RastafariHappydays inbjuder dig nu till Rastafari - en safariresa runt
i rastaplatsernas värld! |
 |
| 15.8.2010 skrev Susanne Hørdam: Laxbutiken hedder stedet, som rummer både restaurant, laxomat og butik. Stedet bliver også kaldt Sveriges bedste motorvejsrestaurant. Der er åbent hver dag fra klokken 10:00 - 19:00. Som navnet mere end antyder, byder stedet hovedsageligt på (Hallands)laks, som dog er opdrættet. Der er en dagens menu, børnemenu og a la carte. Derudover er der mulighed for lakse"tapas", smørrebrød med laks og store sandwich - også med laks. Endelig er der et dessert- og kageudvalg samt mulighed for kaffe og te. Vi besøgte Laxbutiken to gange under vores sommerferie i Sverige i juli måned. Første gang spiste vi dagens ret til cirka kr. 100,00 pr. person inklusive vand til maden og efterfølgende kaffe/te. Den da var det pastramilaks med salat og grøntsager. Absolut fremragende. Anden gang købte vi (store) sandwich med henholdsvis kold- og varmrøget laks til fortæring undervejs og laks til tilberedning til aftensmad ved hjemkomst. Er tiden ikke til besøg i restaurant eller butik, er der også mulighed for at købe mad i laxomaten. I tilknytning til restauranten og butiken er der iscafé, hvor der er rig mulighed for is og toppings i alle mulige varianter. Så falder jeres vej forbi vil vi anbefale at besøge stedet. Sommerhilsner Susanne Hørdam |
| 14.8.2010 skrev Bo Henrysson: Det var natt och på denna rastplats fanns en sopcontainer. För sopor som uppkommer längs färden. Den var STOR och grön till färgen. En liten lucka fanns för inkast. Nu stod en förtvivlad kille i 30-årsåldern vid denna container. När han kastade sin soppåse, hade vigselringen i guld råkat följa med! Vad göra? Containern hade ett stort, tungt lock som öppnas vid containerns tömning på sopstationen. Jag hjälpte honom att baxa upp det tunga locket - men vi orkade inte hålla det! Lösningen blev en en gammal spade, som någon slängt. Den sattes upp som stötta för locket, mannen klättrade ner och rotade bland soporna i containern! Efter 20 minuter hittade han vad han sökte! Den förlorade ringen - och 'äktenskapet var räddat'! Sens moral: När du köper ringar - se till att du får rätt storlek!! |
| 14.8.2010 skrev Kurt Lillieholm: Ni tror inte detta kan vara sant!!! Ett intressant erbjudande på Happydays lockade oss och våra vänner till en vingård vid Mosel. Vi flög med Ryan till Frankfurt-Hahn och där hade vi bokat bil med Hertz. Vi visste att vi var på rätt sida Frankfurt så när vi klev in i den hyrda Opel Zafiran och förväntade vi oss en"kort" transportsträcka. Vår "ordningsman" Britt-Marie hade noggrant nedtecknat hotellet, adress som enl. anteckningarna var Hotel Weinhaus Nalbach, Bergstrasse i Riel. Orten Riel fungerade inte att programmera på GPSen varför vi enades om att det måste vara så att det var Nahlbach som var ortsnamnet och det var inga bekymmer Bergstrasse i Nahlbach fungerade klockrent inkl. gatunumret. Vi tyckte dock att det var betydligt längre dit än vad vi trodde! Vi åkte och åkte och kom så slut fram till en villa på Bergstrasse i Nahlbach som på intet sätt liknade en vingård!! Mosel var dessutom avlägset! Huvudbryyyyy!!! Vi tyckte också det var pinsamt att störa folk på söndagseftermiddagen. Detta kunde ju inte vara rätt. Vi checkade igen!! Jo anteckningen stämde med det som inprogrammerats!! Undertecknad som satt på orginaldokumenten från Happydays insåg att nåt var galet! Fram med dom! Och nu uppdagades felet: Riel skulle vara Reil och GPS en svalde den rätta adressen omgående!!! Styvt 2 timmars extra körning på tyska landbyggden var resultatet och den stackars Britt-Marie kommer väl få höra detta till dödagar. Hotell Nahlbach (ägarnas familjenamn) med vin och snapsprovning var super och resten av tiden i Tyskland fungerade perfekt! Så det kan gå när man vänder på 2 bokstäver. Rastplats: ja det blev det av misstag på Bergstrasse i Nahlbach. Har ni en GPS kan ni själva roa er med att programmera och räkna ut hur mycket extra bensin vi förbrukade!! 0.78l /10 km slukade Zefiran. |
| 13.8.2010 skrev Elsebeth Vraabøl: Hele famileien -flere biler - var på sommer udflugt, hvor vi så skulle finde en rasteplads til frokost. Men på en eller anden måde var alle rastepladser "Forsvundet" (ved ikke om andre også kan nikke gengendende til det ?) Til sidst blev vi enige om at vælge "Den næste-uanset hvor den ligger" At den så lå lige netop over for en losseplads havde vi ikke regnet med , men vi fik vores frokost. Og har siden grinet meget over det -især når vi kører forbi lossepladsen :0) |
| 13.8.2010 skrev Elsebeth Vraabøl: Min mand og jeg havde fået vores første bil og havde inviteret mine forældre med på en ferietur til Frankrig. På vejen holdt vi selvfølgelig flere pauser men da vi havde holdt pause ved Heidelberg - kunne bilen pludeslig ikke startes.Det var en søndag aften, det var ved at blive mørtk og vi var alle godt trætte så gode råd vare dyre . Min mand foreslog at vi lod bilen stå og tog toget hjem !!! - Tæt ved rastepladsemn lå der et hus , og her havde husets frue åbenbart holdt øje med os et stykke tid, for hun kom ud for at hører om vi havde brug for hjælp. Vi forklarede hvad der var i vejen - og hun tilbød at ringe efter en automekaniker fra den nærliggende by. Automekanikeren kunne konstatere at det var ratlåsen der havde sat sig fast og brugte en hel time på at save den over. Vi var for alvor ved at vinke farvel til resten af ferien med tanke om hvad regningen for 1 times arbejde en søndag aften kunne løbe op i - men til vores store overraskelse forlangte han bare 25 DMark (ca. 100,-kr) - så ferien var redet og vi skyndte os at kører til Heidelberg hvor vi fik et par dejligt Hotelværelser og var friske til at kører videre næste morgen. Senere på turen da vi var kommet til Frankrig var der endnu engang vrøvl med bilen (noget med det elektriske) Vi holdt på en rasteplads inden i en skov - med åben kølerhjelm. Pludeslig standsede en kæmpestor lastbil med hvinende dæk - Chaufføren kom ud med en enorm stor værktøjkasse - som han satte med et brag , og så gik han igang med at lave vore bil. Vi kunne ikke fransk og han kunne kun fransk ,så der var ikke så meget tale , men da vi ville betale ham - afslog han med et "Danish - OK" - og så gik han igen. Det viser at de Danske Lastbilchauffører må være godt lidt over hele Europa - hvilket vi var meget glade for på det tidspunkt. NB! Da vi kom hjem blev bilen solgt med det samme :0) |
| 12.8.2010 skrev Charlotte Sjödin: Rastplatsen ligger utmed Italienska vägen mellan Båstad och Torekov och har en vidunderlig utsikt över hav och kust. Vid klart väder kan man se ända till Falkenberg. Här kan man ha picknick i det gröna eller besöka våffelstugan strax intill. Denna rastplats har en alldeles speciell betydelse för mig. Det var här jag bestämde mig för att flytta från Stockholm och säga ja till den man som friat efter två timmars bekantskap. Vi har nu varit gifta i 26 år. Med andra ord en plats som bringar lycka och glädje. |
| 12.8.2010 skrev Jette Rasmussen: Vi skulle have en rigtig familietur far,mor,børn,svigerbørn og oldebørn, mine forældrer som desværre er gået bort begge to nu, skulle køre med min bror og svigerinde, det hele starter fint. Min far har tandprotese som han sjælent bruger når der kun er os,lægger dem i hanskerummet på min brors bil, som altid er rodet med slikpapir og alt muligt skidt, på et tidspunkt bliver det min far for meget, så han beder dem om at smide det ud, for som han siger det ligner en losseplads, og alt bliver smidt ud på en rasteplads. Vi køre så videre i ca. 2 timer og holder så ind for at skal spise og far skal bruge sine tænder, men ak de er også røget i skraldespanden pakket ind i køkkenrulle. Og sparsom som han var skulle vi alle vende om og tilbage efter hans tænder. Da vi når rastepladsen sidder der andre og spiser og min mor bliver jaget hen og rode i skraldespanden for at finde hans tænder,det var godt nok pinligt, men hun fandt dem og vi kunne så køre hjem. Han skulle nemlig ikke have tænderne i før de var blevet kogt rene. |
 30.7.2010 skrev Ing-Margreth Magnusson: Efter ett trevligt besök på Bugatti museét i Mulhouse i Frankrike och för vidare färd mot Strasbourg, stannade vi till på en rastplats och fick se en stork som var ca en meter hög. Den promenerade helt käckt omkring där och det var väldigt mäktigt att få se en stork på så nära håll. Detta kan man väl kalla Rastafari! |
| 28.7.2010 skrev Lillian Ravn-Hansen: Vi var på bryllupsrejse til Paris men nåede kun til Waterloo i Belgien, idet vores nyindkøbte "gamle" folkevogn bare havde tappet alle vores penge til værkstedsbesøg hele vejen gennem Tyskland, Holland og Belgien. Vi gjorde holdt på en rasteplads lidt udenfor Aachen, hvor vi gjorde status over vores sidste penge, så humøret var absolut ikke højt. Vi havde lagt mærke til, at der holdt en folkevogn magen til vores på rastepladsen og vi jokede med, at her var der sikkert et par der var ligeså "heldige" som os. Vi kørte fra rastepladsen og efter et stykke tid bemærkede min mand folkevognen fra rastepladsen, som prøvede at overhale os. Nu var hans humør tæt på nul, så han gav gas og vi drønede af sted. Denne kørsel fortsatte en lille halv time, hvorpå min mand kørte ind på en vigeplads for at lade ham passere, men vores følgesvend gjorde det samme. Manden steg ud af sin bil og gik hen imod os, og min mand var temmelig opkørt og afventende på hvad bilisten mon var ude på. Han kom med min mands helt nye ruskindsjakke, som han havde glemt, han havde lagt fra sig på vores biltag, da vi holdt pause. Så det vi troede var en motorbølle, der ville chikanere os og køre om kap var en "flink" tysker, der bare var venlig, og ville aflevere mands jakke. Vi fortsatte vores bryllupsrejse hjem med lidt røde ører og en god oplevelse i kassen. |
Lägg över din egen bild:
