hvad var din bedste oplevelse på turen?
Vi fik et sindssygt hyggeligt værelse med blomster og plys og fløjlsgardiner, udsigt fra balkonen mod bjergene – og maden var bare i topklasse. Både på hotellets Michelin-restaurant, hvor alt blev serveret i afslappet, humoristisk stemning – og i Brasseriet, hvor portionerne var enorme, creme bruleen en drøm og vores datter på 8 dristede sig til at spise sit livs første escargots (snegle). Vi slentrede om aftenen fra hotellet ned i den gamle bydel som summede af liv og stemmer fra et utal af fortovsrestauranter og -beværtninger. Meget, meget smuk, historisk by. Stemning for alle pengene!

Har du nogen gode råd, som du vil videregive til andre, der skal samme sted hen?
I Colmars bypark mellem Hotel Bristol og den gamle bydel kan man opleve tango live hver aften. Vi nød at sidde på en bænk og studere de lokale, som kastede sig ud i inciterende rytmer og sensuelle danse på en pavillon oplyst af røde lamper til akkompagnement af tangoens melankolske melodier. Unge og gamle, tykke og tynde – alle typer var repræsenteret og oplevelsen meget eksotisk for os diskodanskere.


Skriv en kommentar


Ditt namn
Din e-mail

Din email visas inte för andra när du kommenterar ett inlägg.
Din kommentar
Vad är 5 + 3

Upload

Anmäl stötande inlägg
Interaktiva kartor från:
Google
Sitemap | Integritetspolicy | Allmänna villkor Dankort Masterkort VisaKort