Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger en af Tysklands smukke, gamle barok- og middelalderbyer; Heiligenstadt. Byen er også en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad på jeres hotel.
Det flotte, nye Hotel am Vitalpark ligger i udkanten af byens kurpark, og det har givet plads til ikke mindre end 4500 m2 badeland med 6 forskellige opvarmede bassiner i alle størrelser og udformninger, et helt saunalandskab og en eksklusiv wellnessafdeling, hvor selv det mest forvænte luksuslegeme må overgive sig. Samtidig er nærområdet overstrøet med idylliske bindingsværksbyer og borgidyller, som man kun finder dem i det historiske Midttyskland og Harzen.
Heiligenstadt ligger f.eks. på Eventyrvejen: En af Tysklands ældste ferieruter, der strækker sig fra Bremen i nord til Hanau i syd gennem byer med særlig tilknytning til Brødrene Grimm - og deres fantastiske fortællinger om f.eks. Rødhætte og Tornerose. Jo, Heiligenstadt er ren idyl og luksusliv omkranset af skove og bjerge. Og der er kun 4 timers kørsel hertil fra den danske grænse, men en verden til forskel.
Best Western Hotel am Vitalpark
Best Western Hotel am Vitalpark
Best Western Hotel am Vitalpark
Best Western Hotel am Vitalpark
Best Western Hotel am Vitalpark
Best Western Hotel am Vitalpark
In der Leineaue 2
D-37308 Heilbad Heiligenstadt
Hotelfaciliteter
Hotellet er bygget i 2008 og går for at være Tysklands største wellnesshotel. Her er to restauranter, bar, dart, pool/billard, opholdsstuer, kaminstue, elevator, solterrasse med udeservering samt cykeludlejning, gratis trådløst internet i receptionsområdet og gratis udendørs parkering. Hotellet ligger dør om dør med byens friluftsbad (åbent i godt vejr i sommermånederne) og legeparken i kurparken samt en lille Eventyrpark, hvor man som gæst på hotellet har gratis adgang.
Ved ankomsten udleveres et armbånd, der giver gratis adgang til både friluftsbadet og hotellets 4500 m2 store badeland Vitalpark. Her er 4 forskellige indendørs bassiner; f.eks. boblebad, stor swimmingpool med strømkanal og vandkanoner og termalbassin samt udendørs opvarmet swimmingpool.
I den store wellnessafdeling kan der tilkøbes alverdens massage-, wellness- og skønhedsbehandlinger. Her findes desuden et stort fitnessområde og solarium.
Entré til saunaområdet koster EUR 6,- og her findes 7 forskellige saunaer, dampbade, saunabar, badebassin m.m. OBS: Saunaområdet er "Tektilfreier Raum" (standardpraksis i tysk wellnesstradition). Dvs. at det kræves, at man benytter saunafaciliteterne uden tøj/badetøj for at minimere risikoen for bakterier (rent håndklæde og morgenkåbe er tilladt). I badelandets øvrige faciliteter, bassiner m.m. kræves det, at man er iført badetøj. Det anbefales at medbringe badetøfler - der er mange glatte gulvflader i badelandet.
Alle værelser er store og lyse med fransk altan, badeværelse, føntørrer, aircondition, skrivebord, lænestol, minibar, gratis internet, radio, telefon og TV.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.
Heiligenstadts altstadt med slottet, barokhaver, rådhuset fra 1300-tallet og al sin bindingsværksidyl - man kan spadsere hertil gennem kurparken: 1,5 km.
Middelalderbyen Duderstadt med sit berømte gamle rådhus: 23 km.
Den næsten 1200 år gamle borg Burg Hanstein gav brødrene Grimm ideen til eventyret om Tornerose: 23 km.
Togturen med damplokomotiv til Bloksbjerg fra Schirke: 75 km.
Gæstekommentarer
Skriv en kommentar
Når du er logget ind, kan du skrive tips og kommentarer til ferien på Best Western Hotel am Vitalpark.
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold, der bør ændres i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.
Gæsternes bedømmelse:4.4
af 5 Baseret på 36 spørgeskemaer
Bedømmelsen er baseret på spørgeskemaer, som vores gæster har sendt ind, efter at de er vendt hjem fra den pågældende rejse.
Bestil din ferie her
Best Western Hotel am Vitalpark
6 dages kør-selv-ferie på 4-stjernet hotel i Heilbad Heiligenstadt, Midttyskland
Pris pr. person i dobbeltværelse DKK2.399,-
Sommerferie i Heiligenstadt inkl.
5 overnatninger
5 x morgenbuffet
3 x 3-retters middag/buffet
1 velkomstdrink
1 is til børnene hver dag
Fri entre til badelandet Vitalpark
10 % rabat på wellnessbehandlinger
Børnerabat
(v. to betalende voksne)
Max. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng.
Max. 2 børn 6-11 år ½ pris i forældres værelse eller tilstødende værelse med forbindelsesdør.
Når du rejser med Happydays har du mulighed for at tegne en afbestillingsforsikring hos Gouda Rejseforsikring.
Afbestillingsforsikringen dækker f.eks. hvis man ikke kan rejse pga. alvorlig akut opstået sygdom, tilskadekomst, død eller brand/indbrud i forsikredes private bolig.
Afbestillingsforsikring skal altid tegnes samtidig med, at rejsen bestilles, og forsikringsprisen er 6 % af beløbet.
Diverse
Opholdet inkluderer daglig rengøring.
OBS
Kurafgift (EUR 1,- pr. person/døgn) afregnes direkte med hotellet.
Det anbefales at bestille evt. wellnessbehandlinger i god tid inden ankomst (ring direkte til hotellet), hvis du vil være sikker på at få en tid.
Ankomst Valgfri ankomst i perioden 1.6.-27.8.2012.
Vis/gem debug vindue
DID -> 2159 PID -> 5332 Browsersprog -> DK TitleTag -> NULL DescriptionTag -> NULL Disallowed -> Ja HardcodedRoomTypes -> Antal overnatninger -> 5 ServiceRemark.name -> 5 Übernachtungen mit Frühstück und 3 x Abendessen ServiceRemark.product -> 5332 ServiceRemark.axRecId -> 5637147227